Guldring i kredsløb om Månen - helt bogstaveligt

Guldring i kredsløb om Månen - helt bogstaveligt

Manden på billedet er Ken Mattingly, og han har været, hvor du aldrig har været - Månen. Mattingly er ikke nær så kendt som Apollo 11 heltene Neil Armstrong, Buzz Aldrin, eller Michael Collins (som sådan set heller ikke er særlig kendt, men burde være det). Men tre år senere i 1972 efter Appollo 11’s succes var Mattingly med på en rejse tur-retur sammen med to andre. Hans kolleger på turen var John W. Young og Charles Duke der blev den 9. og 10. person der vandrede på Månens overflade - Mattingly blev tilbage i moderskibet i kredsløb om Månen. Men Mattingly gjorde noget ingen andre månevandrere havde gjort nogensinde. Han tabte sin vielsesring i rummet. Hvis du har set video af astronauter i vægtløs tilstand vil du have lagt mærke til at genstande flyver i retninger de ikke ville gøre her på Jorden.  (Her er en video af astronaut der tager en floppy disk ud af en computer) At holde øje med genstande er noget man skal være opmærksom på, for der kan ske utilsigtede ting. Ifølge Duke i dette interview, blev Mattingslys ring, på anden dag af missionen ‘offer’ for en af disse utilsigtede hændelser. Mattingly var i bad - et bad med badesvamp - der sådan set er ret så fornuftigt omstændighederne taget i betragtning - og lagde alt tøjet i en pose. Det gjaldt også hans vielsesring, men da Mattingly åbnede pose og klædte sig på igen, var ringen der ikke længere. Og selvom rumskibet var lille fandt han den ikke. To dage senere ankom Apollo 16 til Månen - og ringen var stadig ikke fundet, Duke og Young tilbragte tre dage på Månen, og da de kom tilbage til moderskibet ledte Mattingly stadig efter sin ring. Den synes tabt for evigt, godt skjult mellem al isenkrammet. Og så den 9. dag dukkede ringen op -- og forsøgte at ‘flygte.’ Duke og Mattingly var begge på rumvandring udenfor rumskibet. Så var det, som Wired fortæller, at Duke fik øje på ringen. Da han (Duke) var på vej tilbage til modulet fik han øje på noget - en lille glimtende genstand i sollyset - den fløj langsomt ud af lugen. Han strakte sin store handske frem for at gribe ringen men nåede det ikke. “Nuvel” tænkte han, “den er ‘lost in space’” Duke, Mattingly, rumfatøjet og ringen fløj gennem rummet med 3000 fod i sekundet, men i fraværet af vindmodstand, som Duke udtrykker det, “flyver genstande afsted sammen.” Den ‘frigjorte’ ring var på vej ud i det store mørke intet. Men skæbnen havde noget andet i tanke Duke kom tilbage til modulet, Mattingly var stadig på rumvandring, i færd med et biologisk eksperiment cirka et par meter borte, dog forbundet med modulet med en fleksibel stang. Som Duke genfortalte det i interviewet: “Fløj ringen langsomt ud - det tog cirka tre minutter - og den endte med at ramme Mattingly i nakken.” Og trods det usandsynlige betød ‘slaget’ at ringen “gik på en 180 grader drejning og begyndte at flyve tilbage til modulet og ind af lugen.” Duke, der stod indenfor, greb ringen før den forsvandt igen. Bonus fakta: : Dit eget køkken er ikke nær så eksotisk et sted at miste sin vielsesring som et rumskib, men det kan dog føre til det mest pudsigenår den findes igen. En svensk kvinde ved navn Lena Paahlson mistede sin ring i 1995 under madlavning. 16 år senere dukkede den op på - en gulerod i hendes have. - Hr. og fru Paahlson “troede ringen var faldet ned i vasken i 1995 og forsvundet i grøntsagsaffaldet der derpå blev komposteret eller givet til deres får.”