Hvordan alkohol og kaffe skabte civilisation
Mennesker har i lang tid været afhængige af alkohol og koffein. Men disse to stoffer - der kan være dødbringende ved overforbrug - har gjort en blomstrende civilisations fødsel mulig.
Chelsea Follett, chefredaktør for HumanProgress.org, et projekt under CATO Institute, forklarede udførligt hvordan “alkohol og koffein skabte civilisationen,” og det gjorde hun i en frisk USA today klumme.
"Naturen skabte disse stoffer for at slå skabninger ihjel der er meget mindre end os - planter udvikler koffein til at forgifte aggressive insekter, og gærceller producerer etanol forl at ødelægge skadelige mikrober.”
Alkohol er velkendt (berygtet) for at være giftig - trods alt slår det cirka 3,3 millioner mennesker ihjel hvert år, er årsagen til 5,9% af alle dødsfald, og blandt mennesker i alderen 20-39 er procenten helt oppe på 25 ifølge WHO. Men forskningen lader også formode at alkohol kan have været med til at skabe civilisationen.
Som Follett bemærkede gav det at drikke alkohol sandsynligvis de første mennesker bedre mulighed for at overleve. “Før vi på ordentlig vis kunne rense vand eller tilberede fødevarer var risikoen for at indtage skadelige mikrober så stor, at de antiseptiske egenskaber ved alkohol gjorde det langt sikrere at drikke dette end de ikke alkoholiske drikke - og det trods alkoholens risici,” skrev hun. 
Robert Dudley, professor i biologi ved University of California Berkeley, har foreslået at "hypotesen om den frodrukne abe”, skyldes at nutidens alkoholmisbrug “stammer fra en uoverensstemmelse mellem forhistoriske- og nutidige miljøer.”
Det ældste eksempel på alkohol stammer fra palme vin, og kan gå så langt tilbage som til år 16,000 B.C. En alkoholisk drik i Chile fremstillet af vilde kartofler kan måske spores til til år 13,000 B.C. Rester på lerkar ved en arkæologisk udgravning i Jiahu, Kina, daterer risvinfremstilling til mindst 7,000 B.C., cirka et tusind år efter ris blev en afgrøde dyrket af mennesker.
Forskere har endog argumenteret for at ønsket om en stabil forsyning af alkohol kunne have vøret et motiv for de første der dyrkede landbrug og for en civilisation der ikke var nomadisk.
"Forfinelsen af planter blev tilskyndet ved ønsket om at få større mængder af alkoholiske drikke,” fortalte arkæologen Patrick McGovern National Geographic. Man har længe ment at mennesker der dyrkede hvede gjorde det for at lave brød, og øl blev så et biprodukt - men McGovern argumenterer for at det sandsynligvis var omvendt.
Hvis alkohol var inspirationskildet til landbrug så var det koffein der virkelig satte fart i fremskridtet. Kineserne drak te med koffein så lang tilbage som 3000. B.C., men opdagelsen af koffein kan dateres så langt tilbage som det 15. århundredes Yemen. Handel med den arabiske verden forvandlede europæisk kultur - koffein i kaffe, en stimulans, erstattede alkohol som det opkvikkende fremfor det sløvende.
"Effekten af introduktionen af kaffe i Europa i løbet af det 17. århundrede blev især markant da de mest almindelige drikke på den tid, selv om morgrnen, var svage ‘små øl’ og vin,” skrev Tom Standage i A History of the World in 6 Glasses. "Begge drikke (øl og vin) var mere sikre end end at drikke vand, der sandsynligvis var forurenet ... kaffe ... var et nyt og mere sikkert alternativ til alkoholiske drikke. De som drak kaffe i stedet for alkohol indledte dagen lysvågne og stimulerede fremfor den mere beroligende og lettere berusende virkning hos alkohol, og kviliteten og mængden af deres arbejdsindsats forbedredes.”
"Vesteuropa beyndte at komme ud af en alkoholtåge der havde varet århundreder,” fastslår Standage.
Kaffehuse blev et centrum i Oplysningstiden - Adam Smith skrev Nationernes Velstand godt støttet af koffein fra to fine præ Starbucks virksomheder: Cockspur Street and the Turk's Head.
Thomas Jefferson kaldte koffein "den civiliserede verdens favortidrik." Historikeren Mark Pendergrast fortalte NPR at “den franske revolution og den amerikanske revolution blev planlagt i kaffehusene.”
Skønt tiden med Vestens innovation helt sikkert blev indledt sent i Middelalderen, forstærkede Oplysningstiden og Den Industrielle Revolution, forøgelsen af foretagsomeheden, og de bedre leveforhold til normer man ikke dengang troede mulige. I de seneste hundrede år, har det frie marked og global handel iværksat et fremskridtsniveau man aldrig tidligere har oplevet. Køleskabe, mikrobølger, rindende vand, biler, fly, computere, mobiltelefoner er nogle få eksempler.
Follett sluttede sin artikel med at betone den moderne civilisations goder:
I dag, trods befolkningsvækst, lever færre mennesker i fattigdom end nogen sinde førhend. Mennesker lever længere, er bedre uddannede, og mange flere nyder velsignelserne ved liberalt demokrati end for blot ganske få årtier siden.
Verden har stadig problemer - og nogle af den moderne tids fejl ville være ligeså så ubegribelige for de tidligere generation som de moderne fremskridt. Men det kan ikke benægtes at menneskeheden har taget kæmpeskridt fremad, og at både alkohol og koffein har spillet hovedrollerne i civilisationens historie.
Som Follett skrev, "Alkohol gav civilisationen dens begyndelse, og den har helt sikkert hjulpet arterne til at drukne deres elendigheder ved ødelæggende fattigdom i store dele af menneskets historie. Men det var dog koffein der gav os Oplysningstiden og hjalp os til at opnå velstand.”
Så husk at alkohol ikke kun blev et fornøjeligt tidsfordiv - den gjorde menneskeligt fremskridt muligt i det første spring ind i dyrkelsen af jorden. Skål.
Tyler O’Neil
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar