Det sagde Bill Clinton om Nordkorea - ingen forargelse, men Trump - Uha, Uha.
Paul Kengor
Medierne er helt hysteriske over præsident Trumps tale i FN. De er gået i kollektivt selvsving over at Trump igen håner den lille mand Kim og kalder ham “Rocket Man.”
Denne gang kom Trump med dette stød, ikke fra sin Twitter konto en søndag morgen, men fra verdens største internationale scene, FN forsamlingen med al dens diplomatiske glans på East River.
Medierne formeligen eksploderede i harme over Trumps trussel om at “fuldstændig udslette” Nordkorea hvis den kugleskøre Kim angreb USA eller dets allierede.
The New York Times nyhedsartiklen om Trump’s FN tale fremhævede ikke mindre end syv gang hans ord om “fuldstændig udslette” skønt man ikke en eneste gang fremhævede den fulde kontekst. Her er så passagen, der skal læses i sin helhed:
The United States har stor styrke og tålmodighed, men hvis vi tvinges til at forsvare os selv eller vore allierede vil vi ikke have andet valg end at udslette Nordkorea. Rocket Man er på en selvmordsmission for sig selv og sit regime. The United States er klar til og i stand til det, men forhåbentligt vil dette ikke blive nødvendigt. Det er hvad De Forenede Nationer drejer sig om, det er hvad De Forenede Nationer er til for. Lad os se hvordan det klarer det.
Det er en passage der bør bemærkes, og en vigtig. Læs det to gange og med omhu. Bemærk der nævnes “men hvis.” Det er med i betoningen af at Amerika vil blive “tvunget til at forsvare sig selv eller sine allierede.”Det er en defensiv, ikke en offensiv bemærkning - et vor the United States står tilbage “uden andet valg.” Dette “uden andet valg” siger Trump der “forhåbenligt ...ikke vil blive nødvendigt.” Ydermere betonede Trump der i FN, at det er det “De Forenede Nationer drejer sig om.” Han tilbød endog, “Lad os se hvordan de (FN klarer det.”
Når man omhyggeligt læser det, som passagen bør, ser vi at det ikke er en sag hvor Trump hensynsløst puster sig op på sin Twitter account uden nogen har været inde over og moderere. Nej, dette var skrevet på forhånd, og godkendt og skabt gennem rådgivere med helt bevidst hensigt.
Men sådan vil venstrefløjen ikke reagere. Man vil hellere skildre Trump “fuldstændige udslettelse” passus som en hidtil uset krigsoppisker over for Nordkorea.
Nu inden de går helt i selvsving så kunne de måske ønske at gå tilbage et par årtier og læse hvad Bill Clinton sagde.
Det var juli 1993 og Hillarys ægtemand blot et halvt år inde i sin præsidentperiode skulle handle over for Kims lille bedstefar, endnu en marxistisk galning, skaberen af dette kommunistiske totalitære diktatur der går i arv i familien.
Den 9. juli 1993, som the Washington Post rapporterede dengang fortalte Bill Clinton medierne følgende om U.S. politikken over for Nordkorea under hans administration:
“Vi ville til overmål gengælde hvis (Nordkoreanerne) nogensinde skulle bruge, udvikle kernevåben. Det ville betyde afslutningen på deres land som de kender det.”
For helhdens skyld tilføjede han:
“Nordkorea er blot en af mange slyngelsnationer der gerne vil have kernevåben og stå for dem, og det kan vi ikke lade ske.”
Jamen, det skete så. Og præsidenter som Donald Trump er i dag de som står med de fiaskoer som præsident Bill Clinton og hans partis efterfølgere har efterladt - de som ikke kunne forhindre det i at ske.
Clinton’s kommentarer var ganske kendt overalt, herunder af the New York Times, der rapporterede: “På sit besøg i weekenden i Sydkorea advarede præsident Clinton om at hvis Nordkorea udviklede og benyttede atomvåben, så ‘ville vi hurtigt og til overmål gengælde,’” Han sagde, “Det ville betyde afslutningen på deres land som de kender det.”
Gentagelse: afslutinngen på deres land som de kender det.
Jeg erindrer alt dette ganske tydeligt. Jeg benytter Clintons udtalelse i mine forelæsninger om Nordkorea. Faktisk har jeg aldrig glemt det på grund af reaktionen hos de liberale i Washington som jeg oplevede det på førstehånd. Jeg var ved the Center for Strategic & International Studies, en ikke partiafhængig tænketank med en god balance mellem Demokrater og Republikanere, høge og duer. Mit politikområde ved CSIS var kernevåbenspredning. Jeg havde den udordrende opgave dagligt at opspore alle nyheder med relation til udvikling af Masseødelæggelses våben i nationer som Irak og Nordkorea. Og jeg vil altid huske svaret fra Demokraterne og liberale på Clintons direkte trussel om at gøre en “ende” på Nordkorea.
Hvad var deres reaktion? De elskede det. De knyttede deres næver. De slog sig for brystet. De gav high-fives. De råbte “Hørt! Hørt! Hørt!”
Jo det var de selvsamme fredsfortalere der gennem 1980’erne havde forhånet Ronald Reagan og kaldt ham en skydegal cowboy og en krigsliderlig karl, de der fik smidt George H.W. Bush ud af embedet efter denne havde fået smidt Saddam Hussein ud af Kuwait. Nu smed de pludselig deres valmuer fra håret og geværløbene og var klar til at storme ud af SAChovedkvarteret forat gå ombord i deres Super fortresses (bombemaskiner) mod Pyongyang. De var blevet som Slim Pickens i Dr Strangelove.
Personligt kunne jeg godt lide Bill Clintons barske sprogbrug på det tidspunkt, ligesom jeg holdt af Reagans retorik da han kaldte USSR et “Ondskabens Imperium” eller talte om “fred gennem styrke.” Jeg har holdt. Det gør de ikke.
Hykleriet gør mig syg og dårlig. Dengang deres mand var i Det Hvide Hus slog Demokraterne hinanden på ryggen i begejstring da deres præsident truede med at “udslette”et land. Disse anti-Reagan duer var forvandlet til pro-Clinton høge.
Således kører showet igen - en Republikansk præsident taler direkte til endnu en nordkoreansk tosse. Så er vi igang igen - de venstreorienterede benytter igen, igen andre standarder alt efter hvilken person der sidder i Det Hvide Hus om det er en Demokrat eller Republikaner.
Ja, Jo. Vi kender deres undskyldninger og hvad de vil sige. Dette er forskellen, det er forskellen. Dette er Trump, det var Clinton Jovist, jovist.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar