Roddie Edmonds: Hvordan en mands tro reddede 200 jødiske soldaters liv fra nazisterne
SUSAN L.M. GOLDBERG
“Er du glad for at være her?” Et ganske simpelt spørgsmål at stille, men forestil dig at du stiller spørgsmålet som Southern Baptist præst foran en forsamling af jøder i New Jersey.
Hvis spørgsmålet ikke forekommer særligt besynderligt så føj nu til, “Rejs Jer. Vi skal vise hinanden kærlighed!” Og trods de kulturelle forskelle gjorde netop 100 af de deltagende det. Ikke alene var de kommet til et telt vækkelsesmøde, men de samledes i Adath Israel Congregation i Lawrenceville, New Jersey, for at høre pastor Chris Edmonds fortælle den sande historie om den tid hans far, Oversergent Roddie Edmonds, reddede 200 jøders liv under 2. Verdenskrig.
Roddies beretning er speciel, men det er den Chris voksede op med og hørt fortalt om hans far. Roddie talte aldrig om de 100 dage han var fange i en tysk krigsfangelejr, han skrev heller ikke de dystre detaljer ned om hvad han oplevede. Det var en antydning i hans dagbbog som Chris fandt mange år efter Roddies død, der gjorde han forsøgte at finde flere detaljer om alt dette. Han fandt hans far navn og soldaternummer gennem Googlel for at se om han kunne lære mere om farens tid som soldat. Internetsøgningen gav et resultat, en sætning fra en beretning i The New York Times i 2008. Times historie var om en mand der ville sælge sit hjem til Richard Nixon. Manden, en advokat ved navn Lester Tanner, nævnte tilfældigt i interviewet, at han var i live takket væeret Oversergents Roddie Edmonds mod. Stærkt opmuntret, og med et ønske om at vide mere kontaktede Chris Tanner for at få den fulde historie om hans fars tapperhed mod Nazi ondskaben.
Han var fangee i Stalag IX-A efter at været blevet taget til fange i Slaget om Ardennerne. Oversergent Roddie Edmonds, 24 år, var den højest rangerede officer i forlægningen. Det var standard praksis hos nazisterne at skille alle amerikanske jødiske krigsfanger fra de andre for at føre dem til dødslejrene. Således fik de jødiske amerikanske soldater besked på at ødelægge deres ‘Hundetegn’ der var mærket med et H for “hebræer” (hvis de skulle begraves). Den 26. januar 1945 blev Edmonds beordret af den ledende Nazi officer til at alle jødiske soldater skulle stilles op følgende morgen. Edmonds informerede mændene om ordren og kom så selv med en ordre.
Næste morgen stod alle 1292 mænd så frem. “Her er vi alle jøder!” informerede Edmonds den tvivlende Nazi officer. Denne holdt en Luger pistol mod Edmonds pande, og truede med at skyde ham hvis han ikke beordrede jøderne til at skille sig ud fra de mange mænd. Edmonds svarede:
“Du kan skyde mig, men så må du også skyde alle andre her, fordi vi alle ved hvad du er i færd med. Og når vi vinder denne krig, vil du blive bragt for en krigsforbryderdomstol.”
Angst, trak Nazi officeren sig tilbage, og kom aldrig igen med en ny ordre om at skille de jødiske soldater fra.
Tre måneder senere førte Edmonds endnu engang sine mænd i et oprør mod Nazi ordrer. Man var klar over at De Allieredes tropper var meget nær ved, og Nazisterne forsøgte at tvinge soldaterne ud på en dødsmarch fra lejren. Edmonds informerede Nazi officererne om at hans mænd ikke ville marchere, de var udhungrede og kunne ikke klare turen. Da Nazisterne ignorerede ham beordrede Edmonds sine mænd til at gå tilbage til barakkerne ved enhver ordre om at marchere. Til sidst blev Nazisterne så frustrerede over de amerikanske officerer, at de efterlod dem i lejren. To dage senere blev de befriet af amerikansk infanteri - 2. påskedag 1945.
Tanner, dengang Lester Tannenbaum, stod ved siden af Edmonds og så på da Lugeren var rettet mod hans hoved. Selvom de mistede kontakten med hinanden efter deres befrielse, glemte Tanner aldrig Edmonds mod, og var for evigt taknemmelig overfor officeren fra Texas, der “højst sandsynlig aldrig havde set en jødisk fyr før,” for at have reddet hans liv og de 200 andre jøder i krigsfangelejren.
Chris Edmonds var ikke den eneste der blev rørt over at høre om hans fars mod. Tanners ven Larry Goldstein arbejdede i det stille for at få Roddie Edmonds nomineret af Yad Vashem, som en af de Righteous Among the Nations. Præcis 71 år senere blev Edmonds posthumt anerkendt som Righteous Among the Nations, Israel’s højeste ære til ikke-jøder der risikerede deres liv for at redde jøder under Holocaust. Edmonds er blot den femte amerikaner og soldat der har modtaget denne ære at redde amerikanske jøder.
“Idet han nægtede at bøje sig for ondskab gjorde min far det som var rigtigt ifølge hans Skaber,” reflekterede pastor Chris efter at have delt historien. Det var hans far enkle, ligefremme tro på Gud der gav ham styrken til at stille sig foran sine medsoldater. Hans fars tro var enkel: “Der er en Gud, og Gud er God. Guds kærlighed er gratis, men den kræver dog en ting; at vi skal vise godhed mod hinanden.”
Til det formål har pastor Chris oprettet Roddie’s Code and The Roddie Edmonds Foundation. Han håber gennem denne at kunne dele historien om hans far, så den kan inspirere mennesker til at blive “helte gennem de daglige valg,” ved at forstå at de har “magten, kraften til at bryde ind, øve indflydelse og inspirere når de investerer i andres liv.”
Efter et stående bifald fra publikum forblev, Holocaust overlevende Murray Goldfinger stående for offentligt at takke pastor Edmonds for at holde hans fars historie levende og dele den med andre. Pastoren svarede ved ydmygt at udtrykke sin taknemmelighed og sagde, “Livet drejer sig ikke om os som enkeltpersoner, det drejer sig om os allé.”
Således takket været de helt særlige indsatser af en almindelig for over 70 år siden kan ældre Holocaust overlevende og børn, kristne og jøder være i stand til “at elske hinanden,” i et synagoge lignende telt vækkelsesmøde, der inspirerede os alle til at være hverdagens helt og være der for hinanden.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar