Mordet på Kirk. Med i en beretning om brug af vold

 J.R. Dunn

Drabet på Charlie Kirk er en rædselsvækkende påmindelse om at venstrefløjens base er terror, vold og aggression.

Dette har været sandt siden Karl råbte til Friedrich, at bourgeoisiet en dag ville komme til at betale for hans byldeplage. Venstrefløjens histore er om vold. Næppe en eneste venstrefløjsregering er kommet til magten uden vold eller trussel om vold. Ingen venstrefløjsregering har nogensinde fastholdt sin magt uden vold. 

Vold er indgroet i hver eneste fiber i den venstreorienterede ideologi. Marx fantaserede, og på tryk, om de apokalyptiske hændelser der ville følge efter proletariatets revolution.

Mikhail Bakunin prædikede om "propagandaens gerning” - politisk aktivisme ved hjælp af bomber og drab. Sergei Nechaev var så blodtørstig at han begyndte at slå sine egne følgere ihjel (han var også så skør at gjorde selv Bakunin bange) Pyotr Tkachev vurderede med sindsro af 10% af bourgeoisiet måtte dø efter revolutionen, en fornemmelse der er blevet gentaget af ingen anden end Obamas bedste ven, Bill Ayers. 

Al denne retorik blev til virkelighed i det næste århundrede takket være Stalin, Mao, Pol Pot, Mengistu og en legion andre, og som har kostet 100 millioner livet. Massakrens Tidsalder kunne ikke have fundet sted uden venstrefløjen. 

Venstreorienterede kan bare ikke nå deres mål uden blodsudgydelse. De kan end ikke vinde en diskussion eller sejre i en debat uden trusler og ondskabsfuld opførsel. De dyrker det. Enhver der tvivler om dette kan se på alle de dansende og storgrinende memes og emoijs der hilste mordet på Kirk velkommen, eller det offerbeskyldende fra MSNBC og CNN. Det hele var Charlie Kirk’s fejl, ser du. Han skulle ikke være mødt op på campus. Han kunne have gemt sig i sin kælder. Han kunne have dukket sig.

Det eneste fornuftige svar på alt dette er som Solzhenitsyn kom med: “Vi er ikke som de er. Det skal vi aldrig nogensinde være.”

Nedskydningen af Charlie Kirk er blot det seneste i en lang række af overgreb, mange af dem nærmest skjult til et punkt så de knap optræder i optegnelserne. Sent i det 19. århundrede igangsatte anarkister en verdensomspændende kampagne med drab der ramte en spansk premierminister, en østrig-ungarsk minister, og endda en amerikansk præsident. (Anarkisterne hævdede at McKinleys drabsmand, Leon Czolgosz, blot var en medløber. Dagens venstrefløj vil sige det samme om hvem det nu kan være der slog Charlie Kirk ihjel, når vedkommende engang bliver fanget.) I dag har vi Alexandria skyderiet. Las Vegas ditto. Vi har Butler, PA, og Mar-aLago. Og vi har Orem, Utah. 

Den amerikanske venstrefløj vil dække sig ind. Det gør den altid. De vil give os de fromme standard dybe suk, rysten trist på hovedet, opfordringer til at overvinde “splittelse.” Tro det ikke. Venstrefløjen gav Charlie Kirks morder grønt lys, på samme måde som den gjorde for Lee Oswald i 1963, på samme måde med Jim Crow segrationisterne for James Earl Ray i 1968, på samme måde som fanatiske palæstinensere gjorde for Sirhan Sirhan det år.  

Pointen med dette drab, som med alle de andre er at terrorisere os. At tvinge os bort fra det offentlige rum - gøre os tavse af frygt. De har tabt, og de ved det. De er på flugt, slået af Donald Trump og hans MAGA legioner. 

Således, som 189’ernes anarkister, som Lenin og hans bolsjevikker, som Den Røde Garde og Kherm Rouge, som med the Weathermen og the SLA, som med enhver venstretyran lige til i dag er de gået efter deres manual. Efter en kugle der dræber. Efter et skud fra mængden. For at skabe frygt, terror og udgyde blod.

Modsvaret er at gøre modstand. Vi skal ikke trække os. Vi skal ikke lade vor frygt komme til syne, uanset hvor velbegrundet den er. Vi skal ikke “gå til den anden side.” Vi skal vende tilbage til campuses for at videreføre Charlie Kirks store værk. 

Der skal være marcher og demonstrationer på de radikale campuses og i de blå byer. Vi skal spytte dem i ansigtet. Vi skal handle som det flertal vi er, som det vores land står for. Således kan vi hædre Charlie Kirk og videreføre hans mission. 

Lad os forberede os, og lad os gå imod dem. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/09/a_history_of_violence.html