De fire feltpræster - hvad nu hvis den ene var en imam?
Den 3. februar 1942 om natten blev skibet Dorchester, i konvoj fra Newfoundland til Grønland ramt af en tysk ubådstorpedo under vandlinjen. Ombord var 902 personer herunder fire feltpræster fra forskellige trosretninger, knyttet sammen af et fælles bånd Lt. George Fox (Methodist), Lt. Alexander Goode (Jødisk rabbiner), Lt. John Washington (Romersk katolsk præst) og Lt. Clark Poling (Dutch Reformed præst)
Dorchester begyndte hurtigt at synke. Panik opstod da mændene desperat ledte efter redningsveste og redningsbåde.
Men det lykkedes for de fire feltpræster i mørket at komme op på åbent dæk og få åbnet skabene med redningsveste og de begyndte at dele dem ud. Da der ikke var nok veste tog de fire feltpræster deres egne af og gav dem til andre. Samtidig forsøgte de at organisere redningsindsatsen midt i kaos, og trøstede de nødstedte, plejede deres sår og viste de desorienterede frem til redningsbådene midt i mørket.
Petty Officer John Mahoney, en overlevende, fortalte at den iskolde vind fejede hen over dækket og han ville lede efter nogle handsker i kahytten. Rabbi Goode standsede ham og gav ham sine egne handsker, idet han hævdede han havde to par. Først senere erfarede Mahoney at Goode aldrig havde haft til hensigt at forlade skibet.
Det sidste man så til de fire feltpræster var at de “stod med armene om hinanden på det skrånende dæk. Deres stemmer istemmende bønner og de sang salmer.”
Sølle 225 af de 902 ombord overlevede.
Faderen til Chaplain Poling fortalte senere, at lige før Poling gik ombord bad han faderen om at bede for ham. “Ikke for at jeg skal komme sikkert tilbage, det ville ikke være rigtigt. Bed dog for at jeg kommer til at gøre min pligt..aldrig være en kujon ... og har nok styrke, mod og forståelse for menneskene .. Bed blot for at jeg skal gøre fyldest.”
Ved hans handlinger den nat er det er helt tydeligt at Polings bønner blev besvaret. Og skønt alle fire feltpræster udviste “åbenbar medmenneskelighed og resolut mod trods faren for at miste livet . udover det som pligten byder,” - den standard der er forudsætningen for at modtage the Medal of Honor - blev de dog nægtet denne, fordi handlingerne ikke omfattede “heltedåd under ild.”
En god advokat ville muligvis kunne påvise at det at være ombord på et synkende skib der er ramt af fjendtlig ild i sandhed opfylder den standard. Imidlertid var Kongressen så berørt af disse mænds tapperhed, og trods det tog næsten to årtier blev “The Four Chaplains Medal” givet af præsident John F. Kennedy den 18. januar 1961. John F. Kennedy gav dem til familiemedlemmer.
I det kaos der fandt sted før Dorchester endelig sank var de fire præster en kilde til inspiration for alle. Der var ingen diskussion blandt præsterne om deres motivation ved deres tro, men uden tøven udviste de næstekærlighed. De delte et fælles bånd for at redde de liv de kunne, og hjælpe med at lindre de som var døende, opmuntrende soldaterne til at tro mens de var på vej fra et liv til et andet. .
De personlige ofre disse fire præster gav er virkelig noget der er værd at reflektere over i en tid hvor vi er vidner til voldshandlinger knyttet til en religion - Islam - der i over 1400 år har efterladt sig et blodspor fra millioner af liv. Ingen religion er uden en historie om vold, dog eksisterer der en kæmpeforskel mellem det der omtales i andre religioners lære og doktriner og så Islam. For de førstnævnte er vold noget historisk betinget noget der hører fortiden til - for Islam er det imidlertid noget der opfordres til. Med andre ord, skal muslimer benytte vold, og det hele tiden, for at gøre Islam til den global religion hvor alle skal underkaste sig den.
Således er der i Islams primære lærebøger - Koranen og hadiths - en fortalen for at dens følgere er overlegne. Som følge heraf afviser flertallet at muslimske lande at alle menneskers liv har lige stor værdi, den status gælder kun for muslimer. Islam er også fortaler for at lede efter og slå jøder ihjel, her fornylig gentaget af adskillige imamers prædikener i moskeer i USA. .
På samme tid opmuntrer imamer i muslimske lande deres følgere til at udføre selvmordsbombninger mod ikke muslimer for at behage Allah. Ulig de fire feltpræster der talte om at elske medmennesket og viste det ved at ofre deres egne liv. Imamer opfordrer, men gør ikke noget selv, når det gælder om at udføre selvmordsaktioner.
Ved at uddele redningsveste den februar nat, og i et desperat forsøg på at redde yderligere fire liv, give deres egne veste bort viste de ægtheden i deres tro. Vestene blev givet til den næste mand i rækken uanset dennes religiøse overbevisning. En overlevende beskrev deres handling som “det smukkeste jeg nogensinde har set eller håber at se på denne side af himlen.”
Dersom en imam havde været ombord på Dorchester den nat er det tvivlsomt om han ville have overladt sin redningsvest for at redde et medmenneskes liv. Men hvis han havde gjort det ville han helt sikkert have ledt på hele skibet efter den ene person han anså som værdig til redningsvesten - altså en anden muslim
I Amerikas historie har ni feltpræster modtaget .Medall of Honor. Man må formode at deres tro har givet dem en modets rustning, givet dem kraft til at se de voldsomme udfordringer på slagmarkerne i øjnene og yde tjeneste for døde og døende. Når man læser citater om deres udtalelser kan man næsten høre ordene., "Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig.” Salme 23:4.
De personlige gerninger hos de som prædiker religion er langt mere vægtige end blot at fremføre ord. Forhåbentlig vil det at tænke nærmere over fire feltpræsters uselviskhed og de islamiske imamers selviskhed få os til at overveje over i hvilke af Guds riger vi vil tilbrlnge evigheden,
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar