Hvad krigen om Jerusalem handler om
Daniel Greenfield
Hamas har meddelt at præsident Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad har åbnet op for “helvedets porte.” Hamas bekræfter det som dets ‘fader’ Det Muslimske Broderskab har erklæret at “Amerika er en fjendtlig nation.”
Overhovedet for Den Arabiske Liga har advaret om at Jerusalem beslutningen “vil give næring til ekstremisme og resultere i vold.” Jordans udenrigsminister hævdede at det “ville give vrede og øget spænding.”
“Moderate” muslimske ledere udbreder sig om den truende vold ved “ekstremismen.” OIC (organisationen af islamisk samarbejde) advarede om at anerkendelsen af Jerusalem vil foranledige et islamisk topmøde, og blive betragtet som et “utilsløret angreb mod arabiske og islamiske nationer.”
Sidste gang OIC var så vred vad da nogen tegnede Muhammad, og vlev stenet til døden for det.
Ifølge Saudiarabiens ambassadør vil det “øge spændingerne.”Det islamiske Tyrkiets vicepremierminister kaldte det en “større katastrofe,” og lederne af det største muslimske land i Europa, Frankrig, Emmanuel Macron “udtrykte bekymring” over at Amerika ensidigt anerkender Jerusalem.”
PLO ledere og medslyngler har samtidigt gjort det klart, at nu er fredsprocessen i sandhed død.
Den Palæstinensiske Selvstyreenheds chef advarede om at anerkendelsen af Jerusalem vil “smadre fredsprocessen.” PLOs repræsentant i Washington D.C. truede med at det ville være det “endelige dødsstød, og et “dødskys for to-statsløsningen." En top PA rådgiver hævdede at “det ville afslutte enhver mulighed for en fredsproces.”
Nogle dag senere er fredsprocssen stadig lige så levende - og lige så død - som den altid har været.
Da muligheden i fredsprocessen således er nogenlunde den samme som at blive ramt af lynet samtidig med du sidder med en Royal Flush så er den chance altså lige nul og ik.
Fredsprocessen har været mere død end Dracula - og det i årtier, og selv en PLO terrorist burde vide, at man ikke kan true med at slå et dødt gidsel ihjel.
Det eneste dødskys kom fra Arafat.
Freden en blev dog ikke slået ihjel. Den har nemlig aldrig været i live, fordi en permanent fred er islamisk set helt umuligt.
“Verden vil betale prisen,” advarede Mahmoud Habash, den øverste Sharia dommer hos Den Palæstinensiske Selvstyrenhed.
Habash er ikke kun den helt store islamiske lovfortolker, han er også islamisk rådgiver for lederen af PA og Abbas, terrororganisationens leder var tilstede da Habash kom med sine betragtninger.
Tidligere havde Habas erklæret at “kotel” den vestlige mur i det faldne tempel i Jerusalem, det helligste sted i Jødedommen “aldrig kan være for ikke muslimer, den kan ikke være under ikke-muslimers suverænitet.”
Samtidig med de officielle advarsler fra PA, Den Arabiske Liga og forskellige islamiske organisationer, har hævdet at anerkendelse af Jerusalem truer den ikke eksisterende fredsproces, så havde Habash tilbage i tiden gjort det krystalklart at udfordringen ikke drejede sig om land, det var om Jihad.
“Kampen om dette land er ikke kun en strid om et stykke land her eller der, slet ikke. Striden har et hellighedens symbol, eller velsignelsens, det er en strid mellem de som Allah har valgt til Ribat, og de som forsøger at lemlæste ‘Ribats Land,’” havde Habash erklæret. ‘’
Ribat har den betydning at Israel er en grænseforlægning mellem Islams territorier og den frie verden. De muslimske terrorister, der kalder sig selv "palæstinensere” er ifølge rådgiveren for Abbas udvalgt til Ribat for at holde vagt om den islamiske grænse og udvide Islams territorium.
Baggrunden for Ribat er at jihadisterne måske ikke er i stand til at vinde en endelig sejr, men skal holde fast i deres ihærdighed mod det endelige mål, der i Hadith, defineres som at udøve Ribat mod “din fjende og min jende, indtil han forlader sin religion for din religion.”
Det er det der er på spil her.
Det drejer si ikke om et “stykke land her eller der,” eller som top Sharia dommeren tydeliggør - det er en religiøs krig, mellem muslimer og jøder, en til stadighed skiftende grænse i den langt større krig mellem Islam og resten af verden. Det er endnu et territorium der skal erobres på vej til Europa, og Europa er endnu et skridt på vej til Amerika.
I en religiøs krig kan der ikke være red, der er heller ikke noget at forhandle om.
“Det er ikke muligit at indgå kompromis eller forhandle om Jerusalem,” har Habash sagt. “I politik kan der være kompromisser her og der - der kan være forhandling. I religiøse sager, tro, værdier, etik og historie kan der ikke være kompromisser.”
I islamisk teologi er der ingen grænse mellem politik og religion. Det Habash faktisk siger er, at der kunne være plads til at forhandle mange gange om ugen om f.eks. hvornår skraldebilen skal komme for at hente affald, men det er ham der giver ordrer. Islamisk overherredømme er ikke til forhandling.
Den øverste Sharia dommer advarede Trump om, at ved at flytte ambassaden - det er det samme som en “krigserklæring mod alle muslimer.” Hvorfor nu alle muslimer? Fordi palæstinenserne er en myte. Islamisk erobring er et kollektiv. Det er der sådan set ingen muslimsk leder der er uenig i.
Hvorfor er Jerusalem dog deres problem? Det er ikke af empati for palæstinenserne. Kuwait har etnisk udrenset enorme antal af dem. De behandles såmænd ikke meget bedre i andre arabisk muslimske lande.
Det handler netop ikke om dem. De muslimske bosættere i Israel befinder sig blot der som “Ribat.” De er udposten or den islamiske erobring, meget lig Sharia patruljerne i no-go zonerne i Europa, eller jihadisterne i Kashmir, Rohingya i Burma og alle de andre islalmiske Volksdeutche varianter, af okkuperende kolonister.
Sunni kan bekæmpe Shia. Muslimske lande, stammer og klaner kan føre krig mod hinanden, men det land de kæmper om tilhører dem alle kollektivt set.
Det kan aldrig tilhøre ikke-muslimer, det er hele essensen i islam, hvor erobring er selve religionen.Det gælder Jerusalem og det gælder hele verden.
Det er hvad der i sandhed er på spil i kampen om Jerusalem. Når lande nægter at flytte deres ambassader til Jerusalem underkaster de sig Sharia lov, og islamisk overherredømme. Det var det samme der gjorde sig gældende med Muhammad tegningerne, det er ikke om et stykke land, det er om Islams overherredømme.
At nægte at flytte ambassaden forhindrer ikke vold. Islamisk terrorisme fortsætter med kræve liv i Jerusalem, og islamisk vold har været en konstant faktor før Israel befriede Jerusalem, eller endog før der var et frit Israel. Den Arabiske Liga, jordanerne, saudierne og resten af slænget lover ikke at afslutte volden. I stedet advarer de om at de ikke vil føje sig. Det vil blive endnu værre.
Det er ikke diplomati, det er gidseltagning.
Præsident Trump tog den rette beslutning ved at nægte at lade vor udenrigspolitik være gidsel. Vi vinder ikke ved at give efter for terrorister.
Vi vinder ved at stå dem imod, ellers ville vi skulle leve vore liv som gidsler for islamisk terror.
Jerusalem er en metafor. Ethvert land har sit eget Jerusalem. I Amerika er det First Amendment. Vort Jerusalem er ikke blot et stykke land, det er en værdi, og den islamiske Jihad søger at intimidere is til at opgive dette, indtil som Hadith fastslår, vi overlader vor religion til Islam.
At flytte ambassaden til Jerusalem vil gøre meget mere for Amerika end for Israel.
Israelerne ved allerede hvor deres hovedstad er. Vi har brug for at huske hvor vi har efterladt vor frihed. Islamiske terrorister vinder når de terrorister os til at være angste for at gøre det rette.
Præsident Trump sendte et budskab til terroristerne om at Amerika ikke vil finde si at liv terroriseret.
Tidligere administrationer tillod at terroristerne kunne beslutte, hvor vi skulle placere vor ambassade, men Trump har gjort det klart, at vi ikke vil lade islamiske terrorister bestemme det, eller hvilke tegninger vi skal tegne, eller hvordan vi skal leve vore liv. Det er det ægte frihed betyder.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/what-the-war-over-jerusalem-is-really-about?f=must_reads#ixzz514wsgzxi
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar