Karavane på vej til USA, vil den gøre Amerika bedre?
Den seneste “karavane forsamling” der har planer om at bryde gennem grænsen til Amerika er ikke del af Latinamerikas problemer. Det er for at undslippe dem. Således hævder Amerikas lav-IK medier.
Og Latinamerikas problemer er mangfoldige.
Regionen “der har blot 8% af verdens befolkning står for 38% af kriminelle drab.” Sidste år “nåede slagteriet ... op på cirka 140000 mennesker ...flere end der er gået tabt i krige rundt om i verden i næsten alle årene i dette århundrede. Og kriminaliteten er stadig mere almindelig forekommende.”
Således skrev the Economist tidligere i år, i en skildring der som mål havde at “
Som det generelt er tilfældet med dette tidsskrift er deres journalistik i den høje ende af IK-skalaen, men det man udleder er så sandelig ikke.
Indhyllet i disse frygtelige kendsgerninger om en mordkultur er en noget tøvende indrømmelse: Problemet - latinamerikas mordtendens - kunne blive eksporteret til naboerne. Hvordan? Ved osmose? Måske gennem “karavanen”? Det kommer de venstreorienterede tåber aldrig ind på.
Blot til din orientering så er Latinamerikas kriminalitetskrise “i svær øgning.” El Salvador for eksempel har den højeste mordrate i verden: 81 til 100000. Tidligt i 2010 “havde blodsudgydelse i visse byer nået et højdepunkt.”
Demografer omtalte det som en “ungdomsbølge,” denne “demografiske bølge” er
den crème de la crème der udgøres i karavanerne. Denne exodus fra slumbyerne i Latinamerika, hvor kriminaliteten er koncentreret og hvor “folk er stuvet samme i blikbyer... og favelas.”
Vore unge stærke karavandeltagere stammer fra en kultur af “udnyttelsesbander,” narkohandel” elendigt trænet og “ofte korrupt” politi og anklagere plaget af store “institutionel svagheder.”
Krigslignende forhold i deres hjemlande tvinger “Latinamerikas regeringer til at bruge i gennemsnit 5% af deres budget på intern sikkerhed - dobbelt så meget som i mere udviklede lande.”
Den nyeste rapport om El Salvadors mordrate er nu “røget helt til himlen med 104 per 100000 indbyggere.”
Krigsherrernes magt er således at ved at “udstationere ‘soldater’ på gaderne,” kaste “tusindder af bandemedlemmer i fængsel,” og det har kun medvirket til mere kriminalitet. Kun og kun ved at regeringerne tilbød bestikkelser til “El Salvadors tre største bander” blev mordenes antal halveret. Regeringen gav “de fængslede flere luksusgoder som fladskærms TV og grillkyllinger, hvis de blot ville bede deres ‘underordnede’ om at stoppe drabene.”
Men det medførte så at “banderne begyndte at betragte volden som en handelsvare,” og freden sluttede. I Venezuela er det ikke meget bedre.
.
“Venezuela har nu verdens højeste drabsrate” Landet “holdt op med at komme med statistik over mord i 2005” fordi diss tal fik Sydafrika til at ligne en fredens og velstandens oase.
Colombia meddelte så at nu “er landets mordrate på 24 per 10000 den laveste i 42 år.” I 2017 er den stadig i USA 4,9 per 100000, selvom der visse steder er en mordrate højere end i Sydafrika.
Når de ikke har søgt i skjul forsøger Latinamerikas ledere og deres internationale hjælpere at opildne til et følelse af stort hensyn til deres folks liv med sexy lydende kampagner. En er “værdi for livet” en anden er ”Ret til livet.” Man har intet gjort for at indfri disse slogans.
Men så da den meste hadede mand i Amerika, præsident Donald Trump stiller spørgsmål ved goderne ved immigration til U.S. fra det han kaldte "shithole" lande gik medier med lavt IK-bersærk.
Præsidentens robuste ærlighed dækker over et mere plagsomt spørgsmål:
Hvad er det som ‘gør’ et land, stedet eller menneskene? Er det landet der ‘gør’ menneskene eller mennesket der ‘gør’ landet?
At lytte til den deformerede logik hos præsidentens modstandere er det førstnævnte. “Det er “landet” der ‘gør’ mennesket. Om ikke længe vil disse latinamerikanske immigranter bryde ind i vort land - uden grænser - og processen med kulturel og filosofisk osmose vil begynde. I stor stil. På ingen tid vil amerikansk integritet og produktivitet for disse nye være ‘storslået.’? Desværre Nej!
Jeg har cskrevet om og analyseret skæbnen for den døende kristne civilisation i det sydlige Afrika, og tillad mig at slå alarm fra min bog hvor jeg forudså nedturen for Sydafrika, netop på grund af den samme lokkende, forkvaklede holdning til menneskelig kapital:
“Menneskelig opførsel er den ultimative målestok for et menneskes værdi. Summen af mange menneskers handlinger er det som kan skabe eller nedbryde et samfund. Overordnet set er det amerikanske samfund diverse afrikanske overlegen, (og latinamerikanske) fordi Amerika er beboet af den slags individer der gør det muligt at have et godt civilt samfund.”
(“Into the Cannibal’s Pot: Lessons for America From Post-Apartheid South Africa,” pp. 161-162, 2011.)
Udtrykt anderledes - det er individet der skaber et kollektivt, ikke omvendt. Mennesket skaber landet som det er.
South Africa ophørte med at være ‘Stort’ dengang tilstrækkeligt med gode mennesker blev fjernet fra det statslige system og det civile samfund.
Vendepunktet er ved at være nær. Et tilstrækkeligt antal mennesker med ondt i sinde der får lov at komme ind i the United States of America vil gøre “America great no more.”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar