EU’s lange regulative arm
I 25 år stod jeg i spidsen for en lille virksomhed der fremstillede elektronik. Jeg havde sådan set kun dårlige erfaringer med såvel U.S: regulativer og overraskende nok europæiske regulativer.
Regeringsdirektiver og regulativer er en afspejling af de politiske kræfter. Videnskabelige hensyn og økonomiske hensyn kommer i anden række, og de regulerende instanser ændrer med glæde de videnskabelige som økonomiske hensyn for at pacificere de politiske kræfter.
Regulativer om forurening svarer til ‘dagens skræmmebillede,’ det være sig asbest, bly, dioxin mv. De regulerende har absolut ingen interesse i at beskytte virksomhederne og industrien, medmindre disse har politisk indflydelse.
Det giver selvfølgelig de helt store virksomheder en kæmpefordel for de kan udføre lobbyarbejde langt mere effektfuldt. De store virksomheder byder ofte reguleringer velkommen fordi disse kan besværliggøre, eller handicappe de noget mindre konkurrenter. Store firmaer har langt bedre råd til at betale for de juridiske og ingeniør mæssigt forbundne omkostninger ved regulativer.
Et eksempel på dette er the Federal Communications Commission (FCC) regulativ om tilfældig radiostråling fra computerudstyr. For nogle år siden skrev jeg en artikel der i detlaljer beskrev stupiditeten ved disse regulativer.
Regulativernes oprindelige formål var motiveret af ønsket om at computere ikke skulle interferere med TV i hjemmet. Efter disse regulativer blev nedfældet er TV apparaterne blevet ændret til digitale signaler der er ekstremt modstandsdygtige over for interferens. Oven i det er de fleste TV apparater forbundet med kabel, der også hindrer interferens. De oprindelige årsager til regulativerne er således ikke eksisterende grundet den tekniske udvikling, men regulativerne er der dog stadig, helt uændret, og tilsyneladende har FCC ingen intention om at gøre noget om. Årsagen? En stor og indflydelsesrig testbranche er vokset frem ved de nu overflødige regulativer. De store fremstillingsvirksomheder kunne øve indflydelse, men de har ingen motivation til at reducere den uforholdsmæssige store byrde der er pålagt deres mindre konkurrenter. De har også deres eget interne bureaukrati hvis eksistens er afhængig at fortsat støtte til regeringsregulative.
Elektronikindustrien er international. Min lille virksomhed havde 40% af salget uden for U.S. Da de europæiske regulativer i 2001 krævede, mod al sund fornuft, at blybaseret loddemateriale ikke længere måtte benyttes i elektronisk udstyr, blev hele branchen udfordret kraftigt. Miljøministeriet i U.S. fandt intet problem i det blybaserede loddemateriale der, uden problemer var blevet benyttet i over 100 år.
Men da EU forbød bly, måtte hele den globale elektronikindustri adlyde, fordi de alle solgte enten direkte eller indirekte til Europa. Du kunne så mene at U.S. regeringen ville træde hjælpende til for at redde den hjemlige elektronikbranche og lægge pres for at hindre de hensynsløse europæiske regler. Drøm du blot videre.
De fleste elektroniske apparater er fremstillet ved komponenter med bly, såsom integrerede kredsløb til printede kredsløb. Lodningen udføres sædvanligvis ved at man anvender et klæbende loddemateriale til bordene, placerer komponenterne og på et samlebånd loddes så tingene fast ved ved at de køres gennem en ovn for at smelte pastaen. Da den blybaserede pasta blev forbudt så var det nødvendigt for at bruge alternative pastas der har et langt højere smeltepunkt og ovnen måtte opvarmes langt kraftigere. Dette krævede så igen at mange af komponenter måtte ændres for at modstå den højere temperatur.
Oveni det opstod der mange nye problemer man ellers ikke havde kendt til. For eksempel, udvidede nogle metaldele sig og kortsluttede dermed komponenterne. Omkostningen til nye værktøjer og metoder kostede industrien milliarder af dollars. Ofte måtte ellers dyrt betalt udstyr skrottes.
At bly i elektronisk udstyr kunne forårsage forgiftning har helt og aldeles uden baggrund i fakta, direkte komisk, når man tænker på at ti millionvis af bilakkumulatorer, der hver indeholder over 10 kilo bly, smides ud eller genbruges hvert år.
Den indflydelsesrige automobilindustri vil ikke sådan bare lade sig tvinge til at gå bort fra bly.
Hvorfor gik EU regulatorerne så til at forbyde bly? Den sandsynlige grund at det måske kunne give forurening er mulig, men ikke den rigtige. Regulativer fra regeringer plejer at have skjulte dagsordener, der ikke sådan lige er til at gennemskue for offentligheden. Måske skyldtes det at den europæiske elektronikindustri mente den ville opnå konkurrencefordel over de japanske og amerikanske.
Måske skyldtes det at man blot var dum, og ikke indså det kaos det ville medføre og da det så blev tydeligt ønskede man ikke at indrømme at man havde taget fejl Det er en fejl at undervurdere niveauet af uvidenhed og inkompetence hos disse regulativer kommende fra regeringen. For at være fair så er det altså vanskelig, om ikke umuligt at begribe behovene og problemerne i en kompliceret branche.
Hvis man så spørger ind til hvorfor regeringen ikke sørger for at deres regulativer er tidssvarende er svar sædvanligvis - der er brug for flere penge. Det er det nemme svar for at undgå at tage ansvar og så lægger man skylden på nogle andre. Regulativerne er aldrig forkerte, unødvendige eller direkte dumme. Regulativerne er altid kloge og med baggrund i den bedste information. Med andre ord - det hele er politisk spin.
Der er kun lidt håb om at man kan udfordre stupiditeten eller i de unødvendige regulativer gennem en retssag, fordi Højesteret har erklæret at man skal have respekt for de regulerende agenturer. Selvom en eller anden slags ‘indrømmelse’ er mulig så er omkostningerne til en sag i millionklassen og retssagerne kan trække ud i årevis.
Jeg har kun nævnt to hæmmende regulativer, en fra US og en fra EU, der har berørt mig. Dog har de to pålagt branchen milliarder af dollars i unødvendige omkostninger.
Lige for tiden består the Code of Federal Regulations af 174,000 sider. Det kan ikke overraske at byrden ved regulativerne på U.S. økonomien er blevet anslået til at overstige to billioner dollars om året.. Det svarer til $6,000 for hver borger i landet, eller $24,000 for en familie på fire.
At få styr på og tæmmet regulativer der er gået helt amok, er et ikke løst problem. Udfordringerne er ofte for tekniske for dommerne, for slet ikke at tale om juryer, det er svært stof.
Offentlige høringer og offentlig debat er en ren farce som man i det store og hele ignorerer. Mit forslag er at få institutionelle B Teams, hvis opgave skal være at modargumenterne og dermed skabe en barriere mod forslag til regulativer eller mod eksisterende regulativer.
Det er ganske åbenbart at disse B Teams skal være uafhængige af regeringen og have nok midler til at behandle og belyse de komplicerede udfordringer. Eksistensen af B Teams ville få regeringskontorer til at være mere ængstelige for at komme med stupide eller unødvendige regulativer.
Norman Rogers writes often about scientific and regulatory issues. He is an unpaid advisor to the Heartland Institute and a member of the board of directors of the CO2 Coalition. He is a member of the American Geophysical Union and of the American Meteorological Society. He maintains a website.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar