Retssikkerhed i fare: Handel med anklageren for at få en mildere dom

Når anklageren handler med den anklagede går det ud over retssikkerheden

Betsy Mccaughey

Efter præsident Trumps personlige advokat Michael Cohen erkendte sig skyldig i otte  strafbare forhold, snerrede Trump, hvordan anklagerne tvinger folk til at erkende skyld uanset om de har gjort noget forkert eller ej og dermed udfordrer efterforskerne til at ramme andre personer. Trump sagde “det kaldes at tuskhandle og det burde nærmest være ulovligt. En bemærkning der gavner ham selv, men dog helt på sin plads.

Reformister indenfor jura er sådan set ret enige med Trump på dette punkt, og de er dog yderst sjældent på hans side. Hele forbløffende 97% af anklagede erklærer sig skyldige  for ellers ville deres dom i gennemsnit kunne blive tre gange så streng, Det lyder da mere som Nordkorea eller Sovjetunionen end the United States of America.

Hvis Cohen havde fastholdt sin uskyld ville anklagerne dynge mere på deres anklager så han faktisk stod til 65 år bag tremmer — en livstidsdom — sammen med den mulighed at hans hustru også ville blive anklaget. Som ‘tak’ for at erklære sig skyldig blev han garanteret ikke mere end 63 måneder bag tremmer og muligvis slet ingen. 

63 måneder mod en livstidsdom. De fleste mennesker ville ikke gå med på et sådant spil, og det selvom de ikke har gjort noget ulovligt.

Reformister inden for jura ønsker at anklagerne skal holde inde med at true de anklagede med disse vanvittige domme hvis de anklagede  tør erklære sig skyldige foran en dommer.

I the United States, formodes mennesker at være uskyldige indtil regeringen beviser en sag uden tvivl i et retssal. Men i sager, hvor skyld erkendes er der sådan set ingen brug for beviser.

Så meget for the U.S. Constitution’s garanti om et fair retssag. Den fordufter.

John Gleeson, en tidligere forbundsdommer i New York’s Eastern District, kalder det problemet med “retssager der forsvinder.”

“Anklagede for forbydelser bliver tvunget til at erklære sig skyldige,” advarer National Association of Criminal Defense Lawyers. “Der er ikke nogen mere hjerteskærende opgave end at forklare en uskyldig person at de seriøst skal overveje at erklære sig skyldige eller risikere den fuldstændige ødelæggelse af resten af deres liv.” 

Alligevel har denne ‘handel’ med domme masser af tilhængere. Peter Zeidenberg, tidligere forbundsanklager hævder den er “fundamental for processen.” Uden truslen fra anklagerne ville de ikke kunne få disse til at samarbejde, hvilket vil sige komme med information om andre mulige områder for efterforskningen.

Men hvor troværdig er den information, hvis den er frembragt hos en skrækslagen anklaget der gerne vil redde sit skind? Anklagerne har fuld diskretion til at sende en anmodning til den dømmende dommer og opfordre til ingen fængsling for de anklagede hvis disse fortæller anklagerne det de gerne vil høre. Forsvarsadvokater beder om forsigtighed med denne praksis “opmuntrer de anklagede til at omgås kendsgerningerne eller endog lyve.”

Ved Cohen’s skyldig aftale nævntes ikke noget om samarbejde med anklagerne i New York, der anklagede ham eller med special Counsel Robert Mueller’s efterforskning. Men det var sådan set heller ikke nødvendigt, for det stod krystalklart, at sådan var det. Cohens talsmand Lanny Davis fortæller på talk shows at Cohen “er mere end lykkelig for at fortælle the special counsel alt han ved,” om “en konspiration om at samarbejde og korrumpere det amerikanske demokratiske system i 2016 valget.” Hvis Cohen siger nok til at implicere Trump kampagnen kunne han slippe for at komme i fængsel. Hvor troværdig er et vidne under det pres? 

Tidligere anklager i organiseret kriminalitet Kenneth McCallion afviser den bekymring. Blot fordi Cohen “forsøger at opnå en fordel ved sit samarbejde det betyder ikke” at det han siger er “fabrikeret-” McCallion siger at det at ‘klemme’ anklagede til samarbejde er vigtig fordi systemet “stiller ekstrem høje krav” til anklagerne om at bevise skyld ud over enhver tvivl.

Men kun i en retssag, og de er stadig sjældnere. Færre end 3% af de anklagede får nogensinde en sådan. Som Gleeson advarer sender anklagerne altid de anklagede i fængsel uden at have bevist nogen af de anklager der er rejst mod dem ved bevisførelse.  .

For næsten alle amerikanere, om vedkommende er anholdt for narko forbrydelser, skatteunddragelse, insiderhandel, tyveri eller nogen anden forbrydelse er standarden med beviser ikke “overvældende høj.”  Den er ikke eksisterende. Skylden kan lægges på denne ‘handel’ med strafudmåling. Det skal hindres.

https://spectator.org/flipping-good-for-prosecutors-not-the-public/