Fedmeepidemien: Skyldes den feminismen?
At feminismen har bidraget til ødelæggelsen af kernefamilien, øgningen i antallet skilsmisser, at The Beatles brød igennem kunne være et rigtig godt argument. Men jeg har aldrig hørt at feminismen kan betragtes som en årsag til fedme epidemien i Vesten.
En madekspert og rådgiver for Sadiq Khan (Londons borgmester) har hævdet at den nuværende fedmekrise blev igangsat af feminismen da flere kvinder gik fra køkkenet og ud på arbejdsmarkedet.
Rådgiver vedrørende madpolitik Rosie Boycott -- der sidder som formand for Londons Borgmesters fødevareråd --sagde at stigningen i antallet af kvinder med fuldtidsarbejde på bekostning af den traditionelle husmoderrolle har ført til et fald i madlavning i hjemmet.
Feminist Ms Boycott, der er medstifter af tidsskriftet Spare Rib i begyndelsen af 1970’erne sagde. at hun “følte sig delvis ansvarlig” for den tendens og sagde der er en “tabt generation” af mennesker der spiser fabriksfremstillede måltider og fast food.
Hun fortalte the Times: “Jeg sagde (dengang), lav ikke mad. I vil klare det. ‘Vi tabte. Skolerne opgav madlavning. Alle opgav at lave mad.”
Ms Boycott, der står i spidsen for Sadiq Khan’s “fødevarestrategi” for at hjælpe hovedstadens fødevaresystem til at blive bedre, og dermed hjælpe på Londons indbyggeres sundhed blev ved the Hay litteratur og kunstfestival spurgt om fedme var en beklagelig konsekvens ved feminismen.
Hun svarede: “Det er helt sikkert en medvirkende årsag - at kvinder arbejder og at tingene er vendt på hovedet og vi har tilladt at denne forandring sker.”
Som en vedholdende kritiker af feminismen var dette en gave fra himlen. En feminist der kritiserer sin egen bevægelse for en fejlvurdering? Og om fedme - et ellers ‘helligt’ kropsproblem, minsandten.
Jovist har Boycott en pointe. Når begge forældre arbejder ændrer prioriteterne sig når det drejer sig om valg af mad og fødevarer. Familierne har brug for mad der hurtigt kan sættes på bordet. Selvom det ikke nødvendigvis betyder fast food, betyder det dog måltider der er hurtigt tilberedte fremfor nærende.
Selvom det ikke er bydende nødvendigt at det er kvinder der står for madlavning i familien, så er det at kvinder arbejder ude med til at skabe et problem. Boycotts kommentar er ret så interessant, og den bør overvejes af alle personer uanset politisk holdning.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar