Kvindekamp: Hvilken heltinde
Hallelujah, den såkaldte Kvindernes Historie Måned er snart forbi, og således får vi en pause fra udstillingen af woke feministernes fromheder, der alt for ofte smides i hovedet på os. Fra nu ingen Kamala Harris, Sonia Sotomayor, og andre først dit så dat fænomener. Nu da Kvindernes Kvindernes Historie Måned snart er slut, lad mig så introducere dig for en gennemført succesrig kvinde der også var kristen nationalist og en ægte heltinde for Vesten - det som venstrefløjen i dag kalder en “hvid overherredømme hjemlig terrorist.”
Den 25. marts er Grækenlands Uafhngighedsdag. I 1821 var Grækenland blevet behersket af Det Osmanniske Imperium i længere tid end the United States har eksisteret - næsten 400 år. Jeg vil overlade detaljerne i beretningerne om de islamiske grusomheder mod kristne til mine PJ Media kolleger, Raymond Ibrahim og Robert Spencer Det er tilstrækkeligt at sige at de osmanniske tyrkere var middelalderlige uhyrer af ’fineste’ karat med deres undertrykkelse af grækerne. Men i al den tid glemte de stolte grækere ikke hvem de selv var.
Historien fortæller at den 25. marts 1821 hejste Biskop Germanos fra Pata det Hellenske flag over klosteret Agia, dermed igangsattes den græske revolte mod tyrkisk herredømme. Kampråbet “Frihed eller døden” blev motto for de græske revolutionære. Men en uge tidligere havde en kvinde ved navn Laskarina Bouboulis (født Pinotsi) allerede hejst det græske flag i modstand mod tyrkerne - på hendes eget krigsskib.
Bouboulina, som hun stadig er kendt som, var ikke ven af osmannerne. Hun var født i tyrkisk fængsel i Konstantinopel (som tyrkerne omdøbte til Istanbul) hvor hendes mor havde rejst til for at besøge hendes internerede far. (Han døde senere). Hun blev gift som 17 årig og fik tre børn. Men ni år senere blev hendes mand slået ihjel af Barbariske pirater. Hun giftede sig igen med en velhavende skibsreder og kaptajn og fik yderligere fire børn - og mistede også sin anden mand til osmannernes Corsar pirater.
“Da Laskarina var 40 år var hun enke for anden gang. Hun giftede sig ikke igen, og beholdt efternavnet Bouboulina resten af livet. Hendes ægtemænd gav hende syv børn, og en formue som hun benyttede til at grundlægge et handelsimperium. Hun var medpartner skriver den irske historiker Ciaran Conliffe. Husk på denne kvindes forbløffende gerninger næste gang nogen vred ubarberet feminist råber af dig om at kvinder var ingenting før disse feminister reddede os med deres giftige politiske aktivisme.
Men Bouboulina var ikke færdig. Mens hun byggede sit handelsimperium gik Osmannerne mod hende som en Soros, og forsøgte at konfiskere alt hun ejede. De benyttede undskyldningen om, at hendes anden mand havde kæmpet sammen med russerne mod Osmannerne for år tilbage. Derfor sejlede Laskarina til Istanbul for at få hjælp fra ambassadøren til Rusland. Hun fik asyl på Krim (der var russisk dengang) og med tiden gav den osmanniske Sultan Mahmud II hende amnesti.
Samtidig benyttede Laskarina sin mange byggerier af handelsfartøjer som dække for også at bygge krigsskibe.:
Det mægtigste af disse krigsskibe var Agamemnon, og Bouboulina måtte bestikke de lokale embedsmænd for at få det bygget. Der var normalt grænser for størrelsen på civile fartøjer, men hun var i stand til at overbevise dem om, at hun skulle få lov at bygge et langt større fartøj, for at opnå en fordel i handelsaftaler. Hun var også aktiv med at rekruttere krigere fra Spetserne og i at smugle forsyninger og våben til revolutionen. Dette omfattede 18 kanoner der skulle placeres på Agamemnon. Ved slutningen af 1820 havde hun alt parat og ventede på at krigen skulle begynde.
Mens osmannerne var optaget af at kæmpe mod perserne på dette tidspunkt, greb grækerne muligheden af at komme i gang med deres bud på frihed.
I marts 1821 sluttede Laskarina Bouboulina sig åbenlyst til oprøret, og hejste det græske revolutionsflag på masten af Agamemnon. Det var et unikt flag som hun selv havde tegnet, baseret på flagene fra Byzans Imperiet. (På det tidspunkt omtalte de indfødte grækere sig som “romere” i erindring om Det Østromerske Imperium som de engang havde styret). Hun blev leder af den første flådestyrke til at erklære et uafhængigt Grækenland, en betragtelig indsats for denne maritime nation. Hun førte flåden til byen Nafplio, en af de større osmanniske befæstninger i Grækenland, hvor den blokerede havnen og indledte det som blev en knusende sejr. Byen havde tre forter og blev forsvaret af 300 hundred kanoner, og osmannerne anså den ikke kunne indtages. Byen holdt ud i 18 måneder. Bouboulina ledte personligt adskillige af angrebene og det førte til hun blev beskrevet af historikern Anargyros Hatzi-Anargyrou (der også deltog i belejringen) som “i sandhed med et løvehjerte.”
Krigen rasede og med tiden gik den grækernes vej. Bouboulina var dog ikke færdig med at være en kvinde med dynamik:
I oktober 1821 faldt byen Tripoli til de græske hære, og således fik grækerne en effektiv kontrol over det græske hovedland. Bouboulina ankom til, byen i en pause fra hendes blokade, lige netop i tide til at bevidne af murene faldt. Dette resulterede i at de græske tropper kunne vise at de var ligeså kapable til at begå massakrer som Osmannerne når de fik en mulighed. Imidlertid ihukommende hendes venskab med Nakshidil [mor til Sultan Mahmud II], gik Bouboulina direkte til haremmet hos den lokale pasha, og var i stand til at beskytte kvinderne fra de hærgende soldater.
Da den nye græske republik endelig var oprettet var Laskarina Bouboulina en national helt. Efter hendes død gav Ruslands Zar hende titlen af Admiral for Ruslands Flåde, således blev hun den første kvinde i historien med den titel.
Det er åenbart at en beretning, en historie som Bouboulina's ikke er særlig fashionabel i vor ‘oplyste’ nye globalistiske U.S., hvor Tyrkiet og Islam har højere status end Kristendommen og amerikansk patriotisme, og hvor er det dog sørgeligt. Men venligst i woke amerikanske kvinder, spar mig for jeres fortællinger om hvordan kvinder i Vesten altid var undertrykte og ikke havde opnået noget særligt før I kom for at redde os.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar