Når man redigerer i historien går det helt galt

Når der slettes i historien går det helt galt

Silvio Canto, Jr.

Mit gæt er at de fleste mennesker der river monumenter ned er så optændt af vrede, at de ikke har tænkt nok over hvad det er de lige præcis har gang i.

For hvordan, og hvorfor skulle nogen dog fjerne en statue der ærer Confederate soldater, som det netop lige er sket i Durham, North Carolina?  

Vi kan være uenige om krigen, men kan vi da ikke ære de mænd der blev indkaldt eller meldte sig frivilligt for at kæmpe? Er det ikke det The Vietnam Memorial handler om?    

Når vi nu berører emnet at fjerne ting fra historien så har cubanerne en masse erfaring at øse af. Hele historien om Castros Cuba har været en konstant opremsning om fjernelsen af navne, fotos og endog monumenter.  

   

Lad mig fortælle beretningen  om Carlos Franqui, der døde i 2010:  

Carlos Franqui, der døde som 88 årig var en cubansk forfatter, journalist og digter der spillede en vigtig rolle i de første af af Cubas revolution.

Som nær ven af Fidel Castro, stod han i spidsen for revolutionens radiostation Radio Rebelde, under guerillakrigen i 1950’erne og var redaktør for Revolución, den ikonoklastiske udbredte avis der opremsende begivenheder og argumenter i de tidlige år med Castros Cuba.

Ikke tilfreds med det nære forhold som Castro skabte med det lokale kommunisparti og derpå med Sovjetunionen tog Franqui imod en diplomatstilling i Italien i 1963, og brød definitivt med revolutionen i 1968 da Castro støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet.

I it permanente eksil skrev had adskillige levende beretninger om sine erfarringer i revolutionen.

I løbet af 1960’erne havde Fidel Castro og Carlos Franqui mange diskussioner. Det endte med at regimet krævede total loyalitet fra skribenter og journalister:   

Castro skulle snart efter udforme Oprørs Loven og kom med sin berømte udtalelse i juni 1961 om kunstneres og skribenters rettigheder: “I Revolutionen alt, uden for Revolutionen intet.”

Kulturformidlere kunne ytre sig frit for sig selv, men kun under de konditioner der blev bestemt.   

Franqui kunne ikke klare det længere. Han trak sig længere og længere væk fra Castro da Fidel støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet for at bevare sin årlige finansielle støtte fra Sovjet. Det lykkedes Franqui at slippe ud og i hans sidste år var han en fjende af regimet.

Og så blev Franqui helt slettet fra Cubas historie sammen med fotos af ham. Hans ansigt blev sløret i forskellig fotos hvor Castro var med på som vi kan se af ovenstående eksempel. Så er han der - så er han der ikke.

Hans rolle i revolutionen blev fjernet, visket ud, og så var der ikke mere nogen Carlos Franqui for regimet.

Det er hvad der sker når man redigerer, sletter i historien. Man benægter fremtidige generationer at kende hele sandheden.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/a_story_about_deleting_history.html#ixzz4pzhbfhT3