Mand vinder VM i cykling for kvinder
Her fornylig vandt en mand der identificerer sig som kvinde et verdensmesterskab i cykelløb for kvinder.
Rachel McKinnon, professor ved the College of Charleston, vandt kvindernes sprint i aldersklasse 35-39 år ved 2018 UCI Masters Track Cycling World Championships i Los Angeles.
Det er ved at blive almindeligt at mænd, der identificerer sig som kvinder vinder i sportsgrene for kvinder.
Daily Caller:
McKinnon fejrede sejren på Twitter, ved at skrive: “Første transkønnede kvinde - verdensmester...nogensinde.”
At tillade biologiske mænd der identificerer sig som transkønnede kvinder at konkurrere i kvinders sportsgrene er blevet et kontroversielt problem, da kritikere har argumenteret for at det giver de ‘ægte’ kvindelige deltagere et biologisk handicap.
McKinnon sendte ikke straks en email som kommentar til denne artikel.
McKinnon blev i januar månedet citeret i USA Today for at være imod at biologiske mænd skal hæmmes i testosteron som et krav for at konkurrere mod kvinder.
"Vi kan ikke have en kvinde der lovligt anerkendes som en transkønnet kvinde i vort samfund, og ikke også anerkende dette i sportsbegivenheder” fortalte McKinnon USA Today.
Han har da en pointe. Hvis vi skal lade som om at nogen der ønsker at lade sig opfatte som det modsatte køn, skal kunne gøre det, hvorfor skulle det så være anderledes i sport?
Men McKinnon mener ikke vi skal se på “sport” i traditionel betydning.
"At fokusere på præstationsfordele er sådan set irrelevant, fordi det drejer sig om et rettighedsspørgsmål. Vi burde ikke være nervøse for at transkønnede overtager De Olympiske lege. Vi burde i stedet bekymre os om de behandles retfærdigt og deres menneskerettigheder."
Med andre ord, sport handler ikke faktisk ikke om at konkurrere. Det skal være en demonstration af vor tolerance over for de som kræver frihed til at identificere sig som det modsatte køn. Hvis denne frihed resulterer i en radikal uretfærdig konkurrencefordel for mænd - jamen bare ærgerligt.
Lige så tåbelig og dum denne udtalelse er så er den dog hurtig blevet en kendsgerning. “Dette er større end sport, og det drejer sig om menneskerettigheder.” sagde McKinnon til USA Today. Fortæl endelig det til de kvinder der tabte til ham.
Det meste af de kræfter der er i sportsverdenen - internationale rådgivende der formodes at sætte standarden og regulere konkurrencen - er hoppet på dette bizarre sludder. De og de fleste kvindelige atleter er rædselsslagne over modspil fra forkæmpere for social retfærdighed. De ville hellere lade som om de er enige med McKinnon end at erkende den virkelighed at det er helt og aldeles og latterligt uretfærdigt at en mand deltager på samme betingelser som en kvinde.
Selvom elite kvindelige atleter vil kunne besejre mange mænd, så kan de ikke besejre elite mandlige atleter, der vil kunne besejre enhver og alle kvinder uanset hvor veltrænet og fremragende deres kondition er. Dette er en naturens kendsgerning, af god gammeldags videnskab, og uanset, hvor meget man forestiller sig det anderledes er det ikke således.
Hvis derfor en mand får lov til at konkurrere mod elitekvinder og vinder, hvad gør det så ved selve essensen i konkurrencesport? Faktisk så smadrer det hele ideen bag konkurrence og gør “sport” blot til endnu en afdeling i kulturkrigene. Er det det sport skal være?
Alle pattedyr leger. Dermed lærer deres unger, hvordan man konkurrerer om mad og partnere. Kun mennesker har formaliseret konceptet og gjort konkurrence et skuespil. Hvis transkønnede atleter får lov til at formalisere den holdning at biologi intet betyder, vil det meget kvikt gøre ordet “sejr” for kvinder i alle sportsgrene en parodi.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar