Øjenvidne til Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet
For et halvt århundrede siden så jeg til da tanks fra Sovjet rullede ind i mit fødeland Tjekkoslovakiet for at undertrykke lempelsen af den ækle undertrykkelse der var nødvendig for at fastholde et påstået ‘socialistisk paradis.’ Foråret i Prag som lempelsen blev kaldt var dog forbi før sommeren var ovre.
Frøene til Foråret i Prag 1968 blev sået ved Expo67 i Montreal. Den tjekkiske pavillion var kendetegnet ved lange køer under hele udstillingsperioden. Tjekkiske kunstnere, ingeniører og virksomheder bragte så tilbage til Prag den smitsomme ‘frihedsbacille’ i slutningen af 1967. Ved nytårstiden 1968 var de pastelle farver ved at dække over det permanente grå i Det Røde Paradis. Pludselig var der forandringer i de mørke Kafkaske korridorer i det stadig Stalinistiske Nomenklatura i Prag. Den liberale kommunist A. Dubček og hans hold kom til magten. Folket vågnede op fra en påtvungen lammelse og tog hjerteligt imod det dystopiske “Socialisme med et Menneskeligt Ansigt.” Meget få mennesker gennemskuede det - det gjorde vor familie dog, men vore advarsler blev ignoreret i den generelle masse eufori. De stemmer som gerne så en neutralitet som Schweiz var urealistiske og utopiske.
Foråret i Prag 1968 blev dog snart iklædt melankoliens farve. Leonid Brezhnev og det aldrende Politburo i Kreml var vrede da Dubceks hold åbnede en smule op for Jerntæppet og tillod en vis ytringsfrihed for pressen og forsamlingsfrihed - noget man aldrig tidligere havde hørt om.
Min far der var blev idømt tjenestearbejde i 1958 som værende Fjende af Staten og Folket, fordi han trods advarsler kørte rundt på en 750 cc Knucklehead Harley Davidson i Prag, lyttede til Elvis, dengang alt amerikansk fra jeans til Mickey Mouse var forbudt, fik et pas. Han rejste derpå over hele Vesteuropa og valgte Schweiz som mål for vor flugt. Efter han i juni måned kom tilbage begyndte han at lægge planer for vort eksil.,
Jeg var dengang studerende ved College of Geology and Mines. Således arbejdede jeg i august 1968 med adskillige kammerater ved et grus- og stenværk øst for Prag. I løbet af natten til den 20. august underholdt vi de lokale med musik mens vi drak og spiste. , Cirka midnat lød der en kraftig banken på vor dør og en hysterisk stemme fik vækket os. Det var den lokale kæreste til min ven. “Sovjet tanks er kommet.”
I løbet af et øjeblik var vi ædru og løb den knap en kilometer for at komme til hovedvejen mod Prag. Før vi nåede derned kunne vi høre og fornemme den dybe rumlen af larvefødderne der rystede jorden. De forbløffede tavse borgere i området stod langs vejsiden mens en endeløs række af bæltekøretøjer raslede mod Vest. En procession af tanks med den blodrøde stjerne på tårnene. For cirka hver tiende tank stod en vagt iført læderhjelm i tårnet og stirrede ud i mørket.
Jeg kunne bare ikke lade være så fyldt af vrede og frygt var jeg at jeg nærmest kogte over og jeg knyttede næven i luften. Min kammerats lille kæreste hang i min overam og forsøgte at trække den ned: “Du er tosset. de vil skyde dig!” Jeg kunne end ikke mærke hendes vægt, så vred var jeg.
Tidligt næste morgen tog vi bussen ind til Prag og talte om hvordan vi kunne stikke til den russiske bjørn. Det fandt sted over hele landet. Mennesker langs hovedvejene fjernede vejskilte eller byttede rundt på dem, det samme skete i Prag sammen med vejnavnene der sad på murene. Unge som gamle sendte de uvidende russerne den forkerte vej når disse spurgte dem om vej. Det var en fryd at opleve det efterfølgende kaos. De invaderende kørte rundt i cirkler på landet eller i de snævre brostensbelagte gader i Prag. Desværre varede det kun en uge.
Det er ikke mange der kender til følgende. Vi blev tvunget til at lære russisk fra 4. klasse og frem. Vi hadede det, men i 1968 var der ikke noget at gøre. Sovjetsoldater fik af Kreml at vide at var en anti-Sovjet, anti-socialisme opstand i CSSR som CIA stod bag. Vi fortalte dem sandheden på russisk: “I kan da se at hele landet er fredeligt?” Soldaterne var på vor egen alder, cirka 19 år. Mange fortalte os: “Da vi kom gennem de store byer, især Prag, mente vi vi var kommet for langt mod Vest og var i Vesttyskland.” Vi blev ved med at demoralisere dem ved f.eks. at sige. “Hej, Ivan, du er over 2500 kilometer hjemmefra, er du nu sikker på din Natasha er tro mod dig?” Det virkede supergodt.
En ung borger i Prag taler med en Sovjet soldat
Photo credit: National Archives)
Så oplevede vi den rå magt af Big Brother. Centralkomitteen fik nys om den stille modstand og trak de ca. 100000, flest europæiske russere hjem og sendte i stedet 300000 russere fra Asien hertil - de var brutale - det hele skete på 24 timer. mest
Disse nye soldater talte ikke med os og skød på alt der bevægede sig. Stenværksarbejderne benyttede de samme ZIL lastvogne fra 2. Verdenskrig som invasionsstyrken, og vi holdt i endeløse køer med de samme lastvogne, tanks og kanoner, en kolonne på vej mod øst, den anden mod vest. Midt på vejen var der MP’ere og soldaterne fik end ikke lov til at se på hinanden. Den Røde Hær var baseret på brutal terror, og den faldt da også sammen ti år senere i Afghanistan.
På en uge var storbyen Prag omringet af tanks, broerne til byen var blokeret af tanks og armerede køretøjer. Sovjetsoldaterne brændte bybusserne, skød ind i lejlighederne fra tanks eller kørte over unge mennesker der viftede med det tjekkiske flag ((Tiananmen Square 1989, ikke sandt, nogen der har fået det at vide?)! Da de skød mod facaden til Nationalmuseet med M50 maskingeværer, fordi de troede det var CZ radio, fik de klar besked på russisk: “Kan i barbarer da ikke se det er et museum?” Radiobygningen står der stadig et par husblokke fra Wenceslas Pladsen.
Vi begyndte at kæmpe imod med Molotov cocktails, store entreprenørmaskiner og alt andet vi havde for hånden.
(Photo credit: Central Intelligence Agency)
(Photo credit: National Archives)
Min dengang 13 årige bror sprængte en tank i luften med en Molotov cocktail. Han blev fanget, gennembanket. En uge efter flygtede han fra ungdomsfængslet, men efter en uge blev han fanget igen, smidt i en fangekælder og igen brutalt gennembanket. En måned efter flygtede han igen.
Det tjekkiske KGB fangede ham efter tre måneder, han kom i voksenfængsel blandt kriminelle og blev tortureret. Han undslap efter en uge. Sådan foregik det i to år. Han flygtede fra et topsikret fængsel, men blev efter 6 måneder fanget igen. (Man sagde at KGB trænede Gestapo før 2. Verdenskrig) så fik de ham helt brudt ned, han var et vrag. Det tog ham 15 år at drikke sig ihjel.
Den kammerat, hvis kæreste forsøgte at trække min arm med den knyttede næve ned blev skudt i stumper og stykker af et maskingevær fra en tank, fordi han viftede med det tjekkiske flag. En anden ven blev skudt på nært hold af en soldat med et Kalashnikov på en overfyldt bybus. hans kæreste døde næsten af et hjerteanfald. Grunden: Han nægtede at fjerne et emblem fra sin jakke med det røde-blå-hvide flag. Yderligere tre venner blev myrdet på lignende vis og for lignende “alvorlige forbrydelser” mod Big Red Brother.
Sovjet styret kaldte invasionen “broderlig assistance” - modvægt mod det onde CIA og “subversive” tjekkiske elementer der forsøgte at styrte det fredselskende Røde diktatur!
Min far flygtede til Schweiz via Østrig i maj 1969. Jeg fulgte efter i juni 1970, fem dage efter min eksamen i geologi og gennem Jugoslavien. 1970’erne var en æra med undertrykkelse, kaldet “Normalisering.” Mennesker der ikke skrev under på troskab mod den “broderlige” hjælp fra 1968 mistede deres arbejde eller blev smidt i fængsel. En af mine venner fik 20 år i uranminerne - overlevede.
Her til sidst et Memo til de tåbelige vildledte Millennials der som i trance følger den gamle grådige bandit Bernie (der aldrig har haft et rigtigt arbejde), og den gennemført spadedumme og tomhjernede Ocasio-Cortez
Kommunismen og socialismen myrdede 100-200 millioner uskyldige civile i fredstid. Kun Gud kender det præcise tal!
Ønsker I virkelig at leve med det eller være en del af den “elite” der står for drabene? Valget er Jeres for nu lever I i den bedste, mest generøse og tapre nation nogensinde! Hellere død end Rød - tro mig på mit ord. Vi har gravene og arrende.
- Socialismen er fiaskoens filosofi, uvidenhedens trobekendelse og misundelsens evangelium. -- Winston Churchill
Robert of Prague "Rather Free in Want than Rich in Servitude" is a grateful, proud and un-hyphenated US citizen
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar