Gule Veste også i Holland og Belgien
Flere end 5000 iført gule veste stod overfor 8000 politibetjente i Paris da de voldelige demonstrationer brød ud for fjerde weekend i stræk. Mere end 1700 blev anholdt, og hundreder såret da et af de rigeste områder i indre Paris endnu engang var målet for de protesterende.
Mediernes- regeringens fortælling er at protesterne var mod en energiafgift. Trods det regeringen har udskudt denne skatteforøgelse fortsatte volden .
Protesterne er under alle omstændigheder blevet mere voldsomme:
De franske myndigheder sagde søndag at de havde anholdt flere end 1700 personer fra de “gule veste” bevægelsen der demonstrer over hele landet de som er årsag til skader især i hovedstaden Paris.
Indenrigsministeriet sagde at 1220 af de anholdte holdes i forvaring.
Indenrigsminister Christophe Castaner sagde 135 blev såret i Paris, efter de demonstrerende stødte sammen med tåregas bevæbnet politi. Han anslog at antallet af demonstrerende i Paris var ca. 10000 og i hele landet 125000.
De lokale medier mener at antallet af sårede er højere, 264, herunder 39 sikkerhedsfolk. Helt op til 89000 betjente har været i aktion.
I Paris, blev biler sat i brand og butiksruder smadret, skader som myndighederne sagde var langt større end under lignende protester som 1. december.
"Sektoren berørt af hændelserne var langt større ,...Med færre barrikader var der langt mere spredning, således var det langt flere steder der blev påvirket af volden,” sagde viceborgmester i Paris, Emmanuel Gregoire, til France Inter radio.
Oprydningsaktioner søndag blev kompliceret ved voldsomme vindstød og regn der ramte hovedstaden i løbet af natten. De store kendetegn for byen, Eiffel Tårnet og Louvre Museum, der dagen før var blevet berørt af protesterne, åbnede igen..
Voldelige protester der har de nationale symboler som mål er i sandhed dårlige nyheder for Frankrig. Det ville svare til at almindelige amerikanere angreb the Washington Monument eller Lincoln Memorial. Frankrig er syg, og regeringen har ingen anelse om hvordan man helbredet landet.
Samtidig spreder protester over “energiskatterne” sig til to andre nationer, hvor også netop en sådan skat er en udfordring: Belgien og Nederlandene.
Årsagerne til protesterne er ikke ganske klare. Hverken Belgien eller Nederlandene har foreslået en ekstra energiskat - katalysatoren for de massive og ødelæggende demonstrationer i Frankrig i den seneste tid.
I stedet synes de protesterende at komme fra, i det mindste delvist, en populist bevægelse der er vrede over regeringens politik som sådan, og hvad den anser som en udvidelse af kløften mellem politikerne og vælgere - der jo stemte på dem. Nogle i Belgien synes helt åbenbart parat til at konfrontere politiet.
Måske dette vil give medierne et spor at gå efter:
I Rotterdam, vandrede nogle hundreder protesterende iført de synlige gule veste, der er et symbol på bevægelsen, fredeligt over byens Erasmus Bro, syngende om Nederlandene og uddelende blomster til forbipasserende.
Søstrene Beb and Ieneke Lambermont, henholdsvis 76 og 67, var blandt dem.
“Vore børn arbejder hårdt. ,men de skal betale skatter for alt og overalt. Man kan ikke få en lejebolig længere. Det går ikke godt i det hollandske samfund,” sagde Ieneke. “Det sociale velfærdsnet vi voksende op med er pist borte,” sagde hun.
“Regeringen er der ikke for folket. Den beskytter udelukkende egne interesser,” sagde hun.
Kunne der være en advarsel til Amerika med disse følelser? Det tror jeg. Siden 2010 er partierne skiftedes til at sejre og få nederlag, med GOP der vinder i 2010,2014 og 2016, mens Demokraterne vandt i 2012 og 2018. Vælgerne leder efter svar som politikerne ikke giver dem. Frustrations niveauet bygges mere og mere op, og der er ingen konsensus - ingen middelvej kan ses. Det er enten ‘Total Sejr’ eller ‘Intet.’
Amerikanerne er generelt set betænkelige med at vise vrede, men man kan fornemme en forståelig frustration i det meste af landet, fra byområderne til landdistrikterne. På samme tid vokser regeringen og fortsætter med det, og nu med Demokraterne i spidsen for Huset vil den kun blive endnu større.
Med den næste økonomiske nedtur, vil vi da se amerikanere fra begge sider gå på gaderne? Jeg vil slet ikke udelukke den mulighed.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar