Slut med Cubas beskyttelse af kriminelle?

Slut med Cubas beskyttelse af kriminelle?

Monica Showalter

Præsident introducerede et særligt dramatisk krav med hans tilbagerulning af Obamas gavebod til kommunist Cuba.

Han kræver at Cuba sender de personer tilbage, der har begået kriminelle voldelige forbrydelser i USA og derpå flygtede til Cuba under påstand om at være ‘politiske fanger.’

Så satte Trump fokus på muligvis det værste tilfælde, Joanne Chesimard, en koldblodig politibetjentmorder der i 1984 undslap fra fængsel og kom til Cuba, hvor hun har levet i luksus beskyttet af Castoitterne, noget der kun er for Cubas kommunistiske elite.

Samtidig med at en stor folkemængde af Cuba_Amerikanere i Miami tilkendegav deres godkendelse, opfordrede Mr. Trump Cubas præsident Raul Castro til at “sende de der er flygtet fra amerikanske retfærdighed tilbage til Amerrika, herunder politimorderen Joanne Chesimard.”

Det er et paradigmeskifte for indtil nu ville man kunne hævde, når man er på venstrefløjen at enhver forbrydelse sådan set er OK, når man tager al den ‘undertrykkelse’ samfundet udøver i betragtning, den selvsamme ‘undertrykkelse’ som millioner af cubanere ville give deres højre arm for at bo i, lovligt eller ulovligt.

Myrde en betjent? Helt i orden. Kald blot dig selv ‘frihedskæmper’ eller Black Panther eller hvad det nu skulle være, ifør dig etnisk klædedragt og frisure, lav om på dit navn til noget fra den venstreorienterede frihedsbevægelses arkiver, og så vupti er du fri, og kan myrde løs.

Hele denne facade ser ud til at stå langt over Loven, Domstolene, domfældelser, alt det som US systemet sørger for. Det kan derfor ikke undre at cirka 70 er flygtet fra USA og skjuler sig for retfærdigheden i dette alternative Castro system og nu har klovne som Edward Snowden fremstillet sig som Wikileaks aktivister fremfor at være det de er - gennemførte forrædere.  

Hvis man kan iklæde sig venstrefløjens fantasikostume da er de faktiske forbrydelser ikke af vigtighed.

Det kunne forklare hvorfor præsident Obama ikke gav en fløjtende fis for den ulækre krænkelse af retfærdigheden som sagen om Chesimard repræsenterer.

Obama embedsmænd med ‘uld i mund’ hævdede at de bragte sagen op i privat sammenhæng med Castroitterne - men på en eller anden vis opnåede de - ingenting. De havde alt for travlt med at rose sig selv for at løfte Amerikas “gode ry” i verden ved at tilbyde Castro fordelagtige aftaler, uden betingelser, i diplomatiske og handelsmæssige henseender.

Det er dybt ulækkert jo mere man tænker efter. .

Venstrefløjen har allerede demonstreret med deres seneste udfald mod præsident Trump og drabsforsøget mod et kongresmedlem at man mener man har ret til at udøve vold - hvis det går ud over en politisk modstander. Nu er Casto paradigmet at US retssystemet er værdiløst og ingen skal holdes til regnskab forudsat vedkommende er fra venstrefløjen.

Trumps signal i Miami signalerer at den standard er ved at være forbi

http://www.americanthinker.com/blog/2017/06/is_the_castroite_ratline_for_criminals_finally_ending_.html#ixzz4kQhJAUpP

En 'grøn' katastrofe lurer i Tyskland

Efter Paris: En ‘grøn’ katastrofe lurer i Tyskland

Alex Alexiev

Det Trump gentagne gange lovede under valgkampen har han holdt, og Amerika er nu ikke længere med i Paris Klima Aftalen. Forudsigeligt er de førende medier her og på den anden side Atlanten igen, igen gået helt bananas med profetier om dommedag for Amerika, og at Trump administrationen øjeblikkeligt skal trække sig, at Tyskland og kansler Angela Merkel er den nye leder af den frie verden.

Hele situationen kan meget vel være meget skelsættende, men dog ikke som venstrefløjen her og der forestiller sig.

Modsat opfattelsen og forhåbningerne hos venstrefløjs eliten vil det ikke resultere i det politiske kollaps af Trumps Amerika, men udstille det umådelige hykleri og den absolutte svaghed i den socialistiske miljøbevægelses planer, der netop i dag karakteriserer “EUropas Projekt.”

Når det hele bliver gjort op vil enten Europa  komme til fornuft igen, og atter indgå i en nær alliance med Amerika - eller der vil ikke være megen fremtid i Europa.

Nogle kan være imod at kalde nutidens EU et socialistik projekt, ved at påpege at dets førende medlem, Tyskland, i 12 år har været under ledelse af en formodet konservativ Kristen Demokratisk regering. Det er imidlertid en kendsgerning, at under Merkel har CDU bevæget sig så langt til venstre, at det nærmest ikke er blevet til at se forskel på de politiske løsninger fra de socialdeomokratiske koalitionspartnere.

Med hensyn til selve Paris Aftalen, så vil den efter et passende interval, hvor man tillader at eliten kan puste og stønne, samtidig med man benægter det uundgåeligt, stille og roligt gå i sig selv igen, ligesom Kyoto Protokolen, efter USA nægtede at være med.

Af betragtelig større politisk betydning er de chock som EU kommer til at står overfor efter Paris, da de store udgifter, bøder, for elendige politiske valg vil vise sig i nær fremtid - og det gælder i den grad den nye formodede leder Tyskland. Det er i det store og hele ikke blevet bemærket og fortalt i USA, dog med en rosværdig undtagelse,

Tyskland har under Merkel har taget nogle katastrofale fejlbeslutninger der kommer til at kræve øjeblikkelige og meget dyre modforanstaltninger. Især en skiller sig ud som særlig betændt, Tysklands gennemførte bestræbelse på at gå over til bæredygtig energi, kendt som  Energiewende.

Energiewende, repræsenterede kort fortalt en indsats for i praksis at indføre principperne i Paris Aftalen og skifte Tysklands elforsyning til at komme fra bæredygtig energi. Den blev introduceret så tidligt som 1991, i overbevisningen om at bæredygtig energi med lethed kunne erstatte de hadede fossile energikilder, hvis blot man subsidierede den ordentligt via forhøjede el-priser og det blev så skrevet ind i loven som Den Bæredygtige Energi Lov (EEG) i år 2000.

Ved at tilbyde subsidier for op til syv gange markedsprisen for elektricitet, betalt af forbrugeren garanterede man for den i 20 år, og man tilbød alle former for ekstra goder. Det medførte en fuldstændig hysterisk ‘bæredygtigheds’ begejstring i et land der hverken har meget sol eller særlig meget vind. Og i den udstrækning at der er vind er det i den nordlige del, der ligger langt fra de industrielle centre i syd, der netop har brug for billig energi. For yderligere at gnide salt i såret beordrede Merkel i 2011 lukningen af kernekraftanlæg i Tyskland, som ellers producerede cirka 30% af landets rene og billige energi, og det gjorde hun ud fra den absurde formodning om at Tyskland kunne opleve et jordskælv og en tsunami som den der indtraf ved Fukushima.

Således kom der rigtig gang i bæredygtig energi, og de internationale grønne klakører erklærede straks Tyskland som et Miljøets Dydsmønster, og et eksempel til efterfølgelse af alle. Men meget af det viste sig at være fake news, som det blev dokumenteret i en ødelæggende kritik af Energiewende af en af dets grundlæggere, den tyske grønne bevægelse og en pioner inden for bæredygtig energivirksomhed, Prof. Fritz Vahrenholt, der kalder den en “Katastrofe under udvikling.”

Og en katastrofe er det i sandhed. Den tåbelige satsning på bæredygtig energi har allerede gjort enorm skade på levestandarden i Tyskland, nu med 300,000 hjem der hvert år får lukket for strømmen på grund af manglende betalingsevne. Med omkostninger for forbrugeren gennem subsidierne, og den ekstra pris på 6,88 eurocents for kWh, eller to gange markedsprisen for en kilowatt betaler Tyskland nu 3 gange så meget som dagens amerikanere.

Det bliver værre. Ifølge det tyske forbrugeragentur NAEB vil den tyske forbruger i 2020 betale 45 eurocents pr. kWh, sammnlignet med 10 cents for US forbrugeren og 20 cents i Frankrig.

Den grønne ‘dydsindsats’ vil med stor sandsynlighed heller ikke opfylde alle de højtidelige løfter man har aflagt. Man har i otte år i træk ikke levet op til udledningsmålene og i 2020 vil man være 40% under den lovede reduktion, og så har vi ikke nævnt de lovede 1 million elbiler man ville have på gaden i 2020.

For at indfri de planlagte 80-95% andel i bæredygtig energi i 2050 så skulle Tyskland, ifølge Vahrenholt, tredoble sin elproduktion ved vind med 155 gigawatts - der igen betyder, at der skal opsættes 200 meter høje vindmøller for hver 2,7 kilometer i hele landet. Det kommer bare ikke til at ske.

På baggrund af denne katastrofe der er under udviking lyder Merkels højtidelige løfte om “at føre an i forvandling af energi” sammen med kineserne lige præcis som det er - det skinbarlige hykleri. Det er endnu et bevis på, hvor rigtigt præsident Trump handlede ved at trække Amerika ud af dette bedrøvelige cirkus.

Det som er endnu mere opløftende er at Trumps beslutning har fået fornuft tænkende individer til at begynde at stille spørgsmål ved Merkels katastrofale politik - også i Tyskland. En gruppe af indflydelsesrige konservative i regering har åbent udfordret Merkels “unilaterale” politik og krævet af den ændres.

Alex Alexiev is chairman of the Center for Balkan and Black Sea Studies (cbbss.org) and editor of Bulgariaanalytica.org.  He tweets on national security at twitter.com/alexieff and can be reached at alexievalex4@gmail.com.

http://www.americanthinker.com/articles/2017/06/after_paris_a_green_disaster_in_the_making_in_germany.html#ixzz4jlpfOBSC

Turister tager ikke til Cuba - der stinker

Turisterne afskyr Castros Cuba - der stinker

Monica Showalter

At høre Ben Rhodes, hjernen bag præsident Obama's åbning til regimet på Cuba da skulle man tro at amerikanerne nærmest står i kø for at drage til Cuba. Intet kan måles sig med at Beyonce danser hele natten i Malecon i det gamle charmerende Havana..

De ægte fakta viser dog noget helt andet.

Mens Rhodes anbefaler rejser til Cubas kommunistiske diktatur som værende noget der nærmest ligner “frihed” i hans nye ‘fortælling’ undgår flyselskaberne helst øens elendighed. Og turisterne siger Nej Tak. Ifølge Marketwatch:

Amerikanerne er mindre interesseret i at rejse til Cuba i år end de var i 2016, viser en undersøgelse fra forsikringsudbyderen Allianz Global Assistance. Cirka 70% af besparelserme (1514) svarede at de højst sandsynligt ikke har planer om en rejse til Cuba i 2017 sammenlignet med 70% i 2016. Kun 2% planlagde at besøge Cuba i løbet af de næste seks måneder eller inden 2017 er forbi, samme antal som i 2016, trods det der har været stor fokus på rejser til Cuba fra landets Turistministerium. Man fandt også at 60% af amerikanerne sagde “de ikke bryder sig om at rejse i Cuba” sammenlignet med blot 58% i 2016.

Efter kort at have omtalt at stedet ikke har mad eller rent vand citerede journalisten fra Marketwatch en kilde der det muligvis skyldes noget forvirring om kravene der stilles fra US.

Sumers formodede at forvirring over godkendelserne for at komme til Cuba er årsag til at gennemsnitsamerikaneren afholder sig fra at rejse.

Vi skal affinde os med maden. Og manglen på rent drikkevant. Og Band-Aids. plastre mv.) og toilet papir. Og ATMs.. Og stinkende, beskidte hotelværelser. Og ifølge denne side om rejser til Cuba også manglen på anti-myg-midler. Man kan åbenbart ikke købet noget i charmerende gamle Havana. Så regn trygt med at blive bidt.

Andre turister har fortalt om store gebyrer for ud- og indrejser (nu $160 blot for at komme ind), korrupte embedsmænd, en mangel på fundamentale bekvemmeligheder, tyvagtige ansatte i lufthavenene, og flod af prostituerede der tilbyder deres kroppe. Hvorfor er der dog korrupte embedsmænd der søger at få penge af Gringos? Disse mennesker har jo fået at vide hele deres liv at Amerika er fjenden og er blevet fastlåst i en kommunistisk misundelseskultur i årtier.

Kombiner det med den realitet at Cuba er et militærdiktatur med statsansatte banditter der gennembanker de som er dissidenter, og den eneste logiske konklusion er at dette ikke er sted at holde ferie.

Vil du virkelig ønske at komme til dette ødelagte møgsted? Ben Rhodes fremhæver stedet som helt fantastisk, men turisterne hopper ikke på den fortælling.

Mens præsident Trump forebereder sig på at skruve tommeltvingerne ekstra hårdt på Cuba nu her på fredag i Miami, så tvinger turisterne ham nærmest til det - ved at stemme med fødderne. .

http://www.americanthinker.com/blog/2017/06/tourists_shun_castros_cuba_like_a_bad_smell.html#ixzz4jlqOMZJM

Portugal landet med få muslimer - hvorfor mon?

Portugal og Islam

Mike Konrad

I en video på amerikansk TV efter 9.11. henviste Osama bin Laden til Andalusiens tragedie, som man anser som den største katastrofe i muslimsk historie før Israels genfødsel. Underteksterne glemte meget behændigt at nævne at Andalusien betyder Den Iberiske Halvø, og at muslimer vil have den tilbage.

Lad hele verden vide at vi aldrig skal acceptere at Andalusiens tragedie vil blive gentaget i Palæstinat - Slate

Da jeg så videoen på TV i 2011 blev jeg så rystet at jeg nærmest faldt ned af stolen. Som amatørhistoriker vidste jeg hvad det betød. Hvordan gik det dog til at ingen lagde mærke til forbindelsen.

Vi har tendens til at associere Andalusien med Spanien, fordi Spaniens sydligste provins kaldes Andalusia, som hæder til de invaderendes tidligere tilstedeværelse. I virkeligheden henviser det arabiske ord  Andalus til hele halvøen,ikke kun Spanien, og det var den bin Laden havde i tanke. Undtagen en smal stribe land ved Spaniens nordkyst var hele området blevet erobret.

Det helt naturlige spørgsmål opstår da: Hvad med Portugal?

I 1249 blev de mauriske herskere endeligt besejret i Portugal, cirka 243 år før den sidste af de mauriske herskere blev besejret i Spanien. Spanien blev befriet i gradvise trin, men det var gået i stå da man skulle genindtage Andalusien (Emiratet Granada) Hvorfor?

Emiratet Granada var blevet reduceret til en vasal stat i Spanien, og betalte en betragtelig skat i guld - fra Central Afrika - til de kristne i nord. Til trods for det, havde Granada stor velstand. Det var først efter Portugal åbnede sin oceanruter i det 15. århundrede at Granadas økonomiske lykke faldt.

Indtil da var Ferdinand og Isabella i Spanien tilfreds med at kunne få penge ud af Granada. Nu faldt indtægten, og maurerne blev aggressive. Resten er historie. Men skaden var sket.

Enhver der har studeret det spanske sprog bliver straks klar over de besynderlige ord, der ikke ligner europæiske. En af Spaniens længste floder Guadalquiver (Wadi al kabir), er bevis på arabisk indflydelse. Et ord som borgmester der på portugisisk er prefeito (ligesom præfekt kommer fra Latin praefectus ) står i kontrast til det spanske ord for borgmester alcalde, der kommer fra det arabiske ord for dommer (alqadi).  Spansk var under stor indflydelse af arabisk. Enhver der taler spansk kan straks høre forskellen mellem spansk og portugisisk. Selvom de skrives på samme måde lyder de helt anderledes. De 243 ekstra år med  maurisk indflydelse ændrede virkelig det spanske sprog.

De syv århundreder med arabisk styre i Andalusien skabte arkitektoniske skatte som Giralda i Sevilla, Córdoba’s Store Moske og Alhambra Paladset i Granada. Den islamiske periode i Portugal efterlod kun få monumenter. De andalusiske byer udviklede sig til større centre for islamisk kultur og blev rivaler til Damaskus og Marrakesh, men Portugal var altid i yderkanten af den muslimske verden og man ofrede ikke meget i storslåede byginger der.. - The Islamic heritage in Portugal's past - PRI

Det vi lægger mærke til er, at ved at slippe af med maurisk styre tidligere da minimerede Portugal den arabiske indflydelse, og portugiserne indarbejdede flere franske ord. Resultatet er væsentligt. Når vi tænker på den mauriske invasion af Iberien har vi tendens til at understrege dens påvirkning af Spanien. Med god grund. Araberne efterlod et fodaftryk der i Portugal var mindre, mens Spanien sloges rigtig længe for at slippe af med maurerne.

Slottet Ermida do Sao Bras i Evora med maurisk præg

Forskellen er til at se helt op til i dag.

Spanien har cirka 4% muslimer, næsten 2 millioner. Portugal til gengæld har rundt regnet cirka 40000 - og det tal stammer fra islamiske kilder, der kan være overdrevne - eller 0,4% af befolkningen.

I reelle tal er Portugals befolkningstal 22% i forhold til Spaniens befolkning, alligevel er groft regnet en halvtredsindstyvende del muslimer. Dette betyder at Portugal er et af de lande i Europa med færrest muslimer.Selv Irland har en større procentdel muslimer. Hvad foregår der?

Hvorfor ser det ud til Islam ignorerer Portugal? Jeg tvivler på muslimer kun har noget imod Fado Music, eller feijoado.

Det er snarere sådan at muslimer følger pengene. Portugal er den fattigste nation i Vesteuropa.  Med det kan ikke forklare forholdet i irland, der er et af de rigeste lande i Vesteuropa, men en relativ lille befolkning af muslimer - skønt det er ved at ændre sig hurtigt.

Ifølge tal fra Irland er antallet af muslimer øget med 29% i Irland fra 2011 til 2016.  Irland er ved at ‘indhente’ resten af Vesteuropa.

Det er heller ikke sådan at Portugals regering er anti-muslim. Portugal ønsker immigranter til at erstatte en befolkning der udvandrer grundet den elendige økonomi. Det kan se ud til at de fleste muslimer nægter at komme til Portugal som denne kommentar viser.

Luís Gouveia, chef for den nationale grænse og immigrations tjeneste SEEF har fortalt Diário de Notícia,s at Portugal kan være klar til at modtage 4,754 flygtninge (som del af EU kvoter) men det ikke er sandsynligt at se flere end 50 før Jul, og det er end da usikkert.

Han forklarede at problemet ikke kun er bureaukratisk.folk nægter ganske enkelt at kommer til Portugal.

“Den langt overvejende del af asylansøgere der kommer til Europa ønsker at komme til Tyskland og Sverige hvor de har familie, eller hvor de kan finde arbejde og få et godt liv. Præferencerne er altid for lande i nord,” sagde Gouveia. “Den Iberiske Halvø er ukendt.”

Han tilføjede at 40 asylansøgere her fornylig blev tilbudt hjemted i Spanien, kun 12 tog imod det. (Spanien har en økonomisk krise) - Refugees don’t want to come to Portugal, 2015

Det kan ikke være på grund af manglende familieforbindelser. Spanien har jo 2 millioner muslimer og burde være destinationen for flere muslimer, der foretrækker Nordeuropa. Igen drejer det sig om økonomi.

Er det så kun det? Nej, ulig Spanien så var Portugals pot-islamiske Katolske Imperium ofte i ikke muslimske regioner i Afrika og Asien. Der var undtagelser, som Portugusisk Guinea. .

Imidlertid fik det post-islamiske Katolske Spanien kontrol over Marokko der leverede tropper til Franco, og Spanien har stadig Ceuta og Melilla på den nordafrikanske kyst. Ceuta er 50% Muslimsk. Spanien gjorde ikke meget for at slippe af med muslimerne som handelspositioner og vassaler. Spanien forstødte muslimer fra Iberien, men brød ikke forbindelserne med dem. . Spanien har haft en fortsat stærk historisk forbindelse med Islam langt mere end Portugal. Dette gælder også England og Frankrig hvor især Frankrig har en masse muslimer af algerisk afstamning.

Naturligvis er historien ikke den eneste årsag. Sverige med masser af muslimer i dag havde et imperium der omfattede Baltikum. Det lutherske Sveriges historiske religiøse modstander var katolikker, ikke muslimer. Penge er en hovedaktør i Sverige.  

Portugal har den lidet misundelseværdige position af at være den fattigste nation i Vesteuropa. Imidlertid kan man misunde landet for at have den mindste muslimske befolkning i Vesteuropa. Penge og goder er helt sikkert en faktor, men ikke den eneste.

Mike Konrad is the pen name of an American who wishes he had availed himself more fully of the opportunity to learn Spanish in high school, lo those many decades ago. He writes on the Arabs of South America at http://latinarabia.com. He also started a small website about small computers at http://minireplacement.com.

http://www.americanthinker.com/articles/2017/06/portugal_and_islam.html#ixzz4jId9Co86

USA kendte til nazisternes eutanasiprogram - gjorde intet ved det

USA kendte til Nazi eutanasi program - men gjorde intet - viser ny forskning

JOAN SWIRSKY

Forud for dette års markering af den internationale Holocaust Mndedag den 27. januar er der kommet nye detaljer om, hvor meget Franklin D. Roosevelt regeringen kendte til Nazi eutanisa politiken, og hvorfor U.S. ikke gjorde noget ved det.

Den tyske historiker Thorsten Noack,beskriver i den nyeste udgave af det lærde tidsskrift Holocaust and Genocide Studies,hvordan den berømte journalist William Shirer første gang offentligt udstillede Nazisternes systematiske henrettelser af individer med fysiske eller mentale handicap.  

I Life Magazine og i Readers Digest - så tidligt som 1941, afslører Shirer rædselsvækkende detaljer om det program der skulle tjene som forløberen, prototypen for Holocaust massemordsteknologierne.

På det tidspunkt Shirer skrev var titusinder af tyskere med fysiske handicap blevet henrettet af Hitlers regime. I alt anslår man at 200000 “ikke egnede” individer blev gasset som del af Aktion I-4 programmet, som det blev kaldt.

Med baggrund i forskning foretaget i 1999 af Simon Wiesentahl Center sporede Noacks Shirers optegnelser og notater for at identificere, for første gang, baggrunden for den rædselsvækkende nyhed som han delte med den amerikanske offentlighed.

Noack konkluderer at det er meget sandsynligt at informationen blev lækket til Shirer af Jacob Beam, der var tredje sekretær ved U.S. ambassaden i Berlin.

Beam (1908-1993) var en af en håndfuld amerikanske diplomater der fik underretninger af tyske anti-Nazister om eutanasiprogrammet. Han og hans kolleger fremsendte mindst 10 rapporter om emnet til Udenrigsministeriet mellem marts 1940 og marts 1941. Beam “var den eneste embedsmand der iføle arkiverne, vides at have presset på for at få en reaktion fra Udenrigsministeriet mod Nazi autanasi drabene,” skriver Noack.

Udenrigsministeriet ignorerede Beams anmodninger om offentligt at fordømme mordene. Denne holdning var i samråd med præsident Franklin D. Roosevelts strategi fra før krigen om at afholde sig for præcist at kritisere Hitlers politik, og det for at bevare Amerikas diplomatiske og økonomiske relationer med Nazi-Tyskland.

Roosevelt strakte sig meget langt for at undgå at fornærme Nazisterne i de år. For eksempel bad hans sin ambassadør i Berlin, William Dodd, om at presse Dodds jødiske forbindelser i Chicago for at annullere planerne, om en offentlig fordømmelses retssag mod Hitler.

I 1938 fik FDR Indenrigsminister Harold Ickes til at fjerne henvisninger til Hitler og Nazismen i en tale Ickes havde planlagt at skulle holde om jødernes lidelser i Europa. Administrationen blokerede resolutioner i kongressen der kritiserede Nazisterne, og man undskyldte endog overfor Führeren da New York Borgmester Fiorello LaGuardia kaldte ham en “fanatiker der truer verdensfreden.” .

Roosevelt regeringen var ikke kun mod amerikanske jødiske gruppers boykot af tyske produkter i 1930’erne, men gik videre. I det stille tillod man varer fik etiketter på sig hvor man nævnte hvilke by eller provins i Tyskland de kom fra i stedet for det gængse “Made in Germany.” i håbet om at narre forbrugerne og oprindelsen. Det var først da jødiske ledere truede med at anlægge sag mod regeringen af denne holdt inde med den praksis.

Det måske mest nederdrægtige eksempel på regeringens holdning fandt sted efter rasende tyske og Vichy embedsmænd klagede til Washington sent 1940 over at U.S. journalisten Varian Fry smuglede jødiske flygtninge ud af Frankrig.

Udenrigsminister Cordell Hull advarede Fry og bad ham holde inde med “omgå lovene i de lande som United States opretholder venskabelige forbindelser med.” Da Fry ignorerede advarslen nægte regeringen af forny hans pas og dermed blev han tvunget til at forlade Frankrig og holde inde med sin redningsmission.

Man kunne vel sige at sabotagen af Fry’s redningsarbejde, som med U.S. tavsheden om eutanasiprogrammet, på visse områder er en afspejling af Roosevelt administrationens indgang til selve Holocaust.

Joan Swirsky has been a longtime health-and-science and feature writer for The New York Times Long Island section and the recipient of seven Long Island Press Awards. She was a science writer for The Women's Record, writing over 175 articles on the issue of breast cancer on Long Island, publicly acknowledged as driving two redesigns of the New York State Study on breast cancer and as the first journalist in America to put the breast cancer-environment relationship "on the map" of public consciousness.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/us-knew-of-nazi-euthanasia-gassings-but-remained-silent-research-shows?f=must_reads#ixzz4XY6CDiKR