Kvinder der løj om seksuelle overgreb
Husker du Scottsboro drengene?
I løbet af weekenden samledes en hoben vrede protesterende udenfor Capitol Building med skilte og T-shirts introducerende et nyt kampråb: BELIEVE WOMEN. Det er et slogan der begyndte med #MeToo bevægelsen, nu er det rigtigt i turbogear.
Venstrefløjen fandt dette slogan nyttigt i dens seneste politiske udfald: Et forsøg på at få knækket Brett Kavanaugh. Ifølge det nye mantra lyver kvinder aldrig, som i aldrig om seksuelt misbrug, og således er alt, og det absolut alt af det Christine Blasey Ford sagde om Kavanaugh - gennemført og helt og aldeles korrekt. Enhver anklage hun fremførte skal man tro på, fordi kvinder lyver ikke om seksuelle overgreb.
Nuvel, her ville jeg gerne lige minde de venstreorienterede om en af deres yndlings fortællinger om moral: Hvad med sagen om the Scottsboro drengene? Og dermed hvad med Vicotria Price og Ruby Bates?
Husk kære liberal at dette har været en af Jeres hellige køer og det i årtier. Som en service deler jeg historien:
Den 25. marts 1931 hævdede to hvide kvinder Victoria Price og Ruby Bates at de var blevet gruppe voldtaget af ni sorte teenagers på jernbane fra Chattanooga til Memphis. Drengene var hoppet på toget, ligesom de to piger der var sammen med to hvide drenge. Der udbrød slagsmål i togvognen, og de hvide drenge blev smidt af toget, efterladende de hvide piger og de sorte drenge i samme vogn. De hvide drenge informerede den nærmeste stationsforstander om at de havde været i slagsmål med de sorte drenge. Så skete der noget. Ved næste stop - en by ved navn Paint Rock, Alabama - tog en militsgruppe sagen i egne hænder og “anholdt” de sorte drenge og fik dem transporteret til fængslet i Scottsboro. Anklagen var at de havde voldtaget de hvide piger.
Samtidig med at nyheden spredtes samlede hvide sig uden for fængslet - klar til at lynche drengene. Alabamas guvernør tilkaldte Nationalgarden.
De lokale myndigheder lovede de ophidsede i folkemængden at retfærdigheden ville ske fyldest meget hurtigt, man garanterede en hurtig retssag og dom. Fem dage senere den 30. marts 1930, blev de ni drenge anklaget af en - udelukkende hvid jury, og sagen ville komme for en domstolen straks herefter.
Så kom der en syndflod af komplikationer, om inkompetence til at retfærdigheden blev bøjet, og til frafald af anklagen. Advokaterne der forsvarede drengene blev bedømt til at være for gamle eller fordrukne. Drengene selv gjorde ikke deres sag bedre: En påstod at alle var skyldige - undtagen han. To andre indrømmede, men trak senere indrømmelsen tilbage, idet de sagde at havde tilstået under fysisk pres. De seks øvrige erklærede sig uskyldige.
En racistisk jury fik heller ikke stormen til at lægge sig - man var lidt for ivrig efter at få drengene henrette. Selvom anklageren argumenterede for at den yngste skulle have livstidsfængsel fremfor dødsstraf pressede de hvide på - galgen til dem alle. De blev alle dømt til døden.
Historien er ikke forbi - så langt fra. Man erklærede en uretfærdig retssag, appelret blev hurtigt nedsat og aviserne begyndte at fortælle om at de to hvide piger ikke var de rene hvide lam, snarere var de prostituerede fra Tennessee. Jo - prostituerede.
En ny omgang retssager indledtes i marts 1933.
I den mest sensationelle udvikling i den anden retssag trak Ruby Bates sit tidligere vidneudsagn tilbage hævdende at hun og Victoria Price ikke var blevet voldtaget og at de havde aftalt deres historie af frygt for at blive anklager for en forbrydelse fordi de havde krydset statsgrænser samtidig med de praktiserede en “umoralsk” forretning med de hvide drenge. Anklageren mente at Bates løj, og havde fået penge for det. Juryen stemte for at dommen skulle fastholdes, men dommeren nedlagde veto.
Sagen med the Scottsboro drengene blev et korstog og en nyttig sag for venstrefløjen især kommunisterne. Kommunisterne brugte Scottsboro sagen i en større kampagne for at få rekrutteret sorte til Communist Party USA. I et tilfælde var deres succes slående stor: CPUSA’s kyniske Scottsboro kampagne fik stor opmærksomhed og folk strømmede til partiet. En ung journalist og redaktør i Atlanta Frank Marshall Davis, der senere blev mentor for en ung knægt på Hawaii - Barack Obama - skrev om sagen. (Det omtaler jeg i mange detaljer i min min biografi om Davis, The Communist.)
Den amerikanske venstrefløj insisterede på at de sorte drenge var uskyldige i anklagen. Den insisterede på at de to kvinder havde løjet om det seksuelle overgreb. Man kunne ikke tro kvinder.
Hvad har det så at gøre med venstrefløjens BELIEVE WOMEN bevægelse i dag? Hvad skal en selvretfærdig progressiv stille op med Scottsboro sagen nu, i det nye refræn om at kvinder aldrig lyver om seksuelt overgreb? Hvordan sammenstille the Scottsboro drengene med Ford-Kavanaugh sagen?
The Scottsboro drengene var sorte, hvorimod Kavanaugh er en hvid mand, og tilmed mod abort, og en konservativ katolik og han vil gerne tjene i Højesteret som kan true venstrefløjens hellige gral: Roe versus Wade (abortlovgivning) Derfor er Kavanaugh fuldstændig uanstændig, ham kan man aldrig stole på. På venstrefløjens ideologiske totempæl er the Scottsboro drengene, blot ved deres hudfarve, ophøjet til offerstatus og så skal man altså bare tro på dem, og Kavanaugh befinder sig så helt nede i bunden af totempælen, hvid og skyldig som bare pokker.
Dette er hvad der undervises i på vore læreanstalter, universiteter for dine sparepenge. Prisen for indoktrinering.
Vi har en noget kaos lignende udfordring tilbage. Hvad skal vi stille op med venstrefløjens nye dogme om at kvinder aldrig lyver om seksuelt misbrug.
Ja, igen hvad med Victoria Price and Ruby Bates? Jo, jo, jeg ved det - de var hvide fra syden. Det er helt sikkert nogle der er helt nede i bunden af totempælen helt nede ved jordoverfladen. Men de er dog kvinder. Og kvinder får vi at vide, ganske kategorisk, dem skal vi altid tro på. Og en af disse kvinder indrømmede hun løj. Begge på et tidspunkt løj faktisk om at de var blevet voldtaget.
Så kære liberale, især de af jer der dominerer vore universiteter, hvordan vil i se på Scottsboro sagen nu her i lyset af jeres nye politiske slogan i oktober 2018?
Jeg gad gerne sidde i et klasseværelse om Gender Theory på Swarthnore eller Yale når pigerne tager emnet op. Og så dog helst ikke.
ABOUT PAUL KENGOR
Paul Kengor is professor of political science at Grove City College. His books include Dupes: How America’s Adversaries Have Manipulated Progressives for a Century; The Communist: Frank Marshall Davis, the Untold Story of Barack Obama’s Mentor; and The Politically Incorrect Guide to Communism.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar