Krisen bragte Hitler til magten

Depressionen bragte Hitler til magten

James Lewis

En James Lewis i topform. Bedøm selv.

Du altforbarmende! Det ser ud til at vi er ved at gå ind i endnu en Depression - måske kun en lille en, men hvem ved, hvor lang tid vi kan få den til at vare, hvis vi blot forsøger.

Nu kan vi endelig igen lege Franklin Delano Roosevelt og den Glorværdige New Deal tid.

Hvis du synes det lyder fuldstændigt vanvittigt, så er det altså det både Charles Krauthammer og David Broder -- Knold og Tot fra Washington Post -- nu har konkluderet om Obama's Hvide Hus.

Den Store Depression gav virkelig FDR magten til at indføre omfattende forandringer (changes) i Amerika under hans embedsperiode. På trods af al denne ståhej kom landet ikke ud af den lange, lange slumren før 1940 eller deromkring, og det var på grund af den enorme mobilisering af arbejdere og industrielle ressourcer der skulle benyttes i 2. Verdenskrig.

Problemet er, at Den Store Depression også gav Adolf Hitler magten. (For pokker, jeg vidste der også var en dyster side ved det hele.)

For de som skulle have glemt historien eller er ligeglade med at lære af erfaringerne kommer den her, for 50'sindstyvende gang, endnu engang.

1. Adolf Hitler begyndte blot som endnu en boheme intellektuel, en slags ildsprudlende hippie, der kom i kaffehusene i Wien efter det store nederlag i 1. Verdenskrig. Ligesom Lenin, Mussolini og alle de andre psykopater der greb magten på samme tid. (Pas virkelig på unger) Hans ligemænd kan stadig findes i alle de store cafèer i Europa, også i Berkeley, Californien, Madison, Wisconsin og andre universitetsbyer. De taler allesammen om fred. Men under de rette betingelser er de alle villige til at igangsætte sociologisk eller ægte dynamit. (Bill Ayers og Bernadine Dohrn, og præsten J. Wright og alle de andre.)

I dag er de cafeintellektuelle næsten mere som islamiske fascister, men det kan ikke undre, for hvad er egentlig forskellen? De følger nemlig alle Hitler's store plan, "Alles muss anders sein!" ("alt skal forandres") eller i Obamalingo "Forandring vi kan tro på!." De hader alle alt det som er; og så er det ligegyldigt, hvorhen de bevæger sig.

De vil have en fuldkommen verden, hver eneste af dem. Derfor hader de alle friheden, demokratiske valg og de blodsugende kapitalister. De forlanger retfærdighed og lighed. Millioner af dumrianer falder altid for den retorik. Visse ting forandrer sig aldrig, selv ordvalget forandrer sig ikke, ejheller marchmusikken.

2. Da Hitler gik ud af Kaiserliche Wehrmacht, med beskadigede lunger på grund af sennepsgas, var Tyskland gået fallit. Das Reich var gået ind i krigen (1. Verdenskrig) som den mest velstående, mest gennem industrialiserede, højst uddannede og måske den mest arrogante nation i Europa. (selvom det er svært at bedømme fordi der jo har været så megen konkurrence i arrogance over i Europa.) Dog, hvis du kan huske de strækmarcherende soldater (goose-stepping, pragtfuldt engelsk udtryk-synopsis) med de sjove hjelme med de der spidser foroven og læg dertil alle de mennesker der råbte begejstret på fortovene, Hoch!, Hoch! så er det altså det billede.

3. Som straf for krigen. Versailles Traktaten, kræves at tyskerne betalte deres ofre, at deres militær og sværindustri blev stækket, og at de skulle opføre sig pænt overfor deres naboer. De betalte tilbage i et stykke tid, men så begyndte løgnene om alle de andre ting. Ingen af de sejrende nationer turde begive sig ind i, om tyskerne virkelig nedrustede eller ej. Tyskerne og østrigerne følte sig truet af det nye og militante Sovjetunionen, som blev skabt med hjælp af det gamle Reich, der hjalp Lenin med at styrte Czaren af Rusland. Lenin var endnu en cafèintellektuel, der forvandlede sig til en hensynsløs massemorderisk tyran blot befandt han sig i Zürich fremfor Wien.)

4. Efter 1. Verdenskrig bragte Weimar Republikken en form for demokrati til Tyskland. Der var også en bølge af korruption, degradering af middelklassens værdier, angreb på religion, promiskuitet og glorificering af "alternative levemåder" -- altsammen med baggrund i deres had til borgerskabet (som tilfældigvis var deres forældre) -- sammen med masser af kunstneriske frembringelser af typen "Rend mig i Røven" som også har gjort de regeringsunderstøttede kunstnere så populære i vore dage.

(En masse af vor avant garde er blot derriere garde fra Europas Weimar periode. Der er egentlig intet nyt i det.)

5. At have Sovjetunionen som nabo var en stor hjælp for de tyske kommunister -- som stadig kalder sig kommunister fremfor Teologer for De Sortes Befrielse, som de hedder hos os idag. Men ligesom præsten Jeremiah Wright, (Obamas præst gennem mere end tyve år) hader de alt det middelklassen står for, eller som de siger bourgeoisiet. (Husk det var deres forældre, ikke sandt?) Det samme gjorde Mussolini og Hitler, der også kom til magten som radikale forandrere af verden midt i alt tumulten. De var også store økotosser -- fordi Moder Natur jo var god. De udøvede en ret så stor hyldest af nøgenhed og bøsseri, hyldede sex og vold, blev berusede og igangsatte optøjer og oppiskede gigantiske hadekampagner mod syndebukke - det var selvfølgelig franskmændene og andre inferiøre folk, og så selvfølgelig .....Ja det ved du.

De svor også at ville eliminere de handikappede, de retarderede og enhver form for organiseret religion. Såvel kommunister som nazister hadede virkelig kristendommen. Ikke kun judaismen og jøderne. De delte ud af deres omfattende had uden hensyn.

6. Hele denne Besætning af Tåber syntes at sejle sammen indtil økonomien gik kaput. Hvorfor gjorde den det? Du kan pege på hyperinflationen, længerevarende og alvorlig nedgang i industri- og landbrugsproduktion, arbejdsløshed og ustabile valutaer. Europa havde oplevet årtier med problemer før USA blev inficeret. Børsmarkederne rystedes og faldt sammen, handelsbarrierer blev indført og den 29. oktober 1929, langt borte i New York, gik Wall Street i selvsving. Kort tid efter fulgte alle de andre store børsmarkeder. Folk mistede deres arbejde og deres opsparing. Uden kapital, ingen produktivitet, kun afmagt.

7. Europa besluttede at demokratiet ikke var noget for dem og så efterfølgende hen til pæne troværdige generaler der skulle overtage det håbløst ineffektive parlamentariske system -- ligesom i Tyskland. Præsidenten for Tyskland, General Paul von Hindenburg, var en ældre mand og ikke helt med på det der skete og efter et stykke tid blev han tvunget til pænt at bede Herr Hitler om at danne en ny regering. Hitler's National Socialistiske Arbejder Parti havde aldrig haft flertallet, men tiden var nu moden, og nazisterne var helt og aldeles ligeglade med love. Så de snuppede magten.

På en måde var USA heldig, sammenlignet med Europa -- men fortæl det endeligt ikke til de som klarede sig igennem krisen. Det er kun vor demokratiske regeringstradition der bragte os igennem uden tyranni og ødelæggelse som i Europa og Asien. FDR havde virkelig en vis portion demagogblod i årerne.

Eller som han erklærede da han accepterede Det Demokratiske Partis nominering,

"Over hele landet har mænd og kvinder ....set hen til os for ledelse og en mere retfærdig mulighed for at få del i fordelingen af vor nationale velfærd...Jeg forpligter Jer, jeg forpligter mig selv til en ny aftale for det amerikanske folk....Dette er mere en blot en politisk kampagne. Det er en opfordring om at gribe til oprustning."

En bedre "mulighed for at få del i fordelingen af vor nationale velfærd? ....Opfordring til at gribe til oprustning?" Har Obama tilhængerne mon set denne tale? FDR angreb naturligvis grådighed og velstand, der også kom fra hans egen, nu glemte families grådighed og velstand. Grådighed findes også i anklagerens øjne.

Hvad er så resultatet? Nuvel, visse politikere trives i tider med problemer; og hvis de ikke kan få øje på nok problemer så skal de nok, med glæde, finde på nogen. De benytter altid den samme slags demagogi. De lover altid radikale forandringer. Oftest medfører det blot det modsatte.

Historikere har længe påpeget at det var nedbrydningen af Europas middelklasse der var det største enkeltelement, det der rystede alle de andre søjler i samfundet så dette faldt endeligt sammen som i et jordskælv.

I det 21. århundrede kan man nedbryde middelklassen ved at oplære børnene til at foragte deres forældre og deres traditioner, man kan beskatte dem til fattigdom; man kan oppiske stemninger der medfører nationalistisk vrede mod f.eks. Frogs (Franskmænd) eller Bosches (Tyskere), man kan få pengeværdien til at falde så alle er lige dårligt stilet; man kan lære den fattige, den sorte, kvinderne, de unge at middelklassens værdinormer skal angribes, de værdier der blevet skabt gennem generationers slid og slæb; man kan torpedere valutaen og ødelægge pensionsplanerne; man kan anvende Propaganda orglet - pardon moi -- "nyhedsmedierne" -- til at angribe middelklassens værdier, man kan forene de meget velhavende med de meget fattige for at forsøge at klemme og gennembanke middelklassen; man kan tage historiske fejltagelser som de sortes slaveri eller Christopher Columbus for at vende mennesker mod hinanden; man kan meget let få blødhjernede filmmagere og stjerner til at vende sig mod George W. Bush; man kan få banker til at gå ned, og vende de desperate til forbandere af de som skaber velfærden, eller man kan forene hvide venstreorienterede med fattige sorte og militante feminister mod hele Det Onde Hvide Mandssamfund.....

Det er altsammen noget der gentager sig, forstår du. Intet andet er anderledes, end farven på flagene og uniformerne. Der er altid de militante idealister, hjælperne med de sygelige tvangstanker og skribenter der benytter øjeblikket til at fremtrylle endnu en Forandringens Helt og Håb til magtens tinde. Adolf Hitler er derfor ingen undtagelse, i det samme århundrede med Mao Zedong, og Pol Pot, med Lenin og Stalin med Fidel Castro og Hugo Chavez med Robert Mugape og Saddam Hussein, med Ahmadinejad og Khomeini, med folkedrabstyrannerne i Sudan og Rwanda, ja så var Hitler så absolut ingen undtagelse.

Han blev nedkæmpet langt hurtigere end de andre.

Hej-ho. Spændende tider.

Se således kan en smule historie være belærende, ikke sandt?

Andre artikler af James Lewis ved klik.