Myten om den priviligerede hvide
Jeg har det sådan, at når jeg hører udtrykket “hvides privilegium (white privilege) så er det som når nogen skraber med fingerneglene på en tavle.
Min hvide familie stammer fra kulregionerne i Appalacherne i Pennsylvanua og i generationer har den aldrig haft noget “privilegium.” Bedstefar kom fra Ukraine. Da han var 15 år, blev han kulminearbejder og gik aldrig i andet end grundskole. Han mødte fordomme og hykleri, fordi han talte med accent og for at være af slavisk herkomst. Han udholdt de mest utrolige forhold i årtier og døde som 62 årig af støvlunger.
Der var ikke nogen god sundhedshjælp og to af hans brødre døde som ganske unge. I det meste af hans liv gik han på arbejdet når det var mørkt, arbejdede hele dagen i mørke og kom hjem når det var mørkt. Han blev venner med rotterne i minegangene da han vidste at rotternes måde at opføre sig på kunne være et forvarsel om en kommende fare.
Min bedstefars historie er ikke noget særligt - hvide immigranter som italienere, irere, polakker og andre slaviske folk kæmpede også med stor fattigdom og stod over for etnisk had og hykleri i Amerika.
Professor Ed Falco skriver, "den mest omfattende masselynchning i U.S. historien fandt sted i New Orleans i 1891 - og det var ikke afro-amerikanere der blev lynchet. Det var italiensk-amerikanere. Efter ni italienere blev sagsøgt og fundet skyldige i mordet på New Orleans Politidirektør David Hennessy, trak en pøbel dem ud af fængslet, sammen med to andre italienere der var tilbageholdt på andre anklager og lynchede dem alle.”
En lederartikel ithe New York Times henviste til ofrene for lynchningerne som “...lumske og kujonagtige sicilianere, efterkommere af banditter og drabsmænd.”
Vidste du at under 2. Verdenskrig blev Italienske amerikanere som man mente var loyale over for Italien sat i interneringslejre i the U.S.? Tusinder af andre med italiensk herkomst i U.S. kom også under overvågning. Disse mennesker modtog aldrig nogen undskyldning eller erstatning fra vores regering.
Jay Dolan, en skribent fra Notre Dame University bemærkede om irerene i Amerika i 1840’erne og 50’erne at de blev “foretrukket for de afrikansk-amerikanske slaver når det gjaldt om at arbejde i havnene, som en embedsmand udtrykte det, “Niggerne er alt for værdifulde til sætte deres liv på spil her. hvis Paddierne falder overbord, eller brækker ryggen er der ingen der mister noget.”
Enhver der levede i 196-79o’erne i Amerika kan huske de hensynsløse nedsættende etniske “Polak” vittigheder. De Polske Jokes i 1970’erne var så krænkende, at det polske Udenrigsministerium klagede til U.S. Udenrigsministeriet over dem.
Fattige hvide mennesker er blevet forhånet lige fra vor nations begyndelse - de er blevet kald “crackers” og “squatter.” Udtrykket "white trash" kom først i 1821.
I dag er 17.3 millioner hvide amerikanere (cirka dobbelt så mange som afro-amerikanere) på listen over mennesker der lever i fattigdom. Flere end 4 millioner hvide børn lever i fattigdom. Disse upriviligerede hvide menneskers lod er et liv i desperation med udbredt alkoholisme, teenage graviditeter, stofmisbrug og arbejdsløshed. Deres børn kan kun drømme om en højere uddannelse.
Er det et hvidt privilegium at blive kalde "trailer trash"?
Er det et hvidt privilegium at være en hvid amerikaner uden arbejde og leve i den vakkelvorne Rust Region?
Charles Murray, en konservativ vismand der skrev Coming Apart: The State of White America, 1960-2010, en bog om det hvide Amerikas byrde. Han forsøgte her for nylig at diskutere bogen med universitetsstuderende ved Middlebury College og blev med vold forhindret i at tale.
Bekymrer liberale venstreorienterede sig om de kampe millioner af ludfattige, upriviligerede og glemte hvide i vort land må strides med - de som Hillary Clinton kaldte “foragtelige.”
Charles Murray advarer, “Vor nation er ved at gå op i limningen.”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar