Frankrig vakler på kanten at autoritarisme
Når man betragter denne tragikomiske scene,
lykkes de mest modsatte lidenskaber nødvendigvis,
og nogle gange blandes de med hinanden i sindet;
skiftevis med foragt og med indignation;
skiftevis med latter og tårer;
skiftevis med hån og rædsel.
Edmund Burke
Efter først at have set videoerne med de europæiske landmænds seneste demonstrationer blev jeg, sammen med mange andre på den anden side Atlanten virkelig imponeret. Som med Canadas truckere på steroider, gav disse formodede bondeknolde verden en lektion i beslutsomhed, opfindsomhed, mod og organisationstalent som de afskyelige bureaukrater, der vil lege overherrer over dem og søge at drive dem til udslettelse, slet ikke kunne forestille sig. Rygter om af den franske præsident Emmanuel Macron undgik Paris giver løfter om holdbare effekter til det bedre.
I deres demonstrationer udviste landmændene også adskillige af de fineste menneskelige karaktertræk, herunder en beundringsværdig holden igen med voldsanvendelse, og endda en sarkastisk form for humor. Det var inspirerende og underholdende det hele. At se dem blokere hovedveje til større byer i ugevis, blot blokere i deres traktorer, når de blev konfronteret med de såkaldte myndigheder, var forbløffende.
Da landmændene lagde tonsvis af gødning ved forskellige regeringsbygninger (her er der tale om udsmykning) dukkede to spørgsmål op hos mig.
Mit første, født ud af sympati for de stakkels arbejdere der skulle gøre rent efter rodet var:
Når man skrubber lag efter lag af lort af regeringens haller, hvornår stopper man så?
Mit næste der er mere procesorienteret, formoder jeg, var:
Hvilken permanent forandring vil være resultatet af alt dette?
De følgende handlinger ved den franske nationalforsamling på Valentines Day besvarede mine spørgsmål.
På første spørgsmål er svaret: Hold aldring inde med at skrubbe.
På mit andet spørgsmål, er svaret: Ingenting.
Den 14. februar vedtog Den Franske Nationalforsamling article 223-1-2 du code pénal. Om den i Article 4 skriver Robert Kogon:
Article 4 introducerer en ny forbrydelse i den franske straffelov: Incitament til at afstå fra eller afvise lægelig behandling eller at gå ind for en mulig behandling hvis, “i den nuværende tilstand med lægevidenskabelig viden” at man ved at gøre ovennævnte, “tydeligt” forårsager skade på personen eller personerne der tales om. Denne forbrydelse er strafbar med et års fængsel og en bøde på €30,000 eller, hvis “tilskyndelsen” har virkning, eller for eksempel ens råd bliver fulgt, 3 års fængsel og en bøde på €45,000.
Kogon bemærker at dette skal igennem Det Franske Senat for at blive endelig lov. Dog er det stadig ekstremt ildevarslende lovgivning der helt klart kriminaliserer afvigende synspunkter om lægelig behandling.
I sin effekt er dette et ekstremt ‘hold kæft’ påbud, altså ingen diskussion, mak ret, om læger, og andre i helbredssektoren, og faktisk enhver der vover at tale mod den officielle medicinske ortodoksi. I et vildt rædselsvækkende sprogbrug kriminaliserer den - med forkrøblende bøder og fængsel - råd mod den vedtagne medicinske ‘visdom’ også selvom det sådan set ikke bliver fulgt.
Der er ikke brug for en læge, en advokat eller en medicinsk etiker for at forestille sig den effekt dette vil have på lægepraksis. Enkelt sagt, denne lov vil smadre læge-patient forhold.
Gennem COVID blev det åbenbart hvor medløbende og medvirkende den lægelige profession er over for pres ovenfra. Læger er blevet afsløret i at være en yderst konformistisk flok. Dette er forståeligt (dog ikke undskyldeligt) når man tager omfanget af deres oplæring, professionelle forhold og beskæftigelsesstrukturer i betragtning..
Med denne lov under udarbejdelse må de få ikke-konformister undre sig hver gang de rådgiver en patient eller anbefaler noget der er i modstrid med enhver "officiel" vaccineplan, samfundets retningslinjer eller hospitalsprotokol. De kan blive meldt til myndighederne stå over for en dom, fængsel og kæmpebøder.
I kølvandet på COVID demonstrerer denne lovgivning en åbenlys torpederende holdning mod medicinsk frihed. Macron regeringen har åbenbart intet lært af COVID, udover at benytte dens yderligheder som skabeloner for yderligere regeringsbaseret magtindgreb.
I kølvandet på landmændenes protester ligner det en prøveballon. Massive, yderst velorganiserede protester fra landmændene gav dem, som det berettes, nogle indrømmelser. En fornuftspræget person ville mene at en sådan borgerlig uro ville have gjort indtryk på den franske regering mod forsøg på endnu et frygteligt angreb om borgerrettigheder. Måske regeringen bare er for stupid til at se forbindelsen. Trods alt, hvad har landmænd med læger at gøre?
Heldigvis har tapre aktivister som Annie Arnaud (@arnaud_annie26) i Frankrig og Kat Lindley (@klveritas) i the USA, sammen med andre, bragt problemstillingen helt frem i forreste linje på verdensbasis.
Vil de franske læger bekæmpe Article 4? Vil almindelige franskmænd kæmpe imod? For den lægelige frihed og for læge-patient forhold er dette afgørende. Påvirkningen af det franske samfund vil være voldsom og ødelæggende, gående måske langt udover de intentioner som de tåbelige fjolser der står bag har til hensigt.
Hvis Article 4 bliver til lov, vil den franske regering åbenlyst have erklæret sig totalitær. Virkningerne vil sprede sig over Europa. I århundreder længe før EU har Europas skæbne ofte været som en kæde af dominobrikker, med Frankrig og Tyskland som plejede at skubbe til den første. Kan Frankrig - og Europa - reddes? Eller var Burke virkelig profetisk da han skrev tilbage i 1790’erne, at
…… ridderlighedens tidsalder er forbi. Det med sofister, økonomer og regnemaskiner er lykkedes; og Europas herlighed er udslettet for evigt.
Til de arbejdere der gør rent efter landmændenes protester kan jeg tilbyde et enkelt råd: “Hold aldrig op med at skrubbe mes amis. Hold aldrig op med at skrubbe.”
Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.
https://brownstone.org/articles/france-teeters-on-the-brink/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar