Haiti: en nation i ruiner på alle områder. Hvorfor?
Haiti er endnu engang i nyhederne. Dette fattigdoms- sygdomsplagede og politisk ustabile land i Caribien blev som det fortalt omtalt lidet flatterende af U.S. præsident Donald Trump under et privat møde om immigration, som han og andre deltagere benægtede.
Nogle haitianere og andre protesterede over det som præsidenten måske har sagt. Imidlertid vil denne kritik ikke hjælpe med til at ændre de forfærdelige leveforhold i det. Det haitianske folks velfærd burde være hovedmålet for alles opmærksomhed.
Gennem hele landets historie og især i de sidste tre årtier har Haiti oplevet militærkup, Clinton administrationens brug af en stor U.S. ledet international militær intervention på 23000 tropper for at “genskabe demokratiet” uden succes, og så naturkatastrofer der har bragt landet helt i knæ. Trods den massive enorme mængde af international og regional hjælp og ændringer i regeringen så er løsningen på Haitis problemer stadig diffus.
Uheldigvis ved mange i Vesten og andre steder åbenbart meget lidt om Haitis bemærkelsesværdige historie - eller bekymrer sig kun lidt om de svære forhold haitianerne hver dag kæmper under og med.
Haitis størrelse udgør en tredjedel af øen landet ligger på. Den Dominikanske Republik udgør resten. Haitis befolkning er på 10,7 millioner mennesker, cirka 95% sorte. Det officielle sprog er fransk og kreolsk. Landet officielle religion er Romersk katolsk og Vodoo.
Haiti blev ‘opdaget’ af Christopher Columbus i 1402 og kaldt Hispaniola (Lille Spanien. Spanske bosættere fortrængte øens oprindelige Taino befolkning. I slutningen af det 17. århundrede overlod Spanien kontrollen med den vestlige del af øen til franskmændene der fik landet til at få velstand gennem kaffe og sukkerproduktion.
Da det gik allerbedst og velstanden var stor boede der cirka 500000 slaver af afrikansk oprindelse og 32000 hvide på øen. Sent det 18. århundrede organiserede en gruppe af tidligere slaver delvist ledet af Touissant Louverture et oprør der gjorde en ende på kolonien. I 1804 blev Haiti den første frie sorte republik i verden, den første uafhængige stat i Caribien og den anden uafhængige stat på den vestlige halvkugle efter United States.
Trist er det at nutidens haitianere ikke kan nyde frugterne af de politiske, økonomiske og sociale friheder deres forfædre søgte og opnåede. En række autoritære regeringer, politisk korruption, udpræget fattigdom, sygdomme, analfabetisme, moderne slaveri, kriminalitet og naturkatastrofer gør hverdagen til en stadig udfordring.
Transparency International har rangeret Haiti som havende verdens mest korrupte regering i 2016, lige efter Venezuela. Korruption påvirker samfund på mange måder. I de værste tilfælde koster det liv og kvæler folket i deres frihed, sundhed og penge.
Den årlige gennemsnitsindkomst på Haiti er 1800 dollars, der gør det til den vestlige halvkugles fattigste land. Næsten 60% af haitianerne lever for under 2,41 dollars om dagen som er fattigdomsgrænsen, og 24% lever i ekstrem fattigdom for bare 1,23 dollars om dagen. Fattigdommen er blevet forstærket af naturkatastrofer som kæmpejordskælvet i 2010 og orkanen i 2015.
Den forventede livslængde er 64 år, den korteste på den vestlige halvkugle hvor gennemsnittet er 77 for de øvrige 982 millioner. Cirka 150000 haitianere er smittet med AIDS, den højeste procentdel i Vesten og årsag til død. Haiti har også den tvivlsomme ære at være en nation med højrisici for infektionssygdomme.
39% af haitianerne kan ikke læse - helt i top i Vesten. Der berettes om at 50% af børn på Haiti ikke går i skole. 30% af de børn der går i skole går kun til tredje klasse, og 60% af børnene forlader skolen før sjette klasse.
Haiti er leverandør, og bestemmelses land for mænd, kvinder og børn der pålægges tvungen arbejde og sexarbejde. En ud af fire børn lever ikke med deres biologiske forældre og anslået 286000 børn under 15 år arbejder som husholdningsassistenter. En længe ventet anti-trafficking lov blev indført i 2014, men det kniber gevaldigt med at håndhæve den.
Voldelig kriminalitet er almindelig på Haiti. U.S. Udenrigsministeriet er for nylig kommet med en advarsel mod at rejse dertil Det lokale politi mangler ressourcer til at gøre noget effektivt ved alvorlige forbrydelser eller ulykkestilfælde. Protester, afbrænding af dæk og vejblokader er almindelige og ofte spontane.
Interessant er det at mens millioner af haitianere kæmper med de svære udfordringer så gør deres medindbyggere i Den Dominikanske Republik det ikke. For eksempel har dominikanerne en gennemsnitlig årsindkomst på 17000 dollars, en forventet livslængde på 78, og en rate for analfabetisme på 5%. Disse tal tvinger en til at stille spørgsmålet: Hvorfor kan haitianerne ikke efterligne den succes som Den Dominkanske Republik her?
De i U.S. og andre steder der var så hurtige til at kritisere præsident Trump over en udtalelse der beskrev Haiti burde langt hellere bruge deres energi og tid på at finde ud af mere om landet, og fremsætte løsninger for landets problemer. Penge og immigration alene vil ikke løse dem. Siden 2010 jordskælvet har U.S. investeret 4,7 milliarder dollars for at genopbygge og udvikle landet og siden 1960 er antallet af haitianere i U.S. vokset fra 5000 til 676000 - men grundproblemerne er de samme.
Det vil utvivlsomt tage tid, kræve tålmodighed, opfindsomhed, og beslutsomhed at gøre Haiti til et bedre sted. Og succes kan kun opnås med haitianernes samlede indsats på at forbedre deres regering, land og liv - med støtte og assistance fra grupper som Organization of American States landene, herunder USA.
Kun derved vil haitianerne endelige erfare deres forfædres drøm, de som befriede dem for koloniherrerne. Og når det sker vil Haiti, regionen og verden blive et bedre sted. Og lad os håbe det sker under præsident Trumps ‘vagt.’
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar