Den moderne mani med tilbedelse af grøn energi
Tænk tilbage på hysteriet i Holland om Tulipanen i 1636, på til the British South Sea Bubble i 1720, hyper inflationen i Weimar Republikken i 1923, og i Zimbabwe i 2008, Y2K skrækscenariet, kollaps og eksplosion på aktiemarkeder, og de rædselsfulde perioder med morderisk galskab hos bolsjevikkerne i Rusland, Rødgardisterne i Kina og Pol Pot i Cambodia.
I dag oplever vi en moderne udgave af galskaben mindre dramatisk, men des mere skadelig og som berører hele Vestens verden.
Det er fobien om CO2, der nu får skylden for enhver ellers naturlig katastrofe, og en tilbedelse af alt “grønt.”
Det er fobien om CO2, der nu får skylden for enhver ellers naturlig katastrofe, og en tilbedelse af alt “grønt.”
“Grøn energi” er et relikvie fra en svunden æra, hvor de fleste levede og arbejde ude på landet og benyttede sig af dyr som trækdyr, af vindmøller, af sejlskibe, af solens varme og af biomasse. At støtte, påtvinge og fremme dens brug i det moderne urbaniserede samfund er et fupnummer som enhver lusket sælger tilbage i tiden ville misunde.
Vejr betinget “grøn energi” passer visse steder, men den er ikke stabil og elektricitetsforsyningen bringes i fare. Den ødelægger industrien og arbejdspladser og skader forbrugerne samtidig med den ‘forurener’ landskabet og sådan set ikke har nogen nævneværdig effekt på klodens temperatur.
Manier har det med at ende i noget værre skidt. De elektricitets afhængige forbrugere vil måske med tiden gøre oprør, og vil gå bort fra den moderne ‘grønne mani.’
Men som Churchill engang sagde:
"Hvor meget større er omkostningen ikke for hver dags forsinkelse?”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar