Er der en konflikt mellem videnskab og menneskerettigheder?
Robert Arvay
Videnskab definerer dig som en robot. Lovene om ‘årsag og virkning’ giver intet andet alternativ end dette. Og den definition lader os så tilbage uden menneskerettigheder.
Kan man bedre fortolke videnskab? Er vi automater, eller er vi autonome, suveræne individer der kan stille os over naturlove? Hvad er de politiske sociale og kulturelle komplikationer`
Denne lille artikel vil benytte dagligdags sprogbrug, udfordre videnskabens argumenter, som kunne beskrive dig udelukkende som en biologisk mekanisme, en uden gudgiven ret til liv og frihed.
De videnskabelige love om ¨årsag og virkning” er noget vi kender til fra dagligdagen. Hvis vi ser en bold flyve i luften formoder vi den er blevet kastet eller slået til - det vil sige bevægelsen har en årsag. Dominobrikker giver en god illustration for når vi stiller dem op på række og så vælter den første brik får denne den næste og den næste igen til at falde indtil alle brikkerne i kæden er nede.
Dette er en noget forenklet forklaring, men den er vel god nok i denne sammenhæng. Videnskaben om kvantemekanisme komplicerer sagen, men årsag forbliver et kernepunkt i fysisk videnskab. Man kan sige at i det fysiske univers (som man kan med socialismen) er alt enten tvungent eller forbudt, der er ingen andre muligheder.
Hvad har det at gøre med menneskerettigheder? Ganske enkelt dette: Hvis du ikke er andet end det du fysisk fremstår som, fordelingen af atomer der udgør din krop, så er det de uundgåelige naturlove der styrer alt vedrørende dig. Hver eneste tanke du har, og hver eneste gerning er forudbestemt, men ikke af dig. Du er i virkeligheden en af dominobrikkerne, dog noget mere kompleks. Et sådant individ har ingen nedarvede rettigheder.
Det er samtidig definitionen på en - Robot.
Naturligvis opfatter vi hver især os selv som en levende, tænkende væsen, der kan udøve fri vilje. Disse tre egenskaber har videnskaben ikke fået løst, i det mindste er det lige så mystisk som de eksotiske fænomener - sort stof og sort energi.
Den første egenskab, ‘levende’ vil de fleste videnskabsforskere muligvis afvise som ikke er helt forstået af videnskaben. Videnskaben om biologi har gjort meget for at definere liv. Men den har fejlagtigt defineret liv som udelukkende kemiske processer. Den har defineret livet som værende forårsaget af universet. Livet er imidlertid så uløseligt forbundet med alle naturens fænomener at det burde betragtes som selve naturens væsen. Universets præcise sammenhæng viser det er en ‘mekanisme’ der skaber og støtter live, civilisation og teknologi.
At være et tænkende væsen er den anden af de tre store mysterier ved menneskets natur. Mens den lægelige videnskab kan observere og måle de ydre tegn på tankevirksomhed/bevidsthed kan ingen kendte fysiske naturlove ‘regne’ det ud. For at anvende det berømte ord fra Descartes - Jeg tænker, derfor er jeg til. Man kan ikke definere tankevirksomheden/bevidstheden i fysiske termer lige så lidt som man kan definere kvaliteten af farve for en person der har været totalt blind fra fødslen. Videnskaben siger at bevidstheden kommer fra kompleksiteten, men beviset givet Dobbeltspalte-eksperimentet (kvante-fysik) lader uden tvivl formode at bevidst erfaring kan styre fysisk natur.
Den frie vilje er det endelig søm i kisten med fysisk determinisme. Det er bare ikke sådan at videnskaben ikke kan forklare den frie vilje, det er at fysikken faktisk benægter muligheden af, at fri vilje kan eksistere. Fr vilje, siger videnskaben er en illusion. Den siger du blot tænker/tror du kan foretage autonome beslutninger.
Hvis den frie vilje eksisterer, og det gør den, kan den bryde gennem den ellers ikke gennemtrængelige kæde af årsag og virkning. Det er som om dominobrikkerne nægter at falde, trods naturens kræfter.
Den frie vilje er således en overnaturlig kraft. Hvor man misforstod livet, og hvor bevidstheden ikke forstås så er den frie vilje, ifølge videnskaben, direkte forbudt. Den giver nemlig ordet “mulighed” til kæden af årsag og virkning.
Denne artikels tanker vil ikke ændre tankegangen hos de som betragter sig selv som hjælpeløse robotter der blot er vidner til deres eget liv - ikke deltagere.
Sagen er at hvis ingen af os har en fri vilje, så kan ingen af os vælge sin tro - den er påtvunget.
Man må så spørge hvad godt medfører en så dyster indstilling? Hvad vil blive konsekvensen? Man gyser ved at forestille sig dem.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar