Noget af et hegn
Forestil dig et hegn - et gevaldigt langt et af slagsen - et fra den ene ende til den anden langs grænsen USA-Canada. (Vi glemmer lige Alaska)
Et sådant hegns længde ville være 6416 kilometer og gå gennem De Store Søer, og dermed utroligt upraktisk. Det ville også være verdens længste - men ikke med mange kilometer.
Et sådant hegns længde ville være 6416 kilometer og gå gennem De Store Søer, og dermed utroligt upraktisk. Det ville også være verdens længste - men ikke med mange kilometer.
Det skyldes at der findes et lignende hegn i Australien. Det når op på 5.614 kilomter, og zig-zagger sig gennem den sydøstlige del af nationen, og afskærmer næsten de mest befolkede områder fra ødemarken inde i midten. Her er et kort: Hvorfor dog et sådant hegn? For at holde dingoerne ude.
Dingoer blev verdensberømte gennem medie omtale og en faktisk tragedie Dingo er en vildhund i Australien. Den æder får, der er særdeles vigtige for Australiens økonomi.
Da fårehold blev mere og mere udbredt i det 18. århundrede blev dingoangreb et stadig større problem. For at imødegå den udfordring gik fåreavlerne i færd med to tiltag. ifølge the New York Times.
Da fårehold blev mere og mere udbredt i det 18. århundrede blev dingoangreb et stadig større problem. For at imødegå den udfordring gik fåreavlerne i færd med to tiltag. ifølge the New York Times.
- De patruljerede deres landområder, bevæbnet med rifler og ridende på dormedarer og plaffede løs på alle dingoer i området.
- Samtidig for at begrænse det område de patruljerede satte de hundehegn op, for at holde fårene inde og dingoerne ude. Løsningerne var effektive - antallet af dingoer faldt drastisk.
Løsningen med hegnet var dog meget dyrt. At vedligeholde hegnet og patruljere områderne ligeledes arbejdskrævende. Det betød så, at rancherne undertiden blot skubbede problemet videre til de andre fåreavlere ved at disse også oprettede hegn om deres land.
Regeringen trådte til og overtog ansvaret for hegnene. I stedet for at vedligeholde dusinvis, om ikke hundreder af dingo-hegn der skæmmede ødemarken besluttede myndigheder ganske enkelt at lave eet hegn, og et meget langt et af slagsen, som Staten så skulle vedligeholde.
Hegnet der har en åbning ved den østlige del (da dingoer ikke synes at bevæge sig derhen) blev fuldført i1885 og er blevet vedligeholdt af regeringen lige siden.
Det koster i dag cirka 1,3 million AUD om året at vedligeholde det, og en procentdel af pengene går til de 23 ansatte der har ansvaret for hegnet. Der er oprettet reparations hold på 2 hver, der overvåger 300 kilometer hegn og hver uge kontrollerer standen ifølge Wikipedia. Og hegnet fungerer fint i store træk. Fåreavlen i Australien udgør cirka 5% af landets landbrugssektor, og næsten hele denne økonomi er ikke længere berørt af dingoangreb - p.g.a. hegnet.
Men at holde dingoerne ude er ikke altid positivt. Dingoer æder ikke kun får -.de æder også kænguruer. Og antallet af kænguruer indenfor hegnet er langt, langt større end på den side hvor dingoer huserer.
Kænguruer æder al slags vegetation og ifølge forskning i 2017, har deres gnaskeri derfor været ukontrolleret hvilket har medført et ikke forventet indhug i vegetationen.
Det har så vist sig at være et problem for områdets landbrugsjord. Som Smithsonian forklarer, “forskerne har fundet færre mængder af fosfor, nitrogen og kuldioxid i den jord, hvor kænguruer er i stort antal, sammenlignet med de områder, hvor dingoer er almindelige.” Det er således muligt at ranchernes ‘gevinst’ er landmændenes tab, og en del af den økologiske påvirkning.
Det er allerede på tale af fjerne hegnet, men det århundrede gamle hegn vil nok blive der i den nærmeste fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar