Er der kun 1 menneskerace?

Er der virkelig kun 1 menneskerace?

Dennis Prager

En af mest citerede kendsgerninger om livet er at der jo kun er en race, den menneskelige. Det fremføres som et argument mod racisme. Og det siges for at bevise, hvor meget mennesker har til fælles - den "fælles menneskelighed."

Den første grund er god og rigtig. Holdningen at der er noget særskilt der adskiller racerne er virkelig absurd. Udover hudfarven , er der intet der adskiller de forskellige racer.

I den anden betydning - at der er en menneskerace, en menneskelighed som vi alle tilhører da er jeg i stadig højere grad af den holdning, at det passer bare ikke.

Et livslangt studium af godt og ondt har ført mig til en helt anderledes konklusion: Der er måske ikke kun en menneskerace, der kan dog meget vel være en afgørende forskel på mennesker.

Det synes at være sådan, at der er en vis procentdel af menneskeheden der lader sig involvere i handlinger af overmåde råhed, som resten af os ikke kunne involvere os i. Disse mennesker forekommer virkelig at være af en anden race. Biologisk set er de selvfølgelig menneskelige væsener, Homo Sapiens. Men i deres grundholdning er de også medlemmer at en anden art - en afart af mennesket der meget vel stadig er en del at dyreriget, som resten af os ikke tilhører.

Jo, jeg ved godt det lyder ganske tåbeligt. I årevis forkastede jeg ideen. Men hvis der nu vitterligt er en del af menneskeheden, der vil lade sig involvere i handlinger som vi ikke kan forstå eller begribe, hvilken anden forklaring er der så?

Jeg kan tilbyde to. Omstændighederne og - tilvænning.

Omstændighederne: Nogle hævder at sådan ondskab er på grund af ydre omstændigheder - at under de rette omstændigheder da ville omtrent enhver indlade sig på grusom ondskab mod deres medmenneske. Det er konklusionen som professor Stanley Milgram drog udfra sin verdensberømte lydighedstest ved Yale University.

Tilvænning: Det andet argument mod holdningen om de to arter af mennesker er, at med den rette tilvænning kan enhver ledes til at gøre hvadsomhelst mod sin næste.

Jeg tror, at begge argumenter har gyldighed, men så dog alligevel ikke vedrørende det jeg hævder.

Vedr. Milgram: Formålet med Milgrams eksperiment med eleverne på Yale - deltagerne blev beordret til at give stadig voldsommere smertefulde "elektriske stød" til en person (en skuespiller) de ikke kunne se - var at vise at mennesker der får ordre til være grusomme vil være det på grund af den lethed, hvormed mennesker adlyder autoriteter.

Jeg tvivler overhovedet ikke på, at der findes sådanne mennesker. Men igen har det ikke relevans for min teori om de to menneskearter. Milgrams elever troede at "studiet" var akademisk rigtigt og sundt, og udtrykte intet behag i hvad de gjorde - faktisk udviste de fleste en vaklende holdning - og det selvom de ikke så deres 'offer' lide (de hørte ham kun skrige).

Den ondskab jeg henviser til har kun lidt eller intet at gøre med ordrer fra autoriteter. Det er den frivilligt påførte ondskab, ansigt til ansigt med ofrene, der samtidig giver udøveren tilfredsstillese.

Vedrørende tilvænnming: Det er muligt at en person der opdrages til at være sadist fra sin barndom også kan blive vænnet til at være sadist. Men beviserne synes at antyde, at de som med vilje påfører andre afskyvækkende smerte virkelig nyder at gøre det af grunde der ikke kan spores tilbage til opdragelsen. De kan have haft en meget normal opvækst, mens mange som har haft en forfærdelig opvækst absolut ikke udviser sadistiske tendenser. Med andre ord, der synes at være mennesker, der bedst kan beskrives som uhyrer - og hvis uhyrligheder ikke kan forklares.

Denne teori bringer mig ingen intellektuel eller følelsesmæssig glæde. Jeg har altid ønsket at tro at alle mennesker har i det mindste een frihed - den moralske frihed. Dog er denne tro modbevist af teorien om de to menneskearter.

Manden der indgav mig denne holdning er Rabbi Leon Radzik, en Holocaust overlever, hvis hele familie blev udslettet af nazisterne. Det han som dreng oplevede i Nazilejrene kan kun få mennesker forestille sig, eller har været vidner til. Han beskrev engang for mig, hvordan en Nazivagt der da han så en udsultet jødisk dreng sutte på et stykke slikpapir der var smidt på jorden, myrdede drengen langsomt ved at sætte skovlen mod hans strube - i vrede over at en jødisk dreng havde den 'frækhed' at sutte på et stykke tysk slikpapir.

Jeg spurgte Radzik om han kunne komme på en forklaring. "De var uhyrer i menneskeskikkelse," svarede han.

Det er det jeg nu tror. Der findes uhyrer i menneskeskikkelser.

Dennis Prager

Andre artikler af Dennis Prager ved klik

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=90586

Sharia spøgelset- er på vej

“Sharia" spøgelset kravler frem og kan gå

Roger Kimball

Den store komiker Lenin bemærkede engang at borgerskabet var så uhjælpeligt afhængig af profitjaget, at dets medlemmer med glæde ville sælge reb til de kommunistiske revolutionære, som de så ville bruge til at hænge samme borgerskab.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, da en ven sendte mig en pressemeddelelse fra Dow Jones News Service der stolt bekendtgjorde at februar markerede "10 års fødselsdagen for indførelsen af Dow Jones Islamic Market (DJIM) Indexes."

Det er netop rigtigt, folkens, stormægtige Dow Jones, udgiver af The Wall Street Journal, er også bag et index, "til at måle indvirkningen af et verdensomspændende Sharia-baseret investerings tiltag."

"Sharia-relaterede investeringstiltag" - lad os nu se, det må altså være tiltag der er i overenstemmelse med diktaterne i Sharia (vi vantro må godt droppe apostrofen), det vil sige, Islamisk Lov, igen vil det sige den der charmerende livsorden der fortæller dig, hvordan og, hvor du kan finde og få flere koner, hvilke krænkelser der giver piskning, amputation af hånd eller fod, eller bare det, som en anden af mine venner henviste til, som "den fulde og hele muslim."

Hvad John Prestbo, redaktør og ordførende direktør for Dow Jones Indexes henviser til som "dette spændende index initiativ" har tilsyneladende været en rigtig succes, ikke mindst på grund af indflydelsen fra Dow Jones Islamic Market Index Shari'ah Supervisory Board, en gruppe på seks medlemmer bestående af islamiske lærde. (Gad vide om Omar Abdel Rahman har ærespladsen?)

DJIM (jeg er ikke sikker på, hvordan det udtales: måske som "Dhimmi," som i "dhimmitude," den officielle benævnelse af andenklasseborgere som anvendes på ikke-muslimer der lever i et land som islam gør krav på) finder selskaber der er i "overensstemmelse med Sharia'ens principper for acceptable produkter, forretningsaktiviteter, gældsniveau og renteindtægt og udgifter." Det betyder at "ethvert selskab hvis kerneforretning har noget med alkohol, almindelig finansiel service, underholdning, produkter relateret til grise, tobak eller våbenproduktion er udelukket. Næste skridt er selskaber med uacceptable gældsbyrder eller urene renteindgtægter, også de skal udelukkes."

Produkter med relation til gris, nej tak? Det må så udelukke det meste af USA's økonomi for øjeblikket, er mit gæt. Det her er det sidste (gruopvækkende) tragikomiske aspekt i fremvisningen af Vestens kapitulation. Andre mindre tragikomiske aspekter er ikke så svære at forestille sig. Som vennen der gjorde mig opmærksompå Dow Jones Islamic Index bemærkede, "Vi her i Vesten bøjer os virkelig forover for vore muslimske brødre og søstre." Det er lige, netop hvad vi gør.

Roger Kimball Anden artikel v. klik

http://pajamasmedia.com/rogerkimball/2009/02/19/sharia-creep-gets-up-and-starts-walking/

Vi bør alle være gnavne

Vi bør alle være lidt gnavne

Burt Prelutsky

Så er gnavpotten på banen igen, med skarp satire og ironi

Her fornylig blev jeg i en artikel i Huffington Post kaldt gnaven. De gode nyheder er at det kun er en, af meget få gange at nogen eller noget har nærmet sig sandheden i deres artikler.

Den del jeg ikke brød mig om, var at min alder og gnavenheden var forbundet. Kendsgerningen er, at jeg i en meget tidlig alder var en krakiler. Spørgsmålet der kan rejse sig nu om stunder er, hvorfor mennesker ikke er krakilere når der nu er så meget at være gnavne over.

For eksempel da irriterede det mig at Carl Bernstein, en ubetydelig fodnote i Amerikas historie, der kun blev prominent, fordi en anonym sladderhank valgte at overdrage ham og Bob Woodward hemmeligheder som derpå¨blev skildret i to succesfilm, "Alle Præsidentens Mænd" (Dustin Hoffman) og "Heartburn" (Jack Nicholson), når så mange andre mennesker der har fortjent hæder i langt højere grad aldrig er blevet skildret i nogen film. Det blegner dog når det sammnelignes med antallet af film der har glorificeret Che Guevara, en blodtørstig skurk. I tilgift til de adskillige TV-produktioner har han også vist sig i "Che!" (Omar Sharif), "Evita" (Antonio Banderas), "Motorcycle Diaries" (Garcia Bernal) og i "Che:Del I og II" (Benecio Del Toro).

Fordi jeg lytter meget til taleradio kom jeg til at høre Christopher Hitchens. Først og fremmest blev jeg misundelig. Alene det, at det er lykkedes ham at blive en bestseller forfatter ved at promovere sig selv som en fyr, der mener religion er noget forfærdeligt, ja det foruroliger mit sind. Hvorfor, spørger jeg mig selv, køber folk dog hans bog? Nu siger jeg ikke, at manden ikke har ret til at have sin mening, men hvorfor i 'jorden's' navn er der dog nogen der bekymrer sig om, hvad Hitchens mener om religion? Det jeg mener er, er der nogen religiøse der vil blive ateister på grund af det han siger? Jeg har en fornemmelse af, at han protesterer lidt for vildt, og at han på sit dødsleje, lige vil helgardere sig ved at tilkalde en præst, rabbi, imam eller en heksedoktor.

I løbet af de sidste ugers tid er jeg løbet ind i nogle undersøgelser der har vakt min nysgerrighed. Den ene afslørede at 41% af kvinder i tyverne ville gifte sig for pengenes skyld, 74% af kvinder i 30'erne og over 60% kvinder der var 40+ havde denne indstilling. Udseendet på den udvalgte havde kun lidt eller ingen betydning, men han skulle være god for mindst 2,5 million dollars. Det er altså ikke at kærlighed ikke betyder noget for damerne, men kun hvis det er kærlighed til penge.

Det mindede mig om, at der for adskillige år siden var en undersøgelse, udført af et dameblad - måske Ladies Home Journal - der spurgte mødre af alle aldre om, at hvis de kunne gøre deres tilværelse om igen, ville de så stadig vælge det af få børn til. Men en overvældende margin sagde de -- aldrig i livet.

Damerne, sådan ser det ud, er altså ikke disse store romantiske redebyggere som deres talskvinder gerne ville have os til at tro. Jeg vælger, imidlertid, at tro at de fleste af disse pengebegærlige, bitre kvinder er venstreorienterede. Trods al deres hyleri op om seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, har du aldrig hørt om venstreorienterede kvinder der klager over serie-kvindebedårere som Senator Robert Packwood, Senator Ted Kennedy eller Præsident Clinton. Kendsgerningen er, at de frydede sig over at kunne jorde kvindelige afslørere som Linda Tripp, Paula Jones, Juanita Broaddrick og Genniver Flowers. Når det drejer sig om Sarah Palin da kommer de med store smil med rebet til hængningen.

Endnu en pudsighed med venstreorienterede, der viser helt tydeligt deres hykleriske dobbeltmoral, er hvordan de fryder sig over at kanonisere sladderhanke, men kun hvis sladderhanken har en politisk holdning de er imod. Da de mente de kunne benytte Valerie Plame til at få styrtet Karl Rove eller Dick Cheney, da dækkede new York Times historien som om det var århundredets skandale. Da det kom frem at gerningsmanden var den betydningsløse Richard Armitage, da forsvandt skandalen ligesom morgendugen for solen.

Sådan er det altid med venstreorienterede. For år tilbage var det Cliff Robertson der gjorde opmærksom på at filmdirektøren David Begelman havde forfalsket Robertson's navn på en check. Det viste sig senere at Begelman havde udnyttet adskillige andre gennem et stykke tid. Så naturligvis gik Hollywood, en by hvis fornemmelse for anstændighed kan sammenlignes med en alfons, til forsvar for Begelman og blev hævngerrige overfor Robertson, og sortlistede ham som en advarsel til andre.

Selvom du gav venstreorientedede svarene til en eksamen i etik, ville de dumpe. Tag FN for ekesmpel. 55% af venstrefløjstilhængerne betragter FN som en ægte allieret med Amerika, mens kun 15% konservative har den indbildning.

Over en bred kam mener blot 53% af amerikanerne at kapitalismen er et bedre system end socialisme. En ud af fem har sympati for socialismen, mens 27% ikke kan beslutte sig. Jeg er overbevist om, at et kvalificeret gæt er, at de der 53% er konservative, der er kloge nok til at erkende at Barack Obama er hvad han har vist sig at være.

Et af de mest skræmmende tal jeg opdagede forleden dag var at 9% af amerikanerne tror at Kongressen har en forfatningsmæssig ret til at forøge skatterne med tilbagevirkende kraft. Jeg går så ud fra at 91% ikke er enige, men 9% svarer til næsten 30 millioner, og jeg er villig til at vædde om at de indbefatter næsten alle og enhver i akademiske kredse og i de førende medier!

Når man ser sådanne tal er det ikke noget under, at der ikke var større vrede da Præsident Obama, efter han havde erklæret hvor arrogant Amerika er, sagde pæne ting til Mahmoud Ahmadinejad, strakte hånden ud til de "moderate" i Taliban og kurtiserede Kong Abdullah af Saudiarabien.

Artikler af Burt Prelutsky ved klik i sidebjælken

Eventyret om klimaforandring er et rigtigt eventyr

Obama’s Videnskabszar efterligner H.G. Wells i klimaforandring

John Holdren drømmer om en eller anden utrolig, brillant, super-gigantisk-expialidocious projekt for at afvise den globale opvarmning.

James Lewis

Hvor ofte har vi ikke set billeder med Galileo Galilei der står foran Inkvisitionen i 1632? Galileo fremstår i dag som en videnskabelig martyr, fordi han ihærdigt forsvarede det Kopernikianske solsystem mod Inkvisitionen, som derpå endeligt beordrede ham til at standse offentliggørelsen af sådanne ideer.

Cardinal Ballermine forkastede Kopernikus' teori som "en meget farlig sag, ikke kun ved at den ærgrede filosofferne og de lærde teologer, men også ved at den skadede vor Hellige Tro , og fordi den antydede, at de Hellige Skrifter var fejlfyldte."

I dag har vi den modsatte radikale rolle. Klimakætterne såsom Dr. Fred Singer og MIT's professor Richard Lindzen går op imod magten med sandhedsord - og de bliver bittert kritiseret af vore videnskabspolitikere, ligesom Paven kritiserede Galileo. Singer og Lindzen er vor tids Galileo'er, der fortæller en sandhed som det venstreorienterede establishment og dets propagandavæsen ikke ønsker at høre.

Idag har vi vor egen officielle videnskabszar i Det Hvide Hus, John Holdren der er en ægte troende udi den indbildte globale opvarmingsreligion. Vi har endda et bureau til fremme af denne tro, med NASA's James Hansen som frontkæmper. Det er Hansen der går rundt og siger at havene vil stige med 20 fod og at kætterne - såsom olieselskabernes bestyrelser - fortjener at blive retsforfulgt for "alvorlige forbrydelser mod menneskeheden og naturen." Denne heksejagt tale er åbenbart den normale talemåde i den videnskabelige samtale hos Dr. Hansen. Hansen har endnu ikke foreslået at bestyrelserne skal på bålet, men han er ikke længere videnskabsmand - han er en ægte troende - deres tro der går udover den menneskelige forstand og forståelse.

Nu har John Holdren endda udtalt sig i et interview med Associated Press, som i sig selv er eet stort propagandamedie. AP fortæller os at "Holdren udstak adskillige 'vendepunkter' vedrørende global opvarmning, som hurtigt kunne komme i spil." (Bemærk de dobbelttydige ord der benyttes. Alt kan komme hurtig i spil, måske ligefrem en skrigende intergalaktisk skildpadde der er ved at støde ind i Jorden. Prøv at bevise det modsatte!)

John Holdren

AP fortsætter: "Når vi engang er nået til disse skelsættende begivenheder, såsom den fuldstændige mangel på sommeris i Arktisk, da forøges chancerne for 'de virkelige uacceptable konsekvenser," sagde han (Holdren). Hold nu lige hestene! Dette er netop taget fra den fremragende skeptiske side Watt's Up With That? her skriver Steven Goddard:

Undersøgelse af den arktiske istykkelse af WUWT... er indsamlet fra US Military websitet. Alle de aktive militære observationsbøjer viser en markant forøgelse af istykkelsen i løbet af de sidste 6 måneder til et år.

Hmm. Nu spekulerer jeg på om Dr. Holdren ved at den Arktiske is faktisk bliver tykkere? Eller om han måske bare er ligeglad? Nuvel lad det ligge. Holdren er overbevist om at Dommen snart vil blive fældet over os. Som AP fortæller, "to gange i halvtimes interviewet sammenlignede Holdren den globale opvarmning med det 'at være i en bil med dårlige bremser og som kører mod en klippe i tåget vejr.'" Han glemte at tilføje, "med en hallucinerende chauffør der hele tiden forestiller sig imaginære farer." Det er trods alt nærmere sandheden. Vort virkelige problem er ikke jorden eller CO2, det er de mennesker der nu har magten, som er fuldt beredt til at skræmme livet ud af os for at få endnu mere magt og flere af vore penge til dem selv.

Dr. Holdren ved han blot kan gentage de gamle klicheer. Hvis han ønsker store overskrifter rundt om på jorden da skal han blot give AP en ny vinkel - medievilddyrene kræver at blive fodret. Så Holdren forpligter sig til at fremholde håbet om geoingeniørernes super-gigantiske expialidiciouseske (vrøvleord, stammer fra Mary Poppins filmen med den flyvende bil- synopsis-kommentar) projekter for at give jorden en slags alufolielag der kan reflektere solens stråler og derved afkøle jorden. Med AP's eventyragtige prosa:

Præsidentens nye videnskabelige rådgiver sagde onsdag at den globale opvarmning er så alvorlig at Obama administrationen diskuterer omfattende tekonologier for at afkøle Jordens atmosfære....John Holdren fortalte Associated press, i sit første interview siden han blev indsat sidste måned, at ideen om at forandre atmosfæren gennem tekniske hjælpemidler er blevet diskuteret. En sådan ekstrem mulighed er at affyre partikler med forurenende partikler op i den øvre atmosfære for at reflektere solen stråler tilbage i rummet.... "Vi skal se på det," sagde han. "Vi kan ikke tillade os den luksus at se bort fra en hvilket som helst mulighed."

Det er vist ikke nødvendig at fremhæve, at dette er den rene videnskabelige fiktion. Ingen har gjort, nogensinde, noget lignende. H. G. Wells kunne have udtænkt det for 100 år siden.

Ægte ingeniørarbejde er baseret på god videnskab, men her er der ikke tale om god videnskab. Klimamodellering er babyvidenskab - den kravler stadig rundt med en våd ble på. Der er en gigantisk forskel på etableret videnskab, såsom om solsystemet og så babyvidenskab. Klimamodellering kan ikke henvise til solide og ægte forsøg. Det er derfor klimaforudsigelserne skal laves med en margin på 100 år fra nu, fordi det gør dem umulige af modbevise. Ingen vil vente 100 år for at se om de var rigtige. Men pengene skal bruges nu gennem skatter, for at give magt til videnskabeligt svindel og disse overdrevne-tryllekunstnere der lover at frelse vore skind i det 2100. århundrede. Du skal blot betale mig nu for at frelse jorden inden år 2100!

"Global opvarmning" er mere Scientology end videnskab. Det er den rene indbildningskunst. Det eneste klimamodellerne har tilfælles med ægte videnskab er ordet "videnskab." Alle klimaprofeterne lever højt på offentlighedens manglende viden. Hvis du forveksler Scientology med videnskab så kan du også forveksle klimamodellerne med ægte videnskab.

Hele humlen er, at det videnskabelige establishment, ligesom enhver anden der besidder magt, ønsker at kontrollere mediernes overskrifter. Det er derfor vore Galileo's i dag bliver bedt om at holde kæft, af disse ukontrollerbare narkohandlere, som James Hansen og John Holdren.

Den politiske scene har ikke forandret sig siden Galileo. De er ligeglade med om de forsvarer teologi eller verdslig ideologi; det eneste de ønsker er mere og mere magt. Obama udnævnte ikke vor nye "videnskabszar" for at sikre ærlighed og integritet i klimadebatten. Snarere tværtimod, denne karl blev udnævnt på grund af politisk loyalitet, det er nøjagtig den samme grund til at Paven selv udnævnte Galileo's inkvisitor.

Selve forestillingen om en "videnskabszar" er den rene Stalinisme.

Sand videnskab respekterer altid skeptikerne. Einstein var dybt uenig med Niels Bohr om kvantemekanismen, men kan du forestille dig at Einstein lagde sag an mod Bohr? Eller omvendt?

Disse menneskers hele sindsindstilling og ånd er totalitaristisk. Men sund videnskab ligger åben, fordi naturen altid kommer med nogle store overraskelser - som Einstein fandt ud af med kvantemekanismen. Skeptikerne skal være der som et nødvendigt middel til at holde videnskab sund ligesom ihærdige advokater; ingen af dem kan formodes at besidde sandheden før beviset foreligger. Prøv at se i Science eller Nature magasinerne hver uge og du vil finde både bekræftelse og benægtelse overfor de førende hypoteser. At lukke af for tidligt er et angreb på selve videnskaben.

Den eneste virkelig synd med videnskab er at anvende totalitære metoder for at straffe en fri og åben debat. Dette er den direkte vej mod katastrofen. Det som er så alarmerende i dag er ikke hypotesen om global opvarmning, men en ægte virkelig infiltration af stalinistisk tænkemåde på vore universiteter og undersøgelsesinstitutioner.

James Lewis is a scientist by trade, and carps as a hobby about the passing parade of human fraud and folly.

Andre artikler af James Lewis ved klik

På rejse gennem Jordan

Ørkenens hovedvej: Min Rejse gennem Jordan

Jesse Petrilla

Juledag 2005 tilbragte jeg morgenen i Jerusalem og skulle sove samme nat i Tel Aviv, Israel. Næste dag igen skulle jeg rejse nordpå til Nazareth, hvor jeg skulle mødes med pastor Afif, en kristen arabisk/palæstinenser, pastoren skulle døbe mig i Jordan Floden. jeg havde hørt at der tidligere var mange palæstiensiske kristne, men jeg måtte erfare at de nu er en minoritet, mange af dem er israelske borgere, der deltog i israelsk politik, nogel var enog i IDF, Israel Defense Force (hæren).

Ikke som nogen overraskelse var mange af dem uenige med andre palæstinensere, både kristne som muslimer, afhængig af om de var trofaste overfor deres tro, eller gav efter for pres og tilsluttede sig Hamas eller Fatah. Det jeg lærte af nogle af disse kristne palæstinensere var, at uanset hvor de stod politisk var de hele tiden under angreb af de radikale muslimer i området. Deres kirker brændes ned, deres familier generes og der liv er truet, altsammen fordi de tror på Kristus. På trods af den kendsgerning, at de for størstedelens vedkommende er efterkommere af arabiske kristne der har boet og trivedes i regionen siden Jesu tid.

Det samme mønster kan ses i mange andre områder i verden, hvor efterkommerne af oprindelige kristne langsomt er kommet i mindretal blandt muslimerne, og nu lever i frygt for liv og helbred. I Ægypten, f.eks., udgjorde den Koptiske Ortodokse Kristne Kirke engang flertallet i den dengang kristne nation. Kopterne i Ægypten i dag er efterkommere af kristne indbyggere i Ægypten med 2000 årige rødder. Efter de islamiske hæres invasion i 600AD, og en stadig strøm af islamisk immigration er den kristne befolkning svundet ind til mindre end 10% på nuværende tidspunkt, og procentdelen flader yderligere ud alt mens tiden og den islamiske intimidering presser på.

I Frankrig, Holland og mange andre europæiske nationer er muslimers antal vokset og sammen med den, den voksende islamiske agression. Tidspunktet er kommet, hvor kristne kan opleve den samme intimidering i områder med muslimsk flertal. I Amerika er det allerede begyndt. For eksempel i Dearborn, Michigan, hvor befolkningen udgør 30% muslimer på nuværende tidspunkt, der holdes allerede demonstrationer til fordel for terror som ser ud som om de kommer direkte fra Gaza by eller Fallujah, hvor Hezbollah flag og symboler kræver ødelæggelse af Amerika. Hvis de med 30% har en sådan indflydelse og kan handle således, hvad vil så ske ved 50% +1? Gennem lempelig immigrations politik i Amerika, og evnen hos de radikale islamister til at benytte vore love mod os selv, hvilken skæbne vil Amerika mon en dag så stå overfor?

Den dag jeg skulle døbes så jeg på mit kort for at planlægge den bedste rejserute på dagens program. Jeg var alene, og efter at have forladt Jordan Floden skulle jeg rejse gennem en dal og ind i det Hashemittiske Kongedømme Jordan, tæt på grænserne til Israel/Syrien/Jordan. Jeg vidste der ville være en taxi der ventede på mig ved grænsen, med en engageret chauffør, der håbede på at få gode drikkepenge i US dollars. Planen for min rejse i Jordan var derpå at køre på det som kortet kaldte "Ørkenhovedvejen," hvilket, hvis man følger den til sin afslutning ender i Saudiarabien. Den eneste anden hovedvej der er markeret på kortet fører østpå til Irak, og ingen af vejene havde særlig mange byer liggende langs ruten, men var befolket af få beduinske arabiske landsbyer. Hovedformålet med min rejse gennem Jordan var ikke at besøge de dejlige turiststeder, men at møde mennesker, lære om tankegangen hos disse. jeg ønskede at opleve det land som terrorister som Abu Musab al-Zarqawi voksede op i, og tale ansigt til ansigt med de lokale i ørkenen for at se, hvad jeg kunne lære af dem på mit gebrokkelige arabisk. Således begyndte min rejse, jeg skulle altså opleve, hvad jeg kunne lære langs denne ørkenvej.

Nogle dage tidligere havde jeg lejlighed til at besøge en israelsk militærbase på den israelske side af grænsen til Libanon, kun nogle få hundrede meter fra en Hezbollah terroristlejr på den anden side af hegnet. Terrororganisationen bliver stadig stærkere nu for tiden i Libanon, og selv uden kikkert kunne du se, lige foran hegnet, Hezbollah terroristerne der var dybt engageret i træningsøvelser. Det var et syn som godt kunne gøre en noget utilpas for at sige det mildt. Besøget hos de israelske soldater var en rigtig god lejlighed til at lære tropperne at kende, de tropper der dag ud og dag ind skal leve med en fjende der nedstirrer dem kun få hundrede meter borte. De slående forskelle ved, den ene dag at være sammen med moderne civiliserede tropper og så rejse ind i et andet mellemøstligt område, der forekom at være tusinder af år bagud, blot få dage senere var forbavsende.

Da jeg fortalte mine venner i IDF om mine planer om at tage til Jordan, bad den ene soldat mig huske på landskabet når jeg kom der, fordi "en dag vender du måske tilbage iført uniform og med riffel," jokede han. Med disse minder i frisk erindring tog jeg afsted fra Israel gennem den oldgamle by Bet She'an nær grænseposten. Jeg så en israelsk hærofficer sidde ved busstoppestedet og spurgte om han talte engelsk. Han nikkede bekræftende, men sagde ikke noget, og jeg spurgte ham på almindeligt engelsk om han vidste, hvilken bus der kørte til grænsen. Til min store overraskelse svarede han på stærkt Brooklyn, New York engelsk, hvilken bus og rute jeg skulle tage og, hvad jeg skulle gøre når jeg ankom. I samme øjeblik kom hans bus og han steg hurtigt ombord og var væk. Hvilken mærkelig fornemmelse at være mere end 16000 km væk hjemmefra på grænsen til Jordan og så møde en New Yorker give en retningslinjer. Jeg hoppede på min bus og kort tid efter var jeg ved grænsen. Efter at være blevet frarådet adskillige gange af de israelske grænsevagter mod at krydse grænsen kom jeg dog ind i jordansk område. Her rodede jeg rundt i valutaerne og kom ved et uheld til at give en ung fyr 15 dollars for at bære min lærredstaske, og vise mig, hvor jeg kunne finde en taxi. Det opdagede jeg først i taxien på vej til Amman, heldigvis før jeg betalte chaufføren. Hvilken overraskelse det må have været for den unge mand at modtage så rigelige drikkepenge i et land, hvor gennemsnitslønnen er ca 150 dollars om måneden, hvis man er heldig. Nu håber jeg ikke han brugte pengene på våben....

I samtale med Israel Defense Forces

Det første jeg husker efter at have kryset grænsen var stilheden. Udover fyren der tilbød at bære min taske var der ingen, kun en person, ikke nogen bil, luften var fuldstændig fri for lyde. Så pludselig flænsedes stilheden af lyden af en elendig vedligeholdt taxi, med en chauffør der bumlede afsted på en vej der mest bestod af jord. Han kørte med høj fart. På gebrokkent arabisk bad jeg ham køre mig til mit bestemmelsessted, bad om prisen og fik den. Jordans hovedstad Amman var mit endemål jeg skulle ind på mit hotel, Radisson SAS, en vestlig oase i dette nomadeland. Et hotel der blot få uger forinden var blevet bombet af to selvmordsbombere, en mand og hans hustru ved navn Ali Hussein Ali al Shamari og Sajida Mubarak Atrous al-Rishawi, et virkelig dejligt par med fælles interesser. Hustruen al-Rashawi overlevede bomben da hendes bælte ikke eksploderede. Ikke desto mindre dræbte ægtemandens angreb 38 mennesker ved en bryllupsreception, der fandt sted i et af hotellets festlokaler. Fædrene til såvel brud som brudgom var blandt de dræbte. Hvilken ideologi kan dog frembringe et sådant had til andre og en sådan kærlighed til døden? Jeg har studeret netop hvad terroristerne tror på, og hvordan de antager en sådan yderligtgående og sindsyg overbevisning. For den udenforstående bliver årsagerne til, hvorfor så rigtig mange ekstremister frembringes af en sådan kultur yderst smertelig efterhånden som tiden går og som uddannelsen i deres troslære bliver mere kendt. Jeg håbede, at kunne forstå blot lidt af denne uddannelse ved første hånds kendskab i det islamiske samfund. Jeg regnede med, at Radisson var det sikreste sted i byen, her lige efter angrebet, og oveni var hoteltaksterne sat ned, så det var altså stedet jeg skulle bo.

Rejsten til Amman var barsk. Grænseposten var først fornylig blevet åbnet for visarejsende. Før åbningen var der kun et andet sted, hvor en rejsende kunne få et visa ved grænsen. Da grænseposten var ny for rejsende uden et jordansk visa var det ikke lige netop det mest præsentable område. Vejene var ekstremt snavsede, og bakkeskråningerne var oversået med ubeboede telte og huler. Chaufføren følte stadig, at han skulle køre så hurtigt som muligt på denne elendige vej, konstant i undvigemanøvrer for geder og bjerge af brændende affald midt på vejen. Vi passerede gennem adskillige landsbyer, hvor jeg kunne betragte markedspladser der var stillet op ved vejsiden. Disse markeder var ikke andet end skure med bunker af varer liggende direkte på jorden, og skurene var faldefærdige. Det var koldt og antallet af bål forbavsede mig. Folk brændte alt det affald de kunne finde for at holde varmen, og røgskyerne steg mod himlen og skabte et fantastisk kaotisk skue. Denne rute, ikke ret langt fra grænsen til Syrien, havde praktisk talt intet der kunne antyde at der var en slags styre eller orden i området. Infrastrukturen var i det store og helle ikke-eksisterende, og det tog næsten to timer med hiv og sving før vi endelig ankom til mit hotel i Amman, en by som er en reminisens af en salgs arabisk Tijuana, men dog et Beverley Hills sammenlignet med det som var udenfor byens grænser.

Den smukke vestlige oase, Radisson SAS, kun to ugerefter et selvmordsangreb

Næste morgen mødtes jeg med en taxichauffør som jeg betalte ca. 50 dollars plus brændstof for at køre mig rundt i landet hele dagen. Vi brugte hele dagen fra solopgang til solnedgang på at rejse langs med Ørkenhovedvejen og under dække af at forestille at være en pro-islamisk aktivist begyndte jeg at høre hans virkelige tanker om alt fra Israel til bin Laden. Manden, en palæstinensisk muslim, hvis familie kom fra Jenin, var glødende tilhænger af al-queda, og talte om den "glorværdige" dag når Israel skulle ødelægges og når Amerika ville komme til at kende Islam. Idet han vidste jeg var amerikaner var han meget glad for min (falske)interesse i at hjælpe til med den islamiske sag. Naturligvis var den en forestilling fra min side for at komme til at høre hans inderste tanker, og han troede jeg var på linje med, hvad ekstremisterne allermest ønsker, amerikanere der tilslutter sig dem ved at blive muslimer eller dhimmi støtter for den islamiske sag. (I sharia lov er en dhimmi en ikke-muslim der erkender sit mindreværd og indvilliger i at leve som underordnet i en stat med islamisk styre).

Jeg ønskede at gøre holdt adskillige steder langs ruten, men ved mange af stederne nægtede chaufføren at standse. Det skyldtes at han kendte området lidt for godt og han fortalte mig at vi ikke kunne standse ved bestemte landsbyer, fordi vi "ikke var medlemmer af deres stamme." Denne oldgamle måde at tænke på forbavsede mig. At være i det 21. århundrede og være tvunget til at leve med et tankesæt fra det 7. århundrede. Trods det begrænsede antal af venligtsindede landsbyer fandt vi dog adskillige steder, der gav os mulighed for at blande os med de lokale. Selvfølgelig var jeg altid forbeholden i bedømmelsen af nogen der udtrykker ønske om venskab idet jeg har undersøgt emnet i Koranen, som fastslår at en muslim, skønt det ser ud som om at han ønsker dit venskab, dog aldrig må have en ikke-troende som ven. Dette understøttes af diverse vers, kendt som suras, i Koranen såsom følgende; "Troende, søg ikke vantros venskab." (Sura 5:57) eller "Oh du troende. Brug ikke som hjælpere eller venner nogen der ikke tilhører din religion. De vil benytte muligheden af at korrumpere dig. De ønsker at skade dig alvorligt." (Sura 3:118) Hvis man undersøger det nærmere kan man finde i Islam princippet der kaldes Al-Takeyya, hvis praksis er vidt udbredt og Koranen sanktionerer denne form for bedrag. Sura 3:28 i Koranen siger:

"Lad ikke de troende få venner eller hjælpere blandt de ikke troende fremfor troende: Hvis nogen gør det, da vil der ikke komme hjælp på nogen måde fra Allah: Undtaget ved Al-Takeyya, at du må kunne beskytte dig imod dem (forhindre dem i at skade dig.) Men Allah anmoder om at du husker ham: for selve målet er for Allah." Muslimer over hele verden har fortolket Al-Takeyya udfra disse og lignende vers således at en muslim kan lade som om han er venner med en ikke-muslim og må derfor gerne handle modsat deres tro, når de er sammen med ikketroende (enhver ikke-muslim). De kan lade som om de er venner med de vantro og lyve om alt indenfor deres tro, eller om deres egentlige hensigter. I tilgift til dette er der også adskillige vers i Koranen og den Hellige Hadith der fastslår, sanktionerer løgn så længe løgneren er hengiven i hjertet overfor Allah. Denne viden gjorde mig meget forsigtig når jeg talte med individer i Jordan eller på vestbredden, da jeg ikke kunne være sikker på hvad de egentlig tænkte, og jeg formodede derfor at alle løj. Det er mig meget imod, da jeg som godhjertet kristen og som en ærlig amerikaner gerne vil have ønske om at stole på folk, men da mit liv var på spil og da jeg kendte til Al-Takeyya fra mine studier og erfaringer var jeg på mærkerne for ikke at begå fejl. Hellere forsigtig end ulykkelig.

Det som er dybt bekymrende i dag er de mange radikale islamiske organisationer der slår 'lejr' i Amerika, i form af "borgerrettigheds" grupper der lobbyer vor regering og vor lovgivning med et konstant bombardement af propaganda, der ikke er i overensstemmelse med deres faktiske intentioner, idet de alle er islamisk sanktioneret bedrag. Med de fleste embedsmænd, der er beskæftiget indenfor ordenshåndhævdelse og regerings embedsmænd der ikke kender til Al-Takeyya princippet, gives islamisterne fripas til at infiltrere vort samfund og benytte vor ytringsfrihedslove, kombineret med deres sanktionerede opfattelse af bedrag til yderligere at fremme deres sag. Jeg kan huske en sådan "borgerrettighedsgruppe" så frygtelig, at dens navn ikke skal nævnes, som blev grundlagt af medlemmer af Hams, har ladet deres hovedtalsmand fastslå i adskillige interviews, at han mener Amerika burde komme under Sharia lov fremfor demokrati. Den har haft flere af lederne i deres organisation anklaget for terrorvirksomhed, dog ser det stadig ud til, i skrivende stund, at de endnu har succes med at øve indflydelse på regeringens ledere. De afholder mistænkelige træningssessioner for godtroende og uoplyste ordenshåndhævdende kontorer, har afholdt kurser i lufthavnssikkerheds procedurer for at sikre at ingen skiller sig ud og fortsætter med at fare rundt som en borgerrettighedsorganisation, og hævder deres hensigter er fredelige, og at de har til hensigt at hjælpe Amerika i bekæmpelsen af terrorisme.

Det er derfor så mange falder for deres trick og kommer under åget, mennesker har en naturlig tendens til at stole på andre når man ikke kender kendsgerningerne. Denne islamiske organisation der praler med, og siger deres handlinger er at samarbejde med og angiveligt assistere ordenshåndhævderne bliver øjeblikkeligt dukket i det øjeblik man finder ud af at de omdeler brochurer til alle deres medlemmer og beder dem aldrig tale med lovens håndhævdere når de hører om en terrortrussel eller aldrig må tale med FBI under nogen omstædnigheder. De oplærer og opmuntrer, deres muslimske medlemmer til helt og aldeles ikke at indvillige i nogen hjælp til Krigen Mod Terror. Dette er blot en af mange eksempler på Al-Takeyya der finder sted i Amerika ved de islamiske infiltratorer, og en højst uheldig men nødvendig pris for at beskytte Amerika er at vi skal være på vagt og årvågne overfor andre tilfælde af sådant bedrag.

Sammen med beduiner

"George Bush, George Bush! Ja!" hører jeg højlydt på engelsk bag mig mens jeg går sammen med en beduinguide i en jordansk landsby, min chauffør går længst bagved. Vi vender os og ser en glad smilende araber med tomlerne opad. Han inviterer os til at besøge ham i hans jordhytte og få te. Var det her en Republikaner i den arabiske ørken? Eller bare et snydenummer? Selvfølgelig var jeg overbevist om det sidste med det samme og høfligt afslog jeg hans tilbud og fortsatte. Det er sørgeligt aldrig at kende en persons sande hensigter selv i et tilsyneladende fredeligt miljø.....tilsyneladende fredeligt. I landsbyerne langs ørkenhovedvejen mødte jeg rigtig mange fårehyrder der boede i huler (rent bogstaveligt) og nomader, der blot ønskede at passe sig selv og deres hverdag. En gammel mand jeg drak te med boede i en hule med sine to børn, den ene et spædbarn og den anden i den irriterende syvårsalder og barnet blev ved med at løbe rundt og råbte noget på arabisk som jeg ikke kunne opfatte. Den ældre mand talte ikke et ord engelsk, og udover jeg er i stand til at forstå enkle anvisninger og tale er min forståelse af arabisk fuldstændigt værdiløst sammen med ham. Mens vi sippede te ved et lille bål lige udenfor hulen kunne jeg betragte det barske ørkenliv i hans ansigtstræk og vidste at denne mand, som uden tvivl hverken kunne læse eller skrive, intet kendte til terrorisme.

Det der dog gjorde mig bekymret er, at skønt han repræsenterer den overvejende majoritet af muslimer i Mellemøsten ved, at han blot er et individ der bare ønsker at leve enkelt sammen med sin hustru så er det dog individer som ham der vil følge de radikale islamiske ledere, som kan læse og skrive, som har læst Koranen og som holder fast ved de yderligtgående sider indenfor den islamiske lære og gennemsnitsmuslimen, som denne mand vil marchere sammen med de radikale bare fordi de vil bakke op om deres trosfæller mod de vantro. De som mange andre, er de virkelig ofre i den globale krig mellem radikal islam og Vesten.

http://www.unitedamericancommittee.org/afteraction_jordan.htm Andre rejseartikler af Jesse Petrilla ved klik

Kannibalisme og Islam

ISLAM'S UNDERGANG

Jamie Glazov

Denne interviewartikel stammer fra Front Page Magazine. Meget spændende og informativ.

Interviewet er med Abul Kaseem, tidligere muslim, og forfatter til hundredevis af artikler og adskillige bøger om Islam blandt andet 'Women in Islam.' Han var bidragyder til bogen 'Leaving Islam - Apostates Speak Out og ligeledes Beyond Jihad: Critical Views from Inside Islam. Han skriver fra Sydney, Australien og kan kontaktes på nirribilli@gmail.com.

FP: Abul Kasem, velkommen til interviewet.

Kaseem: Rart af være her Jamie.

FP: I dag skal vi tale om Islams undergang og den kendsgerning at profeten Muhammed faktisk forudsagde denne undergang - en kendsgerning der forekommer noget mærkværdig og som mange ikke er klar over. Hvordan skal vi begynde denne samtale om dette emne?

Kaseem: Ja, jeg vil begynde med at stille dette spørgsmål: Vil den nuværende civilisation nogensinde kunne forestille sig en verden uden Islam? For mange lyder det som et gennemført tåbeligt sprøgsmål. Trods alt har vi haft Islam i femtenhundrede år. Det virker ikke sandsynligt at Islam vil gå sin undergang i møde. Nu for tiden er Islam jo en brandstorm, der hærger hver eneste del af jorden, især med volden fra de islamiske terrorister og de hurtigt stigende oliepriser - og olien kommer jo hovedsageligt fra nogle få islamiske lande. Lederne i den ikke-islamiske verden er travlt optaget af at tilpasse sig og føje sig til Islam på alle områder. Selv FN's Menneskerettigheds Organisation har netop vedtaget en resolution der ikke vil tillade en diskussion af, hvorledes Islam bryder fundamentale menneskerettigheder i de mange islamiske 'paradisverdener'. Ud fra det jeg har nævnt er det næsten umuligt at forestille sig en verden uden Islam.

FP: Helt klart og det er helt urealistisk at forestille sig at Islam nogensinde skulle forsvinde?

Kaseem: Nej, trods den nuværende situation i verden som jeg netop har opridset, så er det du netop sagde, ikke sandt.

FP: Forklar venligst.

Kasem: Vi kan lære og se ud fra optegnelser i den islamiske historie, at Islam ikke er så magtfuld og at den faktisk er meget sårbar. Der er mange vidnesbyrd der peger på, at det meget vel kan være at den uddør på grund af sin egen styrke.

FP: Godt ord igen, men forklar venligst lidt mere uddybende.

Kaseem: Islam har et hemmeligt liv, og det liv kan meget vel føre til Islams undergang og død. Islams historie for eksempel fortæller os at Islam skal bruge blod for at trives og udvikles. Menneskeligt blod er Islams livline, vold er adelsmærket, og had er dens fundament. I begyndelsen trivedes Islam af blodet af de vantro. Når det ikke var muligt længere, eller blevet vanskeligt da måtte Islam 'kannibalisere' på sig selv. Ligesom en bil har brug for benzin for at køre således har Islam brug for menneskeligt blod for dog at kunne komme fremad på troens vej udstukket af Muhammed, profeten.

FP: Det lyder næsten som kommunismen. Den begyndte jo med at udrydde "klassefjenden" og derpå da der ikke var flere eksterne "fjender" at slagte, da rettedes drabsmaskinen indad. Terror har sit eget liv og dræbermaskinen fortærer sine egne børn og endeligt kommer så selvmordet. Dette totalitære tankesæt stammer fra en fokusering på død, og ønsket om død.

Kaseem: Lige præcis. Og på den måde er Islams undergang arveligt på grund af den indbyggede islamiske kannibalisme. For således at forstå, hvorfor Islam, sandsynligvis, vil være selvødelæggende da må vi først tage ved lære af den islamiske histories optegnelser. Lad mig kort give et billede:

I løbet af de seneste årtier har vi været vidner til islamisk kannibalisme her og der og alle vegne. Det seneste eksempel var Iran-Irak krigen, hvor millioner af muslimer blev dræbt, ikke af de vantro (kafirs) men af muslimer. Utvivlsomt i en ikke fjern fremtid vil vi kunne igen være vidner til mange lignende tilfælde af islamisk kannibalisme.

FP: Er islamisk 'kannibalisme' teologisk rodfæstet?

Kaseem: Så ganske sikkert. Det tidligste eksempel på islamisk 'kannibalisme' finder vi trods alt i selve Koranen - versene 9: 108-110. Disse vers henviser til plyndringen af en rivaliserende moske på ordre af Muhammad da han vendte tilbage fra sin ekspedition til Tabuk, en velstående by i det Syrisk-Byzantinske område. Dette islamiske angreb foregik således ifølge beretningen:

På sin vej fra Tabuk til Medina standsede Muhammad ved Dhu Awan i Quba (omkring 4 kilometer fra Medina), en times rejse fra Medina. Der havde en anden muslimsk gruppe bygget en moske. Tidligere da Muhammad havde forberedt sig på marchen til Tabuk var denne gruppe muslimer kommet hen til ham og sagt, "Oh Budbringer fra Gud, vi har bygget en moske til de syge og trængende og som beskyttelse for regnfulde og kolde nætter og vi ville gerne have, om du besøgte os og bad for os" (Historien om al Tabari, vol.ix side61) Da han havde travlt med forberedelserne til Tabuk ekspeditionen, havde Muhammad ikke tid til at besøge denne nybyggede moske, men forsikrede udbrydergruppen, at han ville besøge deres moske når han vendte tilbage til Medina (fra Tabuk).

På vejen hjem fra Tabuk og da han standsede ved Dhu Awan beskyldte Muhammed disse moskebyggere for at være uretfærdige. Uden nogen advarsel udsendte han en gruppe jihadister, der skulle nedbrænde og ødelægge den nyligt opførte moske. Han sagde til sin bande af bøller, "Gå til denne moske, hvis ejere er et uretfærdigt folk og ødelæg og nedbrænd den" (ibid s.61). Hans bande af rasende pyromaner kom skjult ind i den travle moske og satte ild til den da den var fyldt med mennesker samlet til aftenbøn. Tilbederne blev spredt ved lutter terror. Allah lod med det samme versene 9:107, 110 udstede, der retfærdiggjorde ødelæggelser af anderledes moskeer. For yderligere at forsvare ødelæggelsen af denne moske bryggede Muhammed historien sammen om, at han mistænkte bygmestrene af "Frafaldets Moske" for at have planlagt at myrde ham.

FP: Hvad er det så Koranen siger og lærer om denne historie?

Kaseem: De vers i Koranen, når de opfattes i den rene islamiske ånd, kan kun betyde Een ting: Nødvendigheden af ødelæggelsen af rivaliserende moskeer. Det vigtigste spørgsmål er: Hvilke moskeer er ægte islamiske og, hvilke moskeer er ikke helt ægte islamiske? Da der ikke er nogen overhøjheds autoritet i Islam der kan beslutte dette vil det være et åbent spørgsmål til diskussion. Der er derfor frit valg i Islam når det drejer sig om ødelæggelse og blodsudgydelse.

FP: Konsekvenserne?

Kaseem: Konsekvenserne er jo åbenlyse og uundgåelige: Sunnier kan ødelægge Shia'ernes moskeer; Shia'erne må ødelægge Sunni moskeerne; begge grupperinger har tilladelse til at ødelægge Ahmedi eller Kurdiske moskeer og så videre. Indenfor hver gruppe er der undergrupper og de har også tilladelse til at begå sådanne overgreb mod de andre grupper. Det er lige nøjagtig det der foregår i næsten alle de islamiske 'Paradiser'.

I Irak ødelægger Sunnierne Shia moskeerne og myrder dem. I Pakistan dræbes Sunnier af Shiaer og nedbrænder deres moskeer. Så hævner Shia'erne dette ved at ødelægge Sunni moskeer. I Bangladesh besætter både Sunni og Shia, Ahmedi moskeer og sætter dem i brand. Dette orkester af moskebrændinger og drab fortsætter med uformindsket kraft, og hver gruppe hævder, de er de sande muslimer. Hver gruppe er inderligt overbevist om, at de blot følger Koranen og Sunna (Muhammeds gerninger og eksempler), de to hovedkilder i Islam.

Interessant nok er dette brodermord ikke til at stoppe, da den Islamiske Ummah langt fra er ensartet. Ingen kender de nøjagtige inddelinger i Ummah. Men Muhammed har forudsagt at muslimerne ville blive opdelt i 72 sekter, der hver især ville dræbe hinanden og sammen dræbe de vantro.

FP: Det vil sige, at Muhammed faktisk selv forudsagde denne kannibalisme hos Islam? Kan du give os et teologisk bevis?

Kaseem: Jo, det gjorde han. Der er mange ahadith der diskuterer Muhammed's forudsigelse om hans Ummah. Her kommer nogle få:

72 af de 73 muslimske sekter vil være dømt til helvedet; kun en af sekterne vil være i Paradis; det er den største gruppe...(Sunaan Abu Dawud, 3.40.4580)

Islam har 70 grene...(Sunaan Abu Dawud 3.404659)

Enhver der skaber uenighed i det islamiske samfund, dræb ham...(Sunaan Abu Dawud, 3.40.4744)

I en fodnote (4153) indrømmer oversætteren til engelsk af Sunaan Abu Dawud, professor Ahmad Hassan, at det er tilladt at 'kannibalisere' frafaldne islamiske grupper. Han skriver: 'Profeten (må fred være med ham) tolererede ikke uenighed og skismaer blandt muslimerne. Derfor gav han ordre til, at det var bedre at dræbe den person der var årsag til uenighed for at forhindre opdelingen og uoverensstemmelser i samfundet.'

En anden hadis (Sunaan Abu Dawud, 40.4747, Sahih Bukhari, 4.55.577) opfordrer til drab på de muslimer der ikke er oprigtige i deres tro. Denne hadis fortæller os endnog at Allah elsker de muslimer der dræber de uoprigtige muslimer.

FP: Fortæl os om der er større sekter og undersekter i Islam:

Kaseem: Her følger nogle af de større:

Sunnier: Hanafi, Shafii, Maliki, Hanbal

Sufis

Wahabis

Salafis

Undergrupper (ifølge Koranen kun muslimer)

Khilafit

Deobandis

Shia: Jaffri, Islamilia, Zaidiah, Yazdis

Ashariyah

Alawi

Qadiani

Ahmedi

Druze

Dawoodi

Bohra

Kharizi

Kurdere

Det er vist ikke nødvendigt at fremhæve, at hver gruppe (og undergruppe) mener de er de sande muslimer, og at kun de har ret til at praktisere Islam. Derfor 'kannibaliserer' de ofte på hinanden. Der er ingen tolerance, kompromiser eller våbenhvile mellem disse grupper.

FP: Fortæl os om nogle flere tilfælde af islamisk 'kannibalisme' der er blevet udført i de tidligste stadier i Islam.

Kaseem: Jo, jeg nævnte jo den allerførste islamiske 'kannibalisme' i Koranen. Lige siden dengang er praksis med at dræbe muslimer af andre muslimer blevet en ren epidemi. Under Khulafa Rashedin tiden (en af de rigtige Kaliffer) tog denne kannibalisme en alvorlig vending der ikke sparede selv de to sidste kaliffer 'Uthman og Ali, de blev begge myrdet af blodtørstige islamiske 'kannibaler.' Af disse to tilfælde af islamisk 'kannibalisme' er måske mordet på 'Uthman den mest forfærdende. Her følger, hvordan det blev udført, som beskrevet af Tabari (Tabaris Historie bind xv siderne 219,220):

...Muhammed b Abi Bakr i følge med Kinanah b. Bishr b 'Attab, Sudan b Humran og 'Amr b al-Hamiq, nåede til 'Uthman ved at klatre over husmuren hos 'Amr b. Hazm. De opdagede 'Uthman, med hans hustru Na'ilah der læste i Koens Surah fra Koranen. Muhammad b. Abi Bakr nærmede sig dem bagfra og greb fat i 'Uthman's skæg. "Må Gud vanære dig din hyæne," sagde han. 'Uthman svarede, "Jer er ingen hyæne. Jeg er Guds tjener og de trofastes Kommandør." Muhammad sagde, "Hverken Mua'wiyah eller nogen anden har været til nytte for dig." 'Uthman sagde, "Min broders søn, slip mit skæg. Din fader ville ikke have taget fat på den måde." Muhammad svarede, "Havde min fader set dig gøre disse ting, ville han have forkastet dig, og jeg vil gøre mere end gribe fat i dit skæg." 'Uthman sagde: "Jeg søger Guds hjælp og støtte mod dig." Så kløvede Muhammed hans pande med en pil med bred spids som han holdt i hånden. Kinanah b. Bishr gennemborede, med nogle lignende pile, 'Uthmans ører og langt ned i hans hals. Derpå faldt de over ham med hans sværd og dræbte ham.

Ifølge 'Abd al-Rahman-Abu'Awn:

Kinanah b. Bishr slog ham i panden med en jernstang. Han faldt forover med hovedet nedaf og Sudan b. Humran al Muradi slog ham efter han var faldet og dræbte ham...Ligesom 'Amr bal-Hamiq sprang han på 'Uthman og sad på hans bryst - han var knap i live - og knivstak ham ni gange. 'Amr sagde: "Jeg dolkede ham tre gange for Guds skyld og seks gange fordi vreden i mit bryst var ham imod."

Hvis vi føler os foruroliget over disse passager da skal vi huske at alle de der 'kannibaliserede' på 'Uthamn var ulastelige muslimer - de mest glødende jihadister, der tilhørte den gren hos Muhammed der benævnes Hashim klanen af Quraysh.

Den islamiske 'kannbalisme' sluttede ikke her. Cirklen fortsætter indtil Aisha (profeten Muhammeds kæreste hustru), sammen med to af sine svogre - Talha og Zubayr beslutter sig for at hævne mordet på 'Uthman. Da de nåede til al-Basrah, en af oprørernes fæstninger, dræbte hun (ved halshugning) seks hundrede af de oprørerne, der havde 'kannibaliseret' på 'Uthman. Ali, der blev hvirvlet ind i denne 'kannibalistiske' strøm blev sendt ud for at straffe Aisha's bande. Resultat: Ti tusind muslimer herunder Talhah og Zubayr lå udslettet i al-Basrah, lige mange fra begge sider. Aisha's liv blev sparet af 'kannibalerne', men hendes kamel fik skåret haserne over.

Dette slag blev i den islamiske historie kendt som Kamelens Slag. Det er måske det mest bevægende eksempel på, hvorledes islamisk 'kannibalisme' virkelig gennemtrænges af en endeløs cirkel af vold og ødelæggelse. Det er grunden til at vi aldrig vil se en afslutning på den islamiske kannibalisme i Irak, Afghanistan, Pakistan, Syrien, Ægypten eller Sudan.

Læren af denne meget vigtige kæde af kannibalisme vil forblive ufuldstændig indtil vi lærer skæbnen at kende hos alle de deltagere der blev suget ind i denne hvirvelstrøm af kannibalisme og modkannibalisme.

De følgende passager, hentet fra Tabair's Tarikh al-Tabari (bind xvii) illustrerer meget kort, hvordan denne cirkel af islamiske 'kannibalisme' fortsatte og fortsat vil gøre det:

Muawiyah b Abi Sufyan, guvernør over Syrien, og en nær slægtning til kaliffen 'Uthman krævede af Ali at få overdraget 'Uthmans drabsmænd. Da Ali nægtede at efterkomme hans krav, blev Muawiyiah b. Abi Sufiyan, og hans mest betroede mand, 'Amr b. al-'As (den afsatte guvernør over Ægypten), erklærede fjender af Ali. De samlede styrker og indledte et angreb på Ali. Ali mødte denne styrke ved Siffin. Af frygt for et nederlag ved Ali's mægtige og kamptrænede styrke, foretog Muwayiah og 'Amr et særdeles opfindsomt modtræk. Deres soldater hæftede kopier af Koranen på deres spydspidser og løftede dem højt i luften. Ali's soldater blev forundret og tøvede med at angribe fjenden da de ikke ville forulempe den Hellige Koran. Begge parter undlod at angribe - kampen blev ikke afgjort. Til slut enedes begge styrker om at standse kamphandlingerne og besluttede at indgå en hurtig overenskomst ved at udpege en voldgiftsmand fra hver side. Da de således var nået til en fælles overneskomst gik de hver til sit.

Men ikke alle på Ali's side var glade med denne hurtige afgørelse. En fraktion af islamiske ekstremister mente, at dommen tilhørte Allah og at Ali's beslutning om at udpege voldgiftsmænd fra hver side for at opnå en fredelig løsning var i modsætning til islamiske principper. Denne afviger gruppe hos Ali blev kendt som Kharijitter. De insisterede på, at Ali skulle genoptage kampen. Men Ali kunne ikke bryde sin aftale. Kharijitterne erklærede da Ali for at være en synder og bad ham angre. Indledende forsøg fra Ali's side på at opnå forsoning med Kharijitterne fik kun ringe succes. Så Ali måtte til sidst kannibalisere kannibalerne. Han måtte udkæmpe et stort slag ved Nahrawan kanalen øst for floden Tigris i Irak. Dette slag sluttede med en nådesløs nedslagtning af Kharijitterne. Men denne kannibalisering fjernede ikke fuldstændig det Kharijitiske problem. Mange af dem overlevede dette folkedrab, gik i skjul og nogle af dem vendte tilbage til Kufa (Ali's hovedkvarter i Irak) i hemmelighed. Nogle få af dem tog til Ægypten.

F.P: Lad os vende tilbage til Muhammad. Han gav altså instruktioner til og grundlagde - den islamiske 'kannibalisme.' Han gav altså ligeledes i sin kontekst, en forudsigelse når det drejer sig om Islams undergang, er det korrekt?

Kaseem: Ja, han forudsagde dette.

Lige så mærkeligt og ubegribeligt det kan forekomme nu til dags med den tiltagende islamiske terrorisme og islamiske 'kannibalisme' så havde Muhammad altså selv forudsagt denne tilbagegang for Islam. Hvis man skulle sammenligne Islam med en slange, så sidestillede han Islam som dannende grænsen mellem moskeerne i Mekka og Medina. Læs venligst disse Sahih ahadith fra Shih Bukhari og Shih Muslim:

Troen vender tilbage til Medina som en slange ......(Sahih Bukhari, 3.30.100)

Der vil ikke være nogen rest af Islam hos nogle troende....(Sahih Bukhari, 9.84.65)

Islam var fra begyndelsen opfattet som mærkværdig og det vil vende tilbage til denne (gamle opfattelse) og den skal koncentreres mellem de to moskeer ligesom slangen kravler tilbage i sit hul...(Sahih Muslim, 1.0270)

Den islamiske tro vil trække sig tilbage til Medina ligesom slangen kravler tilbage til sit hul....(Sahih Muslim, 1.0271, 0272)

Allah har brug for syndere...(Sahih Muslim 37.6620, 6622)

Muslimerne vil blive færre i antal og de vil vende tilbage til der hvor det begyndte...(Sunaan Abu Dawud, 2.19.3029)

Muslimerne vil være som bærmen og affaldet skønt deres antal vil forøges; fjenden vil ikke længere frygte muslimerne. Dette sker fordi muslimerne elsker verden og ikke higer efter døden....(Sunaan Abu Dawud, 37.4284)

Muhammads samtidige var de bedste muslimer; efter tre generationer vil muslimerne blive forræderiske og utroværdige...(Sahih Bukhari, 5.57.2,3)

Muslimerne vil blive ødelagt af nogle unge mænd fra Quraysh.....(Sahih Bukhari, 9.87.180)

Der vil være megen drab i de sidste dag for muslimerne ...(Sahih Bukhari, 9.88.183)

Og her følger nogle få uddrag fra den største af alle islamiske tænkere, al Ghazali:

Muhammad sagde Islam begyndte med nogle få og der vil snart kun være få tilbage. De få er de sande muslimer, de der forsøger og følger Muhammads sunnah og strengt følger hans traditioner...(Ihya Ulum al Din af Ghazala, Tr. Fazl-ul-Karim. Første udgave. Darul Ishat, Urdu Bazar, arachi, Pakistan, 1993. side 1.49)

Muhammad sagde: "En muslims velstand i den nærmeste fremtid vil være geder og får. Han vil bo i huler så store som bakker og ved steder med vand. Han vil rejse fra det ene sted til det andet med sin religion og katastrofer,"....(ibid, p.2.142)

Muhammad sagde, "I den nærmeste fremtid vil der komme en tid, hvor det vil være vanskeligt for en mand at holde fast ved sin religion. For at redde religionen vil han flygte bort som en sjakal fra den ene hule til den næste og fra den ene bakke til den næste."....(ibid)

FP: Der kan man bare se, hvordan skal vi forstå Allah's dybere mening med alt dette?

Kaseem: Det er umuligt at forstå Allah's sind. I mange vers truer Han de vantro med alvorlige afstraffelser herunder døden, hvis de ikke konverterer til Islam. Imidlertid afslører Koranen Allah's frustration. Allah er så skuffet over Muhammads opførsel at Han lover at sende et uhyre som en sidste budbringer (27:82). I vers 68:51 tillader Allah at Koranen havde forvandlet Muhammad til en sindsyg og således antydes at Muhammad trods alt ikke kunne betroes at redde Islam. For at understrege Muhammad's mentale ustabilitiet siger Allah i vers 41:36 at Allah lod Satan forvirre Muhammad. I versene 38:82,83 indrømmer Allah, at Han slap Iblis, Satanen løs; Han ønskede ikke at have kontrol over Iblis. Dette betyder at Satan er mere magtfuld end Allah. Således er det imperativt, at måske vil Satan triumfere og ødelægge Islam. Dette er selvfølgelig Allah's ønske, da intet kan hænde uden Allah's vilje. Allah indrømmer endog at Han elsker at så splid om Hans Bog (Koranen, 41:45).

FP: Så hvad kan vi konkludere ud fra alt det du har fremført her i dag?

Kaseem: Vi kan konkludere at der en bestemt afslutning for Islam, og at de der ønsker det skal ske ikke nødvendigvis behøver at gøre noget. Det der er behov for er at lade Islam løbe linen ud. Den er forudbestemt til selvdestruktion, hvis vi skal tage ved lære af den islamiske historie. Den ikke-islamiske verden behøver blot at beskytte sig med strenge sikkerhedsforholdsregler, aldrig tillade at de forskellige islamiske grupper forener sig i drab på vantro. Når først de vantro kender Islams hemmelighed er det blot et spørgsmål om at vente, og se Islam falde fra hinanden. Når de islamiske oliekilder løber tør, når først verden har sikret sig en stabil kilde til erstatning af olien når først de vantro står i samlet front og når først de vantro bliver fuldstændig beslutsomme i at fastholde Islam i deres hjemlande da vil Islam dø en naturlig død.

FP: Abul Kaseem, mange tak fordi du ville være med i dette Frontpage interview.

Kaseem: Det var en fornøjelse, Jamie.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=D97B008E-BA26-4392-ABD8-D95BDE68CE72