Apartheid hos sorte og hvide - sandheden om Afrikaaneren del 2
Læs del 1 her: https://synopsis-olsen.blogspot.com/2018/09/apartheid-sort-og-hvidt.html
Ilana Mercer
Ilana Mercer
Monomaniske vesterlændinge - har een ting i tanke. Det begynder med et “R” . man kan således kun tænke på apartheid som en teori om hvidt overherredømme.
Det var det ikke.
Politikken om “separat udvikling” som det angiveligt blev omtalt, var ikke en teori om racemæssig overlegenhed, men en strategi for overlevelse.
For det første: For at forstå den grundlæggende måde hvorpå Afrikaaneres og amerikaneres opfattelser er forskellige, skal vi som en begyndelse først undersøge Afrikaanernes forestillinger om hvad henholdsvis en nation og en stat var.
America, var sådan set ‘et ribben’ af briternes brystkasse, og blev opbygget på liberal individualisme. Afrikaaner kulturen var først og fremmest med formålet at Volket skulle overleve.
Dermed ikke sagt at Afrikaanerne ikke var individualistiske, hvad de i høj grad var, langt mere end de første amerikanere.
For Boerne omfattede nationen imidlertid “landet, kulturen, terrænet, folket.” Staten havde på den anden side ingen særlig prestige for Boerne der betragtede den som blot “værktøjet for bureaukrater og politikere.” Mod dette ‘‘apparat’ gjorde Boerne først og fremmest oprør..
I det 19. århundrede var Boeren stadig imod flertalsstyre, hvorimod amerikanerne sådan set havde underlagt sig det. Skønt Boernes indstilling i høj grad forblev politisk, var hans præference dog ‘det nære samfunds’ selvstyre.
Man kunne sige, at hvis amerikanernes udfordringer i frontierland medførte en stærk individualisme, så medførte de samme udfordringer hos Afrikaanerne en noget anderledes holdning, nemlig et stærkt kollektivt sammenhold og et fokus på behovet for at fastholde det. “Nationens værdi er endda større end individets værdi,” erklærede en Volk filosof.
Den livstruende trussel de stod overfor på Det Mørke Kontinent gjorde at Afrikaanerne forberedte sig metaforisk, og bogstaveligt, ved at lade deres ‘prærievogne slå ring om lejrene. Som det kan ses her i 1830erne, og indførelsen af sættet af racelove kendt som apartheid.
“Vi vil kæmpe for vor eksisten og verden skal vide det. Vi kæmper ikke for penge eller besiddelser. Vi kæmper for vort liv som folk.” tordnede premierminister Hendrik Verwoerd (1958 - 1966).
Premierminister D. F. Malan (1948 - 1954) havde allerede benyttet andre ord for den samme indstilling og gav udtryk for sin tro mod “Min Gud, mit folk, mit land.”
Malans efterfølger, premierminister Strijdom (1954 - 1958), troede stålfast på, at hvis de skulle overleve som gruppe så ville de hvide i Sydafrika have behov for at være på vagt, og at i sidste ende var det hvide hegemoni uundværligt for alles bedste.
The Cape Town-Stellenbosch aksen med den nationalistiske intelligentsia, der var den mest indflydelsesrige lobby i Malans National Party (NP), forsvarede uden undtagelse (næsten) apartheid, ikke som et udtryk for hvid overlegenhed, men med baggrund i dens formodede evne til at dæmpe konflikter ved at begrænse områder med kontakt mellem racer.
De intellektuelle der kom fra University of Stellenbosch satte ord på udfordringen således:
“At give Bantu politiske rettigheder i en form der ville tilfredsstille deres politiske forhåbninger, var i det store og hele umuligt i et blandet samfund, da et sådant skridt ville udgøre en fare ... for den europæiske befolknings overlevelse. Hvis denne fare skal undgås og på samme tid europæerne ikke skulle gå imod deres egen samvittighed og moralske standarder ville en politik med separat udvikling vise sig at være eneste alternativ.”
Til det formål blev “en kompleks social struktur” oprettet for at holde sorte borte fra at udgøre et politisk flertal i Sydafrika. De sorte blev tildelt homelands i overensstemmelse med stamme tilhørsforhold, som stadig er et centralt princip i hele Afrika. Disse “områder under ledelse af sorte” skulle fungere som “nationale og politiske hjem for de forskellige Bantu samfund”; i “Bantustans,” hvor sorte kunne nyde politiske rettigheder.
Hermann Giliomee—forfatter til den store historiske syntese, “The Afrikaners: Et folks biografi - er enig i at bekymringerne hos Afrikaaners virkelig var eksistentiel, frem for racemæssig betinget.
Giliomee står fast på at apartheid politikken ikke udsprang af “racistiske overbevisninger eller antikverede religiøse doktriner,” selvom disse holdninger undertiden var til stede hos specifikke Afrikaanere, men ud fra et altoverskyggende behov for sikkerhed.
Førende tænkere i NP (National Party) anså sådanne argumenter som værende næsten fuldstændig endegyldige, fordi sikkerheden for Afrikaanerne som en dominerende minoritet, og ikke som race som sådan, var det som optog, bekymrede dem.
Giliomee, en venstreorienteret historiker, der var imod apartheid (som denne skribent også var) indrømmer at “apartheid var ikke særskilt forkastelig, og havde meget til fælles med Vestens kolonialisme og den amerikanske segregation.”
En anden af historikerens åbenbare afvigelser gør gældende at “forsøgene på at skildre de nationalistiske ledere som proto-fascister afslørede en elendig forståelse for både Nazismen såvel som Afrikaaner nationalist bevægelsen.”
Retrospekt er det let for mig at se goderne ved Gillomees argument om “den essentielle moderation af Afrikaaner nationalismen.” Enhver der har boet, som jeg har, blandt Afrikaanere under apartheid æraen kan bevidne at kriminaliteten og kommunismen stod forrest ved deres måde at tænke på.
For at rationalisere apartheids Kafkas lignende love så talte Afrikaanerne om Swart Gevaar(der betyder “sort Trussel”) og om Rooi Gevaar (den “Røde Trussel”).
Mine Afrikaaner venner ville regelmæssigt irettesætte den amerikanske tankegang for dennes stadig mere tilbøjelighed for at være venstreorienteret: “De kræver flertalsstyre, men se Jer omkring på resten af Afrika! Anglos forstår simpelthen ikke hvad der er på spil.”
Citations are in “Into the Cannibal’s Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South-Africa” (2011) by ilana mercer
Del 1 kan læses her: https://synopsis-olsen.blogspot.com/2018/09/apartheid-sort-og-hvidt-sandheden-om.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar