Den socialt overlegnes arrogance og byrde

 

Den socialt overlegnes byrde

 David Carlin

Forestil dig at du lever i Old South før Civil War. Forestil dig også at du er slave som bor og arbejder på en mellemstor plantage, hvor afgrøden er bomuld. Og forestil dig, at fra tid til anden, har du personlige uoverensstemmelser med den mand der ejer plantagen og er din slaveherre. 

I disse uoverensstemmelser, som i alle uoverensstemmelser mellem to mennesker håber hver især, at den anden vil handle på en sådan måde at deres ønske måske kan blive imødekommet. Master håber du vil føje dig, og du håber han vil føje dig, eller i det mindste ikke gøre forholdet værre. Således, hver gang forsøger en af Jer at forme den andens opførsel.

Nuvel, det er relativt let for Master at skabe din væremåde. Han har autoritet (en myndighed du, som en relativt godt ‘opdraget’ slave der voksede op på plantagen anerkender). Til støtte for den autoritet, hvis det er nødvendigt, har han ret til at bruge magt mod dig. Derfor siger han, “Gør dette” eller “Gør hint, og du adlyder med stor sandsynlighed. 

Måske adlyder du ikke lige med det vuns, da tilbageholdenhed er slavens måde at protestere mod de ufrie forhold, men adlyder gør du. Master behøver ikke spilde tid og energi på overtalelse - hvilket til gengæld ville betyde at han må sætte sig ind i din tankegang og regne ud hvad du ville finde overbevisende.

Som kontrast, har du ingen myndighed over Master. Du ville ikke vove at benytte vold mod ham. Så hvis du vil ‘forme’ hans væremåde, må du studere hans tankegang. Du må vide hvad der behager ham,, og hvad der mishager ham, og du må vide hvilket tidspunkt, sted og omstændigheder der er mest gunstige for din overtalelse så dit ønske kan imødekommes, eller afholde ham fra at lægge nogle tunge byrder på dig.

I sidste ende, hvis dit liv skal være tåleligt, må du udvikle dig til ‘ekspert’ i Masters tankegang, hvor han ikke har brug for samme indsigt i din tankegang. 

Således er det i alle hierarkiske organisationer. Den øverste person har kun brug for en smule forståelse for tankegangen hos de underordnede, hvorimod disse skal have en god forståelse for Bossens tankegang. Arbejderne skal forstå cheferne mere end cheferne skal forstå arbejderne. Løjtnanter skal forstå obersterne bedre end løjtnanterne. Indsatte i fængsler skal forstå vagterne tankegang og omvendt.

Det er på denne vis når socialt overlegne og socialt inferiøre interagerer uden for en hierarkisk organisation, hvilket vil sige uden for en kommandostruktur.

For eksempel, hvis jeg (en obskur person) tilfældigvis skal interagere med en berømt og vigtig person, så dikterer gode manerer mig, at jeg er mere opmærksom på berømthedens følelser end vice versa.  Jeg (Mr. Nobody) skal udvise mere respekt for lad os sige, Meryl Streep, end hun overfor mig. (Denne regel for god opførsel er ofte blevet krænket - men dog kender vi den. Selv den mest ubehøvlede krænker af reglen ved det.)

I generelle termer så behøver personer der føler sig bedre end andre ikke at vide meget om tankegang og følelser hos de socialt inferiøre, men socialt inferiøre skal, må vide noget om tankegangen hos de socialt overlegne. 

Alt dette fører mig til at påpege et karaktertræk ved nutidens amerikanske politik. 

Her i disse dage ligger det underforstået i kortene, at fans af Trump er gennemsnitligt, dog ikke altid socialt inferiøre i forhold til foragtere af Trump. I gennemsnit har Trump entusiaster ringere uddannelser end de som foragter Donald Trump (der ofte har college eksamener), entusiasterne har lavere indkomster, har færre værdier, har mindre prestigefyldte jobs, bor i mindre ønskværdige boligområder, kører billigere biler, spiser på billigere restauranter etc. 

I store træk ser Trump foragtere ned på Trump entusiaster - og det burde bemærkes, bryder Trump entusiaster sig normalt ikke om at blive set ned på. 

Hvis reglen jeg beskrev tidligere (at socialt overlegne ikke har brug for at vide særlig meget om tankegangen hos de socialt inferiøre end vice versa) er sand, vil Trump foragteren have en ringere forståelse for tankegangen hos Trump entusiaster. Vi kan se det næsten hver eneste dag.

For eksempel synes foragterne ikke at forstå, hvorfor entusiaster er imod illegal immigration. I stedet for at overveje muligheden for at denne modstand kan komme fra et ægte og ganske rationelt ønske om at se nationens love overholdes, kalder foragterne det for racisme. Foragterne mener, at Trump entusiasterne er imod “browning” af Amerika, de ville ikke have indvendinger mod millioner af dokumenterede immigranter, hvis de lovbrydende immigranter var hvide eller hvis de kom fra “S-hole” lande. Kun en racist ville være imod, lad os sige at hele Haitis befolkning flytter til Florida i morgen.

Igen Trump foragterne synes det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor mange Trump entusiaster er imod abort. Det kan da umuligt være fordi disse protesterende ærligt mener at et ufødt barn er et menneske, og derfor er det at slå et ufødt barn ihjel det samme som manddrab. “Vi tror ikke noget så spadedumt som det” siger foragterne, “og derfor kan ingen rationel person tro det.”  Hvad er det så der ligger bag motivet hos “pro-life” tilhængerne? “Det er let at forklare,” fortæller foragterne os. “Det er kvindehadernes ønske om at kontrollere kvinder, at begrænse deres friheder, at holde dem underordnet mænd.” Foragterne siger dette uophørligt uden at bemærke at pro-life bevægelsen i alt overvejende grad er ledet af og bemandet af kvinder.

Endelig synes Trump foragterne ikke at være klar over, at Trump entusiasterne måske ikke bryder sig om at blive set ned på. “Hvorfor skulle de dog have noget imod at blive kaldt racister og kvindehadere og tåber? Disse etiketter er sande, er de ikke? Hvorfor skulle nogen, udover naturligvis et ringe uddannet fjols være imod sandheden?”

https://www.americanthinker.com/articles/2024/03/the_plight_of_the_socially_superior.html