Muhammads seksuelle fantasier om Jomfru Maria
På et tidspunkt hvor mennesker i Vesten konstant tilskyndes til, og advares imod at tale med mangel på respektfuldt om Muhammad, for ellers vil krænkede muslimer svare igen med vold - til skam og skyld for de som udøver deres ytringsfrihed - så overvej hvad muslimer regelmæssigt siger om de ting ikke-muslimer holder af.
Under et nyligt interview på sit arabisk sprogede program erklærede Dr. Salem Abdul Galil - tidligere viceminister for Egyptens rettigheder til at prædike - med fryd at, blandt de bibelske kvinder (Moses’ søster og Faraos hustru) vil “vor profet Muhammad - bøn og fred være med ham - blive gift med Jomfru Maria i Paradiset.” Man skal vide at det arabiske ord for “ægteskab” betegner “lovlige seksuelle relationer” og altså ikke betyder det samme som Vestens “romantiske” eller Platoniske konnotationer.
Hvor har Galil - denne regeringsmebedsmand der også mener at Muslimer kan bære de hadede krucifiks for at narre kristne—mon fået sin holdning? Som sædvanlig - fra Muhammad. I en hadith der synes at være pålidelig nok til at være med i den berømte ben Kathir’s samling, erklærede Muhammad at “Allah vil bortgifte mig i Paradiset til Maria, Imrans datter” (som muslimer identificerer som Jesu mor.).
Hvis det kun er få moderne kristen der er klar over dette islamiske krav, så gjaldt det ikke Middelalderens kristne der levede i lande besat af muslimerne. Der udfordrede muslimerne regelmæssigt de katolske og ortodokse kristne der havde ærbødighed for Jomfru Maria som den ‘Evige Jomfru’ med denne fantasi.
Den muslimske profet hævdede han ville deflorere den kristne jomfru i himlen
Således skrev Eulogius af Cordoba, en indfødt kristen i det muslimsk besatte Spanien engang: “Jeg vil ikke gentage den helligbrøde som den urene hund (Muhammad) har vovet at fremføre om Den Velsignede Jomfru, Verdens Dronning, Den Hellige Moder til vor ærværdige Herre og Frelser. Han hævdede at han i den næste verden ville deflorere hende.”
Som det plejer at være var det Eulogius’ krænkende ord om Muhammad - ikke Muhammads krænkende ord om Maria - der fik dystre konsekvenser. Eulogius, sammen med mange andre spanske kristne der havde ladet deres stemmer høre i kritik af Muhammad, blev fundet skyldige i “blasfemi,” og offentligt torteret og henrettet i “Den Gyldne Tid” i Cordoba i år 859.
Ikke kun undertrykker mange akademikere i Vesten dette eller ‘hvidvasker’ sådanne historiske anekdoter om muslimsk forfølgelse af kristne, men nogle, ubevidst eller på grund af uvidenhed - laver det om i en bestræbelse for at skildre kristne offre for Islam som var de forfølgere af Islam. Således beklager og skriver John V. Tolan, hisotriker og medlem af Acedemia Europaea, efter at have citeret Eulogius fornævnte klage mod Muhammad:
Denne uhyrlige påstand (at Muhammad vil gifte sig med Maria) kan se ud til at være Eulogius’ opfindelse. for jeg kender ikke til nogen andre kristne polemikere der kommer med denne anklage mod Muhammad. Eulogius fabrikerer løgne beregnet på at chokere den kristne læser. På denne vis bliver de karaktertræk, hvor Islam ligner Kristendommen (såsom ærbødighed over for Jesus og hans jomfrumor) deformeret og gjort dystre for at forhindre at kristne kommer til at beundre noget hos muslimen. Målet er at inspirere til had mod dem “undertrykkerne”..... Eulogius vil dermed vise at muslimen ikke er en ven men en potentiel voldtægtsmand af kristne jomfruer. s (Saracens: Islam in the Medieval European Imagination, p.93).
Som det allerede er dokumenteret var det imidlertid Muhammad selv - ikke en eller anden “kristen polemiker” - der hævdede at Maria skulle være hans evige konkubine. Men kendsgerninger tæller ikke for akademikere som Tolan, der er mere ivrig efter at dæmonisere Eulogius i sin bestræbelse på at mildne de “krænkede” muslimer der slagtede ham.
Hvis man så lægger reel eller opfundet historie til side, så kan vi jo se på moderne dages Egypten og overveje, hvorfor Dr. Galil - en regeringsmbedsmand der omtales som “moderat,” en brobygger mellem muslimer og kristne alligevel åbenlyst siger at han kender millioner af ortodokse kristne i Egypten der vil finde det vederstyggeligt at Kristi mor skulle gives til - og have sex med - det kristne bedømmer som en falsk profet.
Jovist gav mange egyptiske kristne udtryk for vrede, herunder på de sociale medier, dog reagerede de ikke med vold. Havde en førende kristen gejstlig, eller blot en lille koptisk dreng hævdet at Aisha - Muhammads yndlingshustru der indtager en hædersplads i Sunni tradition - ville blive gift med og have sex med en falsk profet, ja vedkommende ville blive gennembanke og om ikke slået ihjel under sagen, fængslet efter Egyptens lov om “at tale nedsættende om religioner,” der sådan set skulle beskytte såvel Islam som Kristendommen.
Men som enhver muslim og kristen ved er loven i Egypten om “at tale nedsættende om religioner,” som igen har betydet arrestationer og afstraffelser af mange koptere der har stået anklaget for at forhåne Islam på social medier - i realiteten en lov der kun gælder for Islam. De ting som kristne anser som hellige er der fri mulighed for at tale nedsættende om - også hos regeringsembedsmænd.
Trods alt er Islam - begyndende med sin profet og gennem alle dens skrifter - bygget på at nedværdige ikke muslimer og deres religioner,.især Jødedommen og Kristendommen. Så hvordan kan det at gentage det som Islam anser som sandt nogensinde blive dømt som blasfemisk af muslimer - er de vantros følelser fuldstændig uden betydning?
Raymond Ibrahim is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, a Judith Friedman Rosen Writing Fellow at the Middle East Forum and a CBN News contributor. He is the author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar