Eric Peters
Det er ikke kun regeringen der skubber på for flere el-biler. Medierne er lige så meget med. De er begge optaget af det som beskrives som en orkestreret propaganda kampagne for at overbevise publikum om at ‘Kejseren uden klæder” virkelig har tøj på - og det af de fineste materia man kan skaffe.
Men spørgsmålet - Hvorfor? - forbliver et mysterium.
Hvad er det der er så vigtigt - for dem - ved el-biler? Hvorfor denne hast med at skabe et indtryk af uundgåelighed?
Især medierne synes som besatte af dette - selv i en grad så de overdriver den samlede begejstring for el-biler hos de større bilfabrikanter, der i stor udstrækning må lade som om at el-biler er Fremtiden - for ikke at vanhellige det politisk korrekte ortodoksi.
For eksempel, denne CNN “nyheds” historie. Overskrifter lyder, “GM: Fremtiden er helt elektrisk.”
Artiklen er kvalmende med:
“Det er hvad bilfabrikanten sagde mandag da man afslørede planer om at skabe to nye el-biler i løbet af de næste 18 måneder, og samlet 20 i løbet af de næste seks år.”
Der er blot den hage at GM - i form af bestyrelsesformand Marry Barra - ikke har sagt noget sådant.
Hun talte - suk - om behovet for at “øge diversiteten” hos ingeniørerne. Dette er en politisk korrekt dogme svarende til Den Romersk Katolske Kirkes liturgi. Sådan tale ved en pressekonference for bilindustrien er lige så forudsigelig som Pravda under Brezhnev årene.
GM’s chef for produktudvikling — Mark Reuss — sagde at “GM tror på en gennemført elektrisk fremtid.” Men det er ikke det samme som at “Fremtiden er helt elektrisk.” Tro versus forhåbninger. Forskellen er vigtig.
Naturligvis “tror” GM. Ligesom de fleste børn under ti tror på Tandfeen. Men findes Tandfeen?
Tro versus fakta.
GM siger det de skal sige. Men er det det der sælger der skal bestemme om tro på “fremtiden er helt elektrisk” bliver virkelighed. Og indtil videre er el-biler ikke i den kategori.
Sælge dem.
Ikke uden uhyre “incitamenter” der på dramatisk vis sænker indkøbsprisen. The Chevy Bolt, for eksempel, GM’s nyeste el-nil - som så mange forhåbninger er knyttet til - gik helt i spåner som en 78 Ford Pinto efter den blev introduceret i begyndelsen af året. Basisprisen på $37,500 er helt klart årsagen til den manglende interesse. The Bolt er i bund og grund en kompakt mellemklassebil - udover at være elektrisk - samme kategori som en Honda Civic eller Toyota Corolla.
Udover den er dobbelt så dyr. Og så lidt til.
Og så kører den kun halvt så langt - og det tager mindst seks gange så lang tid at ‘tanke.’
Ulig regeringen der kan bruge penge på alt den synes om - man har jo ubegrænset adgang til skatteydernes lommer - må bilkøberne tænke på fremfor alt - penge.
Det er her hvor det hele kolliderer, så at sige. En bil som Bolt giver ingen økonomisk mening, uanset glæden ved pressekonferencen. Den koster lige så meget som en Lexus ES350. Men det er absolut ikke en Lexus ES 350. Det er en el-dreven økonomibil...der så ikke er særlig økonomisk. Fordi den koster mere snarere end mindre at købe end en tilsvarende ikke el-dreven - således er den kendsgerning at den koster mindre at køre i økonomisk irrelevant.
Dette er så en af de der højst irriterende kendsgerninger som gamle John Adams talte om, men som de politisk korrekte ortodoksier hindrer bliver diskuteret i dag.
Mary Barra — med en ikke opmuntrende baggrund som mirakelmager i human ressources — ved nok dette. Mark Reuss ved det helt sikkert. Ingen af dem er spadedumme, men de ved begge at de ikke skal røre ved den ‘strømførende ledning’ og offentligt sige noget dårligt om - hvilket er fakta - om el-biler. Uanset hvor elendigt de sælger, uanset hvor desperate taktikker der skal anvendes så kommer de altså ikke ud af udstillingsvinduet. Det GM må ty til er - at stimulere, skabe et kunstigt behov for Bolt.
I tilgift til de kvalmende forbunds- og statssubsidier (det vil sige overførsel af skattedollars) til køberne - som altså heller ikke var nok til at få tilstrækkeligt med købere til at bide på krogen - begyndte GM forhandlerne at smide yderligere 5000 dollars i ekstra rabat i handlen (se her) hvilket sammen med statssubsidierne bragte Bolts latterlige pris på $37,500 ned til blot tossede $25,000 — kun cirka $10kilo mere end en anstændig benzindreven økonomibil.
Dette var nok til at stimulere “salget” fra cirka 900 om måneden til cirka 1900 om måneden (september; se de aktuelle salgstal her).
Det er både godt og rigtig skidt.
GM kan nu prale af øgningen i salget af Bolt. Sandt nok. Men kun fordi GM forærer Bolt væk. Forestil dig en restaurant der kun tog 5 dollars for et komplet måltid med tre retter. Dertil “gratis” drikkevarer. Den restaurant ville få forrygende travlt. Indtil der ikke var flere råvarer og Scoth og sodavand at forære bort.
Økonomisk set er det kugleskørt - Barra og Reuss ved det også godt. De er muligvis for flove - og internt - ryster de på hovederne og spekulerer på hvor lang tid det kan fortsætte. Jeg tror hele vejen.
.
De økonomiske kendsgerninger er simpelthen for store til at kunne fejes ind under gulvtæppet. De røde lamper tændes. Dette er derfor, sådan helt tilfældigt, hasten med at vedtage love der forbyder alt andet end el-biler. Hvis folk ikke længere har noget valg, så må de jo vælge en el-bil. Nu kan der sælges! Man er bare så forhippet på at nu skal der ske noget.
Det samme er gældende for medieluderne der er meddelagtige i dette forfærdelige rod. De spørger aldrig:
Hvorfra helt præcist skal de milliarder komme fra der skal opbygge den nationsdækkende ladestations infrastruktur der er livsvigtig for el-bilerne så de kan blive mere end blot subsidierede besynderligheder? Uden disse “hurtige” ladere, så skal man hvis man benytter en husholdningselledning bruge 8-12 timer på at genoplade så el-bilen kan flytte sig.
At oprette et netværk af hurtige ladestationer er et projekt i samme størrelse som at bygge the Interstate Highway System — men vi får hele tiden at vide at der knap er midler til at vedligeholde motorveje der allerede eksisterer.
Så hvor skal pengene komme fra? Hvem skal betale?
Hvorfor er prisen på udskiftning af batteriet - der løber op i adskillige tusinder dollars - aldrig diskuteret når el-biler er på tale i medierne? For at begribe det ubehagelige ved dette, så forestil dig at de undlod at offentliggøre nogle defekter ved en ikke elektrisk bil. En SUV, for eksempel med en motor der skal udskiftes når den har kørt ca. 150000 kilometer som en del af bilens servicerutine?
Dog nævner de aldrig den kendsgerning at udskiftning af batteriet er en rutine i en el-bil. Det er altså uhyrligt.
Heller aldrig - nogensinde - nævner de førende medier den kendsgerning at rækkevidden af en el-bil reduceres kraftigt når den skal køre i koldt vejr, eller meget varmt vejr, da det kræver brug af elektrisk dreven udstyr (varme og aircondition) der kræver masser af strøm, hvilket er en anden måde at sige at dens batteri drænes og dermed reduceres dens rækkevidde.
Diss ting - og meget mere - udgøre stregen i sandet mellem Tro og realitet.
Du afgør hvad Fremtiden skal blive.
Spørg så dig selv hvorfor der skubbes så hårdt fremad på denne sektor til trods for nogle særdeles ubehagelige kendsgerninger.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar