Motiver bag Macrons fornærmelse af US og Trump

Thomas Lifson

Der en en ældre talemåde: “Ingen god gerning forbliver ustraffet” og den hjælper med til at forklare det noget barske og upassende brug af den franske præsident Emmanuel Macron på den højtidelige mindedag for at afslutningen af 1. Verdenskrig. Du har muligvis set det (via Reuters):

Frankrigs præsident Emmanuel Macron benyttede talen til verdens ledere, der var samlet ved Våbenstilstands Mindehøjtideligheden søndag til at sende et barsk budskab om farerne ved nationalismen, idet han kalder det et svigt af moralske værdier.

U.S. Præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin, siddende i kort afstand fra ham og lyttende til talen med deres oversættelse udstyr, måtte høre Macron tale nedsættende om de som taler om nationalistiske følelser for at skaffe sig en fordel over andre.

“Patriotismen er præcist det modsatte af nationalismen: Nationalismen er et svigt af patriotismen.” Sagde Macron i den 20 minutter lange tale der blev holdt under Arc de Triomphe for at markere 100 års dagen for afslutningen af 1. Verdenskrig.

“Ved først og fremmest at stræbe efter vore egne interesser uden at vise hensyn til andre,” udsletter vi det som en nation har mest dyrebar, det som giver nationen liv, og gør den stor: Dens moralske værdier.”

Dette er en gang forkastelig pusten sig op....

…og med baggrund i det komplette sludder. Som Rick Moran siger det: “Macron kan signalere han er et dydens forbillede alt det han ønsker, men i sidste ende, dersom han ikke sætter andre landes interesser før Frankrigs ville han af vælgerne blive hængt fra Eiffel Tårnet..”

Det store spørgsmål er, hvorfor Macron dog ville gå ud af sit skind for at fornærme vor præsident på den vis. Der er to grunde mener jeg.

Den ene er at det at angribe Amerika som på eller anden vis er moralsk inferiør overfor Europa er populært, og Macrons popularitet hos de franske vælgere er styrtdykket:

I man 2017 blev den 39 årige Emmanuel Macron valgt som fransk præsident med hele 62% godkendelse.

The Guardian beskrev sejren som en ‘stemme for håbet.’ Tysklands Handelsblatt hyldede Macrons pro-europæisme ved at skrive. “Der er fornyet håb for det europæiske projekt.”

The Economist’s forside viste Macron der gik på vandet.

Nu her 18 måneder senere er hans popularitetstal faldet til under 30. Meningsundersøgelserne begynder at afspejle de lave tal. Selvom Macron forsøger at planlægge store ting for at stå i spidsen for en ny politisk styrke i Europa Parlamentet næste år, vil hans Achilles hæl hjemme fortsætte med at underminere det.

100 årsdagen er en pinlig påmindelse for franskmændene om at de to gange blev besejret af tyskerne, og to gange reddet af amerikanernes intervention på deres side. Jo, de franske kvinder kyssede de amerikanske soldater som befriere dengang da de ankom til Frankrig, men taknemmelighed har det med at mindskes med tiden, fordi det er så ubehageligt at blive konfronteret med sine utilstrækkeligheder, både personligt og som nation. 

Men der er endnu en grund til Macrons fremturen, og Jed Babbin forstår det:

Den tyske kansler Angela Merkels 13 årige styre over Tyskland - og dermed EU - er snart forbi. Siden Trump blev præsident er Merkel i europæisk presse blevet omtalt som “leder af den frie verden.” Men nu hvor hun er ved at miste grebet om sit parti vil hendes tid som kansler snart være forbi.

Med Merkel æraen forbi og uden nogen anden tysk leder klar i kulissen vil EU lederskabet overgå til Frankrig. Som han demonstrerede ved højtideligheden bejler Macron ivrigt efter jobbet. Han har dog et gevaldigt stort jakkesæt at udfylde, og han har ingen gode kort.

Babbin har en mistanke om at beslutningen om at bashe Trump var en reaktion på fiaskoen ved et tidligere skaktræk af Macron:

Ved højtideligheden i Paris om Frankrigs rolle i 1. Verdenskrig ærede Macron adskillige franske generaler, herunder Marshal Petain. Petains rolle i 1. Verdenskrig var at lede den franske hær ud i en udmattelseskrig der kostede hundredtusinder franske soldater livet. Under 2. Verdenskrig stod Petain i spidsen for den Nazi-samarbejdende “Vichy” regering der så gennem fingre med, og hjalp med til at deportere titusinder af franske jøder til nazisternes dødslejre. 

Nuvel det gik så ikke så godt. Macron gik derfor tilbage til de andre metoder for at samle sig støtte hos de franske vælgere: America-bashing.

Præsident Macron kommer til at finde ud af noget: Præsident Trump er ikke en person man skal komme på tværs. Selvom han ikke reagerede under ceremonierne i Paris, så vil han gøre det, på rette tid og sted og når han vælger det.

https://www.americanthinker.com/blog/2018/11/the_motives_for_macrons_pathetic_insult_to_trump_over_nationalism_.html#ixzz5WiocRPLZ