Hvordan Vesten er blevet som en flok får uden hyrde
Der var engang en hyrdinde der som opgave fik at passe på fårene i engen og holde de glubske ulve borte. I årenes løb arbejdede hyrdinden hårdt og intenst med opgaven. Trods alle anstrengelserne mistedes af og til nogle får til ulvene.
En dag kom hyrdinden på den ide at det da var bedre at indgå en aftale med ulvene. Det hårde arbejde med at holde ulvene og fårene adskilt var bare alt for meget. Det ville da være meget bedre og lettere for alle, hvis ulvene kunne gå fredeligt blandt fårene. Hyrdinden ville dog holde godt øje med ulvene for at sikre at fårene ikke blev angrebet. Så længe fårene ikke blev angrebet kunne ulvene gå frit på engen og blande sig med flokken. Hyrdinden ville endda binde fårehunden for at undgå misforståelser.
Ulvene syntes det dog var et fremragende arrangement, og for en stund syntes alt at være såre godt, med kun nogle ganske få uheldige episoder af og til. Imidlertid skete der det at de førstankomne ulve inviterede andre mere fjendtligt indstillede ulve til at være med, og disse begyndte så at overtage engen og genere fårene. Hyrdinden blev nu ekstra opmærksom på de mange ulve for at afværge en krise.
En dag da de forsvarsløse får hvilede sig, trådte en ulv, der ellers aldrig havde skadet nogen, frem og slog nogle af fårene ihjel på brutal vis. Hyrdinden løslod hyrdehunden der slog den angribende ulv ihjel. Alle på engen var i oprør, chokerede. Mange havde nemlig oplevet den angribende ulv være helt ‘normal’ i de foregående dage. De kunne ikke forstå hvad der havde forårsaget ulven til at opføre sig som den gjorde.
Fårene beklagede sig over hyrdinden, fordi denne ikke have aflæst tegnene på en krise i sindet hos den nu døde ulv. Andre ledte efter beviser på at ulven var blevet dårligt behandlet af fårene, hvilket så igen var årsag til den blev bitter og hævngerrig. Andre igen hævdede episoden var en ‘ensom ulvs’ gerning, og næppe repræsenterede de andre ulves indstilling.
Hyrdinden besøgte så ‘gerningsstedet’ og opfordrede alle, ulve og får, til at forene sig og tage afstand fra sådanne voldshandlinger. Hyrdinden lovede at være mere opmærksom i fremtiden når nye ulve kom til. Hun sagde hun ville forstærke vagtindsatsen over for ulvene for at undgå at en sådan frygtelig tragedie skulle indtræffe igen.
Historien slutter på ingen måde lykkeligt. Sekvensen af overfald øgedes indtil livet for fårene ikke var til at holde ud, og ulvene havde indført et rædselsregime.
Man kan næppe undgå at føle en vis lighed mellem historien her og så de seneste terroristangreb i London og andre steder. Sunde samfund indfører metoder til at holde de dårlige elementer ude, de som krænker ro og orden og fred og sætter andre borgeres sikkerhed i fare.
Men Vesten er gået bort fra denne eksklusions politik til fordel for en inklusions politik, der byder de velkommen der har erklæret deres hensigt om at ødelægge resterne af den jødisk-kristen samfundsorden.
Der kræves ikke megen magi for at identificere disse rå elementer. Radikale islamister plager og piner Vesten ved åbent at indrømme deres had i publikationer,på hjemmesider og på de sociale medier. I tilgift inviterer de endnu flere radikale elementer til at komme hertil så de kan blive endnu flere.
Den politik regeringer foretrækker er, at holde øje med de radikales opførsel. Faktisk er, mange af de som angriber “kendt” af politiet for at være en sikkerhedsrisiko før de angriber uskyldige civile på gaderne. Der er mange flere “kendte” mistænkte der endog lever helt uforstyrret i mange byer, og deres antal er i øgning.
Da dette får lov til at udvikle sig er det også uundgåeligt at det når til et punkt, hvor ingen politistyrke i verden vil have ressourcerne til at overvåge alle de farlige individer. På det tidspunkt slår de til og dræber.
Der må gøres noget for at sige fra og stoppe denne forsoningspolitik. Det skal være med baggrund i præmissen om at der er ‘får’ og der er ‘ulve.’ Ulve kan man altid regne med vil opføre sig som ulve når der er en lejlighed til at angribe.
De i regeringerne der ikke lever op til deres pligt om at udslette ulvene og er tilfredse med blot at overvåge dem delvist skyldige for forbrydelserne.
Deres skyldige hænder er plettet med fårenes blod. De burde i det mindste være ærlige og indrømme at de nu er blevet hyrder for ulve - ikke fårene.
John Horvat II is a scholar, researcher, educator, international speaker, and author of the book Return to Order, as well as the author of hundreds of published articles. He lives in Spring Grove, Pennsylvania where he is the vice president of the American Society for the Defense of Tradition, Family and Property.
http://www.americanthinker.com/articles/2017/07/how_the_west_became_a_shepherdess_of_wolves.html#ixzz4mPSGtsPf
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar