Kort historie om US præsidenter

Mark C. Ross

Efter George Washington, begyndte tingene at blive ‘nussede.’  Jefferson versus Adams skete to gange. Første gang vandt Adams, og næste gang var det Jefferson. Lyder det bekendt? Valget i 1800 viste introduktionen af the ticket — koblingen af præsident og vicepræsident.... siden, under det gamle styre, ville begge sandsynligvis være bitre rivaler. Ratifikationen af the 12th Amendment i 1804 formaliserede denne proces.

Delvist grundet begrænsningerne i lægernes kunnen tidligt det 19. århundrede havde præsidenter en tendens til at dø i embedet. Mellem Andrew Jackson og Abraham Lincoln, var ingen præsident nogensinde blevet svoret i ed for en anden periode - otte præsidenter over en periode af 28 år - selvom nogle af disse resultater måske også har afspejlet vælgernes holdninger. Lincoln var den første præsident der blev myrdet som præsident, og den 'praksis' fortsatte med Garfield og McKinley kort tid efter. Mordet på Kennedy skete ikke før over 60 år efter mordet på McKinley, forsinkelsen er muligvis grundet den sofistikerede sikkerhed .... til nu....

En yderst interessant historie vedrører John Tyler, der som vicepræsident tog over efter William Henry Harrison, da det lykkedes Harrison at blive forkølet ved sin indsættelsesceremoni og døde 30 dage senere. I 1843 ombord på USS Princeton på en “fornøjelsestur” ned ad the Potomac, var Tyler under dæk, da en kanon på topdækket eksploderede under en salutaffyring.  The U.S. Udenrigsministeren og Flådeministeren blev slået ihjel. Flådeministerens datter var under dæk med Tyler, og kort tid efter giftede de sig. Lyder næsten som pulp fiction.

Ofte når vicepræsident fulgte efter præsidenten når denne døde, blev der ikke valgt nogen ny vicepræsident for at udfylde hullet. Også præsidenter der søger endnu en periode ville ofte skifte deres ‘makker.’  Lincoln’s første vicepræsident var Hannibal Hamlin...hvilket stort navn. FDR havde tre vicepræsidenter. 

Nu da FDR er nævnt ville ingen oversigt over U.S. præsidentskaber være komplet uden de exceptionelle tre-plus perioder ved Franklin Delano Roosevelt.  Ikke kun er han den eneste der har tjent mere end to fulde perioder - en præstation der nu ikke kan gentages på grund af the 22nd Amendment — med det skete også under de mest kritiske år i amerikansk historie og verdenshistorien. Han var også den eneste med børnelammelse der nogensinde har været præsident, selvom der kun er et eneste foto af ham i rullestol og det muligvis blev det taget ved et uheld. 

Valgkampagnen i 1932 har fået alvorlige karakterer. Skribenter, især venstrefløjens har gjort Depressionen til hovedudfordringen, med FDR der betragtes som bedre i stand til at håndtere den end stædige gamle Herbert Hoover. Det var imidlertid Prohibition (Forbud med alkohol) der var det helt store emne - dette ifølge Paul Johnson i Modern Times.  Jeg viste dette til min mor da det var det første valg (1932),hvor hun kunne stemme. Hun sagde samtidig med hun så meget alvorlig ud, “Det er rigtigt! Roosevelt var en ‘Wet’ og Hoover var en ‘Dry.’”

Snart efter valget var afgjort begyndte endnu en finansiel panik der resulterede i et stormløb mod nationens banker.  Hoover betonede for den kommende præsident at han skulle holde en tale for at få tingene i ro, men det afviste FDR.  Således fra den 8. november 1932 til FDR’s indsættelse den 4. marts 1933 måtte the United States udholde stormløb på bankerne der ikke siden er gentaget så alvorligt.

Da FDR overtog embede lukkede han bankerne og pralede overfor den amerikanske offentlighed at han havde en liste over hver eneste person der for nylig havde trukket guld ud af en bank, og hvis de ikke satte det ind igen lige med det samme, så ville de blive ‘kede’ af det. Da bankerne åbnede igen faldt tingene til ro. Kort derefter blev the Constitution tilføjelsen (amenend) om indsættelser af præsidenter indført og indsættelser blev flyttet en måned frem til den 20. januar. Dette kaldes  the “Lame Duck” Amendment.

Image via Picryl.

En særlig nærgående biografi af FDR blev skrevet af de velkendte politiske klummeskribenter Joseph og Stewart Alsop.  De var tilfældigvis fætre til FDR, og derfor kendte de ham særdeles godt. Som skoledreng ved Groton var FDR kendt som “Fjerkosten” fordi han var en overfladisk letvægter. Nogle siger han med tiden blev en alvorlig person på grund af sin polio, men Alsops siger at hans kærlighedsaffære med Eleanors privatsekretær, var årsag til spændinger i hans liv der tvang ham til at optræde som en alvorlig voksen. Til sidst døde han i armene på samme elskerinde. 

Thaddeus Russel, i A Renegade History of the United States, tilegner et helt kapitel til at påpege ligheder mellem FDR’s New Deal og Hitler’s Third Reich. Den voldsomme koncentration af myndighed i toppen af regeringen og konsekvenserne derved er den mest tydelige af disse ligheder. Skønt større forfinethed end Hitlers racistiske udbrud, støttede  New Deal også eugenik, den tvungne sterilisation af individer der blev bedømt som “uegnede” til at reproducere. Både FDR og Hitler anså denne politik som  “styrkelse af hjorden” et stort gode for menneskeracen. 

Russel nævner ikke at både FDR og Hitler var pionerer i udnyttelsen af moderne teknologi til politiske formål. Hitler benyttede højtalere til at forstærke sin kommunikation til masserne ved udendørs forsamlinger. FDR på samme vis blev en radiopersonlighed, og således en familiær tilstedeværelsen i mange af Amerikas dagligstuer.

I kølvandet på the New Deal, blev meget af magten koncentreret hos den Udøvende. Nogle politiske forskere siger de tre grene i vor forbundsregering faktisk ikke er ligeværdige - med Kongressen øverst grundet sin kontrol over pengepolitikken. Præsidentskabet er imidlertid hos een person, og er således ikke underlagt skænderier og kompromis der er brug for til at opnå en majoritet. Og den Dømmende, selvom den er den endelige dommer af hvad vore love faktisk betyder, har ingen direkte magt til at håndhæve sine regler.

Et pudsigt aspekt ved præsidentskabet har at gøre med de navne vi kender dem ved.  Ulysses S. Grant’s faktiske fornavn var Hiram, men U.S. Grant var mere politisk appellerende. Woodrow Wilson’s faktiske fornavn var Thomas...så ordinært. Harry S. Truman indsatte “S” for en bedre kadence da han ikke havde noget mellemnavn.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/03/a_brief_history_of_the_us_presidency.html