Hvorfor bekymre sig om jomfruerne i Paradiset?
Vil vor ideologiske krig mod islamisk overherredømmeindstilling nogensinde komme ud af første gear?
I kølvandet på Abdul Artan’s bil- knivangreb på Ohio State University, bliver de sædvanlige spørgsmål stillet: Hvad var hans motiv? Havde han psykologiske problemer? Vil der komme en reaktion mod det muslimske samfund?
Men for de af os der mener vi allerede kender motivet vil det mest vedholdende spørgsmål være, hvad vi kan gøre for at besejre islamisk terrorisme. Svaret er efter mange eksperters mening at det kan vi så bare ikke uden først at bekæmpe ideologien bag jihad. Vi skal, siges det, i bund og grund miskreditere og ulovliggøre ideologien bag og det i en grad så fjenden ophører med at tro på den og derfor mister viljen til kamp.
Så langt så godt. Det giver da mening. Vi burde gøre alt vi kan for at underminere den ideologi der inspirerer ISIS, al Qaeda, Hamas, Hezbollah, og det Gennemsyrede Broderskab af Ensomme Ulve. Så hvad er helt præcis ideologien? Her bliver det en anelse mudret. Jeg har læst mange skriverier om emnet og af forskellige forfattere, der ikke har ramt helt plet. De synes at formode at det at kalde uhyret “islamisk terrorisme” er tilstrækkeligt.
Grunden til denne uigennemsigtighed er at terroristernes ‘flyvske’ ideologi i slående grad er Islams. Når terroristlederne taler om deres “ideologi” gør det ved at citere Koranen og Allahs befalinger. Her er nogle eksempler:
Det er til denne religion vi har kaldet dig....Det er Jihad religionen, på Allahs måde, således af Allahs Ord og religion vil være Suveræn.
Der er ingen tvivl om at Allah befalede os at slå Kuffar (de vantro) dræbe dem og kæmpe mod dem med alle nødvendige midler..
—Abu Musab al-Zarqawi, grundlægger af all-Qaeda i Irak der senere forvandlede sig til ISIS q which later morphed into ISIS
Støt Allahs religion gennem Jihad på Allahs vej. Gå fremad Oh Mujahedin på Allahs vej.
Hmm. Det ser ud til at ideologien der motiverer terroristerne er religiøs. Og hvilken religion kunne det så være? Her er det så hvor syndromet - den religion bør ikke nævnes - kommer i karambolage. Nævn alle de frygtelige ting du ønsker om al-Qaeda og ISIS, sig blot ikke at de har noget med Islam at gøre.
Men hvordan kan man kritisere ideologien bag Islamisk Stat uden også at kritisere Islam? Og hvis man ikke kan kritisere de islamiske troslærer, hvordan kan man så besejre ideologien bag Islamisk Stat?
Kritisere islamiske troslærer`? Grunden til vi ikke ønsker at bevæge os ind på det felt er at mange anser kritik som værende det samme som at erklære krig mod Islam. For eksempel har vi efterretningseksperten Sebastian Gorka, der argumenterer fint for vi skal føre en ideologisk krig mod ISIS og lignende, men også insisterer på at vi ikke er i krig mod Islam. Jeg forstår sådan set godt den ‘vise’ grund til at sige det. Det der faktisk siges er som måske dette: “Ønsker du at gå i krig mod 1,6 milliard muslimer?”
Jamen, hvis man ikke kan kritisere Islam, hvordan kan man så bekæmpe terroristernes ideologi - en ideologi der er uløseligt forbundet med Islam?
Gorka, sammen med andre, siger vi burde basere vor indsats mod terrorismen på Kold Krigs modellen - kampen mod kommunismen, Men i Den Kolde Krig førte vi ikke ideologisk krig mod “perversiteter” eller “misforståelser” af kommunismen, men mod selve kommunismens væsen.
Vi opfordrede ikke russerne og Østeuropæerne til at praktisere en mere moderat form for kommunisme. Vi opmuntrede dem alle til at skille sig ud fra, tage afstand fral en nederdrægtig ideologi.
Hvis vi skulle følge Koldkrigs-modellen da burde vi virkelig kritisere Islam - eller i det mindste mange sider af den. Det er tro på Islam, ikke tro på “voldelig ekstremisme” der giver næring til Jihad. Jihadisterne slår ikke mennesker ihjel for sjov skyld. Faktisk gør de det for selv at undgå Helvede, og så opnå en himmelsk belønning..
Så er vi tilbage til Ohio State jihadisten. Sidst jeg hørte om episoden ledte myndighederne stadig efter et motiv som forklaring på, hvorfor Abdul Ali Artan kørte sin bil ind i mængden af medstuderende. Det kan se ud til, at hvis man ikke finder et officelt ISIS foto i hans tegnebog så kan man intet udlede.
Med risiko for at fremstå lidt for simplistisk så lad mig fremkomme med en hypotese. Mit gæt er at Hr. Artans motivation var løftet om adskillige dusin jomfruer der med længsel venter på han skal dukke op i deres boudoir, i livet efter dette. Jovist formoder jeg han også har haft andre motiver - vrede over “islamofobi” vrede over de muslimer der er blevet dræbt af amerikanske tropper, og så videre. Men der masser af vrede 18 årige og det store flertal af dem finder andre veje til at give udtryk for deres vrede end at pløje fodgængere ned.
På den anden side giver Allahs religion ‘konstruktive’ ting man kan gøre med sin vrede og frustrationer. Man kan som Hr. al-Zarqawi foreslår følge Allahs befaling om at “slå dem (vantro) ihjel og bekæmpe dem med alle nødvendige midler.” Og du kan så være sikker på du vil blive så rigeligt belønnet i et meget mere lykkeligt liv i det hinsides.
Er der så andre veje til at indløse sin belønning? Jo, det er der. Men den helt sikre metode ifølge islamisk tradition er den som Artan valgte. Da Muhammad af en følger blev spurgt om der var nogen gerning der svarede til jihad og som kunne give en himmelsk belønning svarede han “Jeg ser ikke der findes nogen sådan gerning” (Bukhari 4.56.2785).
Efterlod Artan så nogen optegnelse hvor ønsket om at slutte sig til de lovede jomfruer kom til udtryk? Muligvis ikke. For nogle følsomme sjæle er der visse emner der alt for delikate til at blive nævnt. Udover det som enhver med en afsluttet højere uddannelse, som Artan, ville kunne begribe så lyder det altså noget mere ædelt at sige at denne gerning er “gengældelse” for muslimske døde end at sige “Jeg gør dette fordi jeg ønsker mine 72 jomfruer.”
Der er imidlertid, ud fra dagbøger, breve, posteringer og interview, beviser for at jomfruerne i den grad er i jihadisternes tanker og hos de som gerne vil være med i jihad. Tag Mohamed Atta. På grund af en fejl i lufthavnen blev hans kuffert efterladt på flyvningen 9/11. I det var et sæt bryllupstøj, en flaske parfume, og et rørende brev adresseret til hans kommende brude.
3000 amerikanere døde på grund af at hr. Atta og hans følgeskab ønskede at være sammen med jomfruer i Paradiset. Derfor giver det mening i kampen mod Jihad ideologien at vi bør træne os i ideologiske våben og at denne pubertetsfantasi pulveriseres helt og aldeles. Fjern jomfruerne og du fjerner hovedincitamentet for Jihad.
Men ønsker du virkelig at komme dertil? Tilfældigvis er det sådan at denne besynderlige fantasi deles med det store flertal af muslimske mænd. Den er en del af deres religion. Så er vi tilbage ved den generelle tøven med at kritisere Islam. En del af denne tøven stammer, som jeg har nævnt af frygt for at kritik vil kunne sætte gang i en 3. Verdenskrig. De andre grunde til tøven er den generelle verdslige holdning at religion er en privatsag mellem et individ og hans Gud, og derfor skal man ikke blande sig hvad et individ tror på.
Dette er naturligvis noget skinbarligt sludder og især når det drejer sig om Islam. Islam er en meget offentlig religion der som mål har at regulere ethvert område af en muslims liv, helt ned til det at vaske hænder.
Ydermere er Islam en ekspansionistisk religion der søger herredømmet over alle andre kulturer og religioner - om nødvendigt med tvang. Det er altså ikke en privatsag når en muslimsk kriger tager sig en sexslave i Mosul, eller flyver et fly ind i World Trade Center, eller pløjer sig i bil gennem en folkemængde. Islam betragter ikke sig selv som en privat religion og det bør du heller ikke gøre. Du har en personlig interesse i hvad muslimerne tror på ligesom polakkerne, ungarerne, og østtyskerne havde en personlig interesse i hvad kommunismen stod for.
Nogle siger Islam er en politisk ideologi, andre igen siger det er en religion, og igen andre siger det er en blanding af begge elementer. Men det betyder sådan set ikke en pind, for Islam er en troslære, og da det der læres har dystre konsekvenser for de som ikke tror burde den være emne for undersøgelse og kritik.
Der er helt sikkert risici forbundet med at gøre det, men det er vanskeligt at forestille sig noget mere risikabelt end den nuværende politik med ‘ikke se- ikke høre’ Islam i problemstillingerne.
Ideologiske Kolde krige fører ikke altid til ‘varme’ krige.
Vestens sejr i Den Kolde krig over Sovjetblokken synes at have forhindret en varm krig.
På den anden side har vor tøven med at engagere sig i de mere problematiske sider af Islamisk tankegang blot sikret at flere unge mænd som Abdul Artan vil føle sig tiltrukket af dem.
Jihad er i fremgang, men vor ideologiske krig mod den er stadig fastlåst i 1. gear.
William Kilpatrick is the author of The Politically Incorrect Guide to Jihad (Regnery Publishing). For more on his work and writings, visit his website, turningpointproject.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar