Orientering til klimaforhandlere - Gennemsku dog plottet
Vi skal tilbage til 1899 for at finde konteksten i denne artikel med publikationen af Johann von Blochs bog Die Zukunft des Krieges (Fremtiden for krig).
Bloch var en jernbanemagnat fra det 19. århundrede, som havde bygget jernbanen Warszawa Moskva. Dengang arbejdede de dygtigste og klogeste på at optimere jernbanernes produktivitet gennem grundige analyser om brugen. Bloch anvendte erfaringerne fra jernbaner i drift til at teorisere om, hvordan krig føres. Hans store indsigt, enestående dengang, var at krige ville blive vundet at det land der havde det største industrielle kompleks. Dette er således det samme som Sovjets militær koncept med “styrkernes afhængighedsforhold”
Da Lenin var i eksil i Schweiz fra 1914 til 1917 brugte han en masse tid i de offentlige biblioteker i Zürich og Bern, hvor han læste bøger om militærstrategi og elektrificering. Bibliotekernes optegnelser viser han lånte Die Zukunft des Krieges mange gange. Sovjet begyndte dog først at benytte Blochs viden i stor stil i 1980. Tjernobyl atomkraftværket sprængte i luften i 1986. En enorm katastrofe for et land med en ringe levestandard. Strålingsforureningen svarede til en ni-tons brintbombe. 3 måneder senere, ved et møde blandt Warszawapagt ledere stillede Bulgariens premierminister spørgsmålet: Hvordan kan Kommunistblokken profitere af Tjernobyl katastrofen? Man fik efter Berlinmurens fald adgang til optegnelser fra dette møde.
Sovjet havde finansieret Atom Nedrustnings Kampagner i årtier, men Warszawapagt mødet igangsatte en ny kampagne mod kernekraft i Vesten. Kernekraft blev dæmoniseret, og offentligheden blev blødgjort til at acceptere lukninger. Således skulle Tysklands kansler Angela Merkel, et produkt af Østtysklands efterretningsvæsen, lukke kernekraftværkerne uden diskussion. Fukushima ulykken var undskyldningen, anledningen..
Den største og mest succesrige kommunistiske misinformationskampagne, med den hensigt at hæmme Vestens industrielle kapacitet, har været - Global Opvarmning,
Den 24. juni 1988 henvendte den selvbestaltede globale opvarmnings viidenskabsmand James Hansen sig til en kongres komite og fortalte den at “den globale opvarmning var begyndt.” Af hensyn til effekten af hans budskab var aircondition anlægget blevet slukket. Bemærkelsesværdigt er det at Hansens ordstrøm blev sendt live til en reception i kontorerne hos the European Environment Bureau, der er betalt af EU i Bruxelles. De som overværede det der i Bruxelles fik at vide at noget ‘stort’ var undervejs - og det var det i sandhed.
Men hvorfor var dog europæerne med ved Hansens ‘vidneforklaring’? Fordi de ønskede at hæmme U.S. industrien. Da kommunismen faldt sammen i 1990 blev CO2 udledningerne målt ud fra det år - altså 1990. Således var det let for europæerne at tilpasse sig de regulativer de ønskede at indføre, fordi energiskabelsen i det tidligere kommunistiske del af Europa var kollapset.
Den Globale Opvarmnings Kampagne fik virkelig momentum, men i sidste årti ramte det en forhindring i U.S. Senatet med Republikanske senatorer der spurgte ind til, hvorfor U.S. industrien skulle hæmmes med restriktioner når nu Kinas CO2 udledninger var gået helt amok. Derfor måtte præsident Obama, der var vokset op hos kommunister, og som var frugten af en langsigtet kampagne, gøre sig store anstrengelser for at få Kina til at skrive under på en aftale om klimaet. Kineserne var også godt tilfredse, fordi U,S. industrien blev hæmmet og de selv ikke skulle lave om på noget som helst
Nu har Kina adopteret Blochs holdning og viden og gør hvad man kan for at hæmme industri i lande der er godtroende nok til at tro på global opvarmning. Greenpeace East Asia, befinder sig belejligt nok med hovedkvarter i Beijing. Enhver NGO der får lov til at arbejde i Kina kan kun gøre det med accept af Kinas Kommnunist Parti. Derfor var Greenpeace East Aasia en aktiv medspiller i en kampagne i Malaysia i forsøg på at hindre bygningen af et sjældent jordsbearbejdningsværk der ville have kunnet konkurrere med kinesisk produktion.
Derfor kom det som et slag i maven da præsident Trump nægtede at underskrive Paris Klima Aftalen, trods opfordringer fra globalisterne Mattis, Tillerson og Kelly. Den franske præsident Macron opfordrede til at underskrive så sent som i sidste uge da han var i Washington og udgjorde således en slimet fransk udgave af globalisterne. Men den globalistiske globale opvarmingstrussel forbliver, og det er derfor Scott Pruitt har fået så megen opmærksomhed fra den venstreorienterede presse på det seneste.
Det er ikke på grund af noget han har gjort, men på grund af det han indtil nu ikke har gjort, og det er at afvise de farer der kom til udtryk i 2009 om CO2. Ved at gøre det ville der skabes en regerings-sanktioneret rapport, for første gang, fra hvilket som helst sted i verden om at øgning i CO2 i atmosfæren ikke er et problem. Æraen med “afgjort videnskab” ville være forbi.Videnskabelige rapporter i modstrid med hinanden ville flå hele indsatsen fra hinanden og gøre det umuligt at genoplive indsatsen. En milliard mennesker - antallet af mennesker i United States, Europa, Japan og flere nationer - ville være blevet fri. Og Kinas medvirken i europæernes plan om at dæmme op for U.S. ville være kastet omkuld.
Venstrefløjen ønsker at Pruitt skal afskediges fordi han kunne gøre en ende på katastrofescenariet, hvis han orker det. Konservative har ingen anelse om hvad der er på spil.
Hvor passer så kulbranchen i dette spil? Nuvel den næste Pittsburgh Coal Conference skal ikke holdes i Pittsburhg. Den skal holdes i Xuzhou, Jiangsu Provinsen, Kina. Dette er blot et lille fragment af Kinas forsøg på at samle om sig hele verdens brugbare intellektuelle magtelite. I stedet for at skulle ‘stjæle’ det, få licens til det, eller på anden vis betale for det, vil i dette tilfælde de udenlandske eksperter betale for at rejse til Kina og fortælle alt de ved og alt der er muligt.
Venligst lad nogen fortælle kulfolkene at vi er i en førkrigs situation med Kina, og det er på tide at holde inde med at have noget at gøre med dette land. Ligesom denne holdning med at ville indføre demokrati i Mellemøsten der sluttede i blod og tårer, er det 20 år lange eksperiment med at trække KIna ind i fællesskabet af civiliserede lande sluttet med at kineserne er vendt tilbage til den gamle taktik - forsøge at underkaste sig resten af verden.
Man kan illustrere memoet til ‘kulfolkene’ med satellit fotos af Anderson AFB på Guam, hvor man opfører en masse forstærkede bunkers, endelig, som en forberedelse på den dér krig med Kina. På billeder fra den 3. januar 2018 er der ingen kampfly til stede men et antal ny shelters i kampflystørrelse ved den sydøstlige del af landingsbanerne.
B-52’ere er parkeret tilstrækkeligt langt fra hinanden, men B-1’ere på banerne kunne elimineres - to af gangen - med et angribende DF-27 ballistisk missil. Der er nogle forstærkede shelters under bygning der kunne huse B-1’ere. De skulle så folde vingerne for at kunne opbevares.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar