Udskidt - fuglelort kvalte øen

Udskidt

Nauru er det tredjemindste land i verden målt på landets størrelse efter Vatikanet og Monaco. Befolkningstallet er det næstmindste, lige efter Vatikanet. Det befinder sig i Mikronesien (se kortet) man kan meget let overse det. Øen er også meget mindre - end mange andre suveræne øer. Men de fleste andre øer har aldrig haft den fugle guano(gødning) som Nauru engang har haft.

Jo, guano. Eller i almindelig tale - fuglelort.

Landbrugersamfund ønsker at maksimere planteafgrøderne, og lige siden midt i 1800 har en aldeles udmærket måde været at komme gødning på jorden. Gødning indeholder, blandt andet - fosfor. Frit tilgængeligt fosfor findes ikke noget sted på planeten fordi fosfor hurtigt reagerer med andre stoffer og er derfor svært at udvinde. Men den kan udvindes af fosforholdig klippe. Nauru havde i rigtig lang tid en fosforholdig klippe, et biprodukt ved at gennem årtusinder har havfugle benyttet det som lokum på deres trækruter over Stillehavet.

Dette gjorde Nauru meget, meget rig. Da det opnåede uafhængighed fra United Kingdom koalitionen bestående af Australien, New Zealand og United Kingdom i 1968, udnyttede beboerne på Nauru allerede fosfaten gennem stripmining, og solgte det over hele verden.

Ikke overraskende, når man tager de få indbyggeres antal i betragtning, var de i stand til at prale af den højeste indkomst per indbygger i nogen nation i verden. Dette gjaldt gennem 1970’erne og ind i 1980’erne, men det holdt dog hurtigt op - mildest talt - da den meget let tilgængelige fosfatholdige klippe svandt ind med tilbageværende kalkstenssøjler der nu stod tilbage.

Uden andre naturressourcer og faktisk uden nogen turisme -  øen er svær at komme til og består af klippe - forsøgte regeringen at oprette en fond fra indtægterne af handlen med fosfor. Men dårlige investeringer fik fonden til at gå i opløsning ifølge  Asian Development Bank. Fonden havde i 1991 cirka 1,3 milliard australske dollars, men i 2002 var den skrumpet med 90% til cirka 138 millioner australske dollars.

Det skulle blive meget værre. Uden nogen åbenbar indkomstkilde, blev Nauru en mellemstation for kriminelle ifølge Bloomberg. Landet var et vigtigt sted for hvidvaskning af penge fra den russiske mafia tidligt i det 21. århundrede.

Efter betragtelige internationale sanktioner fik Nauru stoppet strømmen af ulovlige midler gennem deres banker cirka 2007. Siden da har man kæmpet for at finde metoder til at få varer (der næsten alle må importeres) og tjenesteydelser til befolkningen.

Et australsk detentionscenter for tilbageholdte flygtninge fandtes på øen  fra 2001, men blev lukket ned i 2007 af australierne. (Måske genåbnes det snart). Nationalbanken er insolvent og regeringen - der ikke modtager indkomstskatter - har det vanskeligt med at give ydelser til befolkningen.

Kun gennem øens status som medlem af FN (uden stemmeret) har nationen været i stand til at kunne låne, og dermed med nød og næppe klare sig. I 2002 besluttede regeringen på Nauru at anerkende Kina (frem for Taiwan), i bytte for rundt regnet 130 millioner dollars - for blot at ændre holdning igen og anerkende Taiwan (og beholde pengene)

I 2008 anerkendte ønationen et par selverklærede republikker der forsøgte at bryde ud af det tidligere Sovjet (og nu landet) Georgien, som Rusland godkendte, og efterfølgende sendte 50 millioner dollars i hjælp. Disse midler, plus hjælp fra Australien har været det eneste der har holdt Nauru borte fra dyb fattigdom.

Det er langtfra nok. Naurus fremtid ser ikke godt ud, og er måske helt håbløs. Der omtales af 97% af mændene og 93% af kvinderne lider af fedme, og cirka 50% har sukkersyge. CIA World Factbook rapporterer at 90% af nauruanerne er uden beskæftigesle, og Economist bemærker at af den lille procentdel der er beskæftiget er 96% på regeringens lønliste.

Bonus fakta: En af de rigtig slemme investeringer som Naurus trust fond foretog var i en musical med titlen "Leonardo the Musical: A Portrait of Love." Musicalen blev sat op, og havde debut i London den 3. juni 1993, men blev taget af igen den 10. juli. Den var så elendig, at som det fortælles, på åbningsaftenen forlod næsten halvdelen af publikum forestillingen før tid.